Israel-Online, 10. september
2023
Misvisende Ritzau-overskrift retter
kritikken den forkerte vej
Af Dan Harder
Med overskriften "Israel
dræber palæstinensisk dreng ved flygtningelejr"
giver Ritzaus Nyhedsbureau indtryk af, at det israelske
militær har begået den krigsforbrydelse,
det ville være - ikke bare at skyde imod en civil
person - men endda et barn.
Men sandheden er den stik modsatte.
Den 16-årige dreng, som blev dræbt
af skud i det væbnede sammenstød, deltog
nemlig aktivt i angreb på de israelske styrker,
og var derfor ifølge krigens love at regne for
kombattant.
Derfor er det også de palæstinensiske
milits-ledere, som bærer det fulde ansvar for
den unge mands død.
Krigens regler er helt tydelige på
området. Eksempelvis her fra
Røde Kors' hjemmeside:
Må man skyde et barn, der
bærer våben?
Ja.
Hvis børn og unge er kombattanter eller
direkte del i kamphandlingerne, er det tilladt at
skyde dem.
Omvendt er det ifølge krigens regler strengt
forbudt at rekruttere børn og unge under 15
år at deltage i kamphandlinger.
En tillægsprotokol til FN’s Børnekonvention
siger desuden, at staterne skal gøre alt, hvad
de kan, for at undgå, at børn under 18
tager del i kamphandlingerne.
At skyde tilbage imod en børnesoldat er altså
ikke ulovligt.
Som det ses ovenfor, er det at sende mindreårige
i kamp dog heller ikke en decideret krigsforbrydelse,
med mindre børnesoldaterne er under 15 år.
Men det ændrer ikke på, at den dræbte
var en børnesoldat. Og det er altså palæstinensernes
ansvar, og ikke Israels, at man vælger at benytte
mindreårige som kombattanter.
En mere rimelig og retvisende overskrift
på Ritzaus notitis ville derfor være:
"Palæstinensisk børnesoldat
dræbt i kamp med israelsk militær."
Det skal bemærkes, at notitsens
overskrift på både Politikens
og Berlingskes
hjemmesider var næsten enslydende, hvorfor det
må antages at være Ritzau, der har fundet
på den. Men det fritager naturligvis ikke de to
aviser for ansvaret for at have bragt en vildledende
overskrift, som atter engang sætter Israel i et
urimeligt negativt lys.
Se også:
Ritzau
vender konfliktens årsag på hovedet,
17. juli 2023
Misinformation
om dræbte fra Ritzau, 13. maj 2023.
Opinion
- Medierne bør forklare tabstal, 16.
maj 2021.
Nyhed:
DR fortæller sandheden om tabstal i Gaza!,
23. maj 2021
FN-chef:
Israel overholdt krigens love, 30. maj 2021
Analyse
af tabstal: Ukritisk Gaza-journalistik, 8. august
2014
Læs mere om Ritzaus fejlbehæftede
Israel-dækning her.
Tilbage
|