Israel-Online, 8. august 2014
Tabstal: Ukritisk Gaza-journalistik

Af Dan Harder

New York Times påpeger en overrepræsentation af "civile" mænd i den våbenføre alder.

Den samlede danske medieverden har udvist en ekstrem mangel på kildekritik ved systematisk at tage Hamas' propaganda for pålydende.

Enhver kan forstå, at Hamas har interesse i at overdrive den civile andel af de palæstinensiske tab med det formål at demonstrere, at Israel bevidst går efter at dræbe civile. Det sker i et forsøg på at vende den internationale opinion mod Israel, og man må desværre erkende, at det er lykkedes.

Mærkelig nok kunne man sige. For er det ikke journalistens fornemmeste opgave at være kritisk og søge alternative kilder?

Og i særdeleshed i en krig mellem Israel og Hamas. Tabstallene, der alene kommer fra Gazas "sundhedsministerium," hvilket i praksis vil sige Hamas, er nemlig notorisk upålidelige.

Under den sidste større Gaza-krig i 2008-2009 viste den høje civile andel af dræbte palæstinensere sig ved nærmere eftersyn ikke at holde. Da mere troværdige tal efter grundig analyse (den israelske hærs, underbygget af Amnesty International og senere Hamas), så dagens lys, var skaden selvfølgelig sket, og Israel for længst stemplet som overtræder af folkeretten.

Netop derfor burde medierne i denne omgang have været ekstra påpasselige med ikke umiddelbart at tage Hamas' tal for gode varer. Men desværre nej. Propaganda-showet er endnu en gang kørt over tv-skærmene, og uunderbyggede anklager om krigsforbrydelser og proportionsløshed hagler igen ned over Israel.

Det skal medgives, at det officielle Israel ikke løbende har leveret alternative tal til pressen. Men der er andre måder at bedrive kritisk journalistik på. Det er som bekendt ikke forbudt for journalister at lave research.

Al-Jazeeras liste over palæstinensiske tab

En simpel analyse af den liste over 307 dræbte i Gaza, som tv-stationen Al-Jazeera offentliggjorde 19. juli 2014 (bemærk, at listen sidenhen er blevet opdateret), viste eksempelvis, at 85% af de dræbte var af hankøn. Faktisk var to tredjedele mænd mellem 18 og 60 år. Da dette segment, ifølge palæstinensernes eget statistikbureau kun udgør 20% af Gazas befolkning, er der grund til at spørge, hvorfor netop gruppen af mænd i den våbenføre alder er så voldsomt overrepræsenteret blandt de faldne.

Gazas 'sundhedsministeriums' tal

Det israelske Intelligence and Terrorism Information Center (ITIC) offentliggjorde 28. juli 2014 en foreløbig analyse af de 152 navne på de palæstinensiske myndigheders liste over dræbte i Gaza i perioden 7. - 12. juli. Heraf blev 71 identificeret som kombattanter og 81 som civile.

Den 5. august 2014 offentliggjorde ITIC en analyse af de næste 150 på den opdaterede liste, og her var resultatet 71 militante, 66 civile og 15, som endnu ikke kunne identificeres. Det samlede, foreløbige resultat viser 49% kombattanter og 51% civile. Og det skal bemærkes, at analysen er baseret på en liste af navne, offentliggjort af Gazas sundhedsministerium, som kontrolleres af Hamas.

Hverken ITIC eller Gazas sundhedsministerium kan betragtes som objektive kilder. Men i en konflikt mellem to parter - et demokrati og et islamistisk diktatur - kan det ikke være rimeligt alene at lytte til sidstnævnte.

ITIC's tal, sammenholdt med Al-Jazeeras liste, peger på, at omkring halvdelen af de dræbte palæstinensere var militante. Forskellen mellem dette resultat og FN's/Hamas' påstand om op mod 80 procent civile tab har afgørende betydning for det internationale samfunds opfattelse af krigen. For selvom høje civile tab på ingen måde er bevis på, at Israel har overtrådt krigens love, bruges de alligevel til at støtte den type anklager.

Forsigtige udmeldinger fra Israel

Den 2. august 2014 kunne nyhedsbureauet Reuters bringe den første forsigtige udmelding fra det officielle Israel om, at militæret anslog 47 procent af de dræbte palæstinensere til at være kombattanter. Skønnet var tilsyneladende baseret på ITIC's første analyse (se ovenfor).

Den 5. august, mens palæstinensiske kilder rapporterede om 1800-1900 dræbte i alt, ansatte en talsmand for den israelske hær skønsmæssigt antallet af dræbte "terrorister" til 900, mens hæren på sin blog samme dag satte tallet til mellem ca. 750 og ca. 1000.

De palæstinensiske tal viser samme tendens

Kigger man lidt nærmere på tallene fra Palestinian Centre for Human Rights (PCHR), en "menneskerettighedsorganisation," ligeledes under Hamas' kontrol, støtter de faktisk Israels skøn (bemærk at tallene løbende opdateres, så de nu afviger fra de nedenfor angivne).

Screendump fra PCHR's hjemmeside, 7. august 2014. viser en markant overrepræsentation af mænd blandt de dræbte "civile."

Under Hamas' mediestrategi har man gjort meget ud af at fremhæve tabstallene for kvinder og børn (se ovenfor). Her har man tilsyneladende valgt at satse på, at de færreste internationale journalister besidder de mest basale færdigheder i matematik:

Hvis kvinder og børn udgør henholdsvis 12,6 og 23,4 procent af de samlede tab, som centret hævder, må de resterende 64,1 procent nødvendigvis være voksne mænd. Hvad skyldes mon denne overrepræsentation af mænd? Statistisk set skulle lige mange civile mænd og kvinder blive ramt.

Hvis vi antager, at det er tilfældet, udgør de samlede civile tab 23,4 + 2 x 12,6 = 48,6 procent af de totale tab. Det betyder, at de resterende 51,4 procent af de dræbte i realiteten var kombattanter, hvilket igen støtter den israelske hærs overslag.

Det er makabre beregninger, men de er desværre nødvendige for at tilbagevise de alvorlige anklager imod Israel, som altid følger med de manipulerede tabstal.

New York Times bragte 5. august 2014 en lignende analyse, og selv BBC, der ellers ikke just er kendt for sin pro-israelske linje, tilsluttede sig 8. august 2014 den statistiske logik.

New York Times påpeger 5. august 2014 en overrepræsentation af "civile" mænd i den våbenføre alder. Kilde: Det palæstinensiske sundhedsministerium.

Danske medier formidler fortsat Hamas' tal

De danske medier fortsætter dog ufortrødent med at formidle Hamas' misinformation. I det uendelige gentages det falske mantra om, at næsten alle palæstinensiske tab er civile.

Til trods for, at nyhedsbureauet Reuters 2. august 2014 bragte Israels vurdering, holdt dr.dk 3. august stadig fast i Hamas' tal. Under titlen "FAKTA Sådan ser Gaza-konflikten ud i tal", med Ritzau/AFP som kilde, ansattes de civile tab til 86 procent. Kun 191 dræbte skulle angiveligt tilhøre væbnede grupper. Det må siges at være et ganske sløjt resultat for Israels toptrænede og veludrustede hær, set i lyset af de 63 dræbte israelske soldater.

Udover at overdrive de civile tab, har Hamas interesse i at fremstå stærk ved at nedtone egne militære tab. Og medierne bidrager velvilligt til udbredelsen af det falske budskab.

Den 5. august 2014 fik Ritzau endelig opdateret sine "fakta" til at inkludere Israels estimat, at omkring halvdelen af de dræbte palæstinensere (eller ca. 900) var kombattanter. Artiklen indeholdt dog stadig tal fra FN's lokale organisation (OCHA), der formidler Hamas' budskab, uden at lade sig påvirke af den manglende statistiske logik.

Interessant nok, var Jyllands-Posten det eneste af de større danske medier, der fandt det relevant at bringe Ritzaus telegram. Hverken hos Berlingske, Politiken, DR eller TV2 kunne man umiddelbart finde Ritzaus notits eller anden formidling af den israelske vurdering.

I Politiken vælger avisens udlandredaktør, Michael Jarlner, der dog burde have kendskab til Israels afvisning af de palæstinensiske tal, ligefrem at svælge i OCHA's Hamas-propaganda: "Ifølge FN er mindst 373 børn blevet dræbt [...] Det er næsten dobbelt så mange som de 198 militante palæstinensere". Og han fortsætter: "Vi har altså at gøre med et bytteforhold, hvor [...] der dræbes to børn for hver militant." Endelig konkluderer Jarlner: "I alt har de israelske styrker dræbt seks civile for hver dræbt militant." (Politiken, 7. august 2014).

Samme organs Rune Engelbreth Larsen holder sig heller ikke tilbage: "1.700 palæstinensere er dræbt på under en måned. Langt de fleste dræbte er civile - næsten ni ud af ti." (Politiken, 6. august 2014).

Prisen går dog til DR's globale korrespondent, Steffen Kretz, der i DR2's Deadline, 1. august 2014, hvor det officielle, samlede tabstal fra Gaza lød på 1500 dræbte, forklarede, at Hamas-lederne føler, de står i en styrket position, "og det lyder formentlig mærkeligt, når du netop siger, at 1500 civile er dræbt...". De civile tab udgør altså 100 procent!

(Det skal bemærkes, at studieværten ikke havde sagt, at der var 1500 civile dræbte, det udsagn står for Kretz' egen regning.) Det er sandsynligt, at det var en fortalelse fra Kretz' side, men det er alligevel symptomatisk for den manglende kildekritik, at en garvet journalist kan lave sådan en bommert, uden at nogen opdager det.

Alvorlige konsekvenser af manipulerede tabstal

Det mere sandsynlige forhold mellem civile og militære tab i størrelsesorden 1:1 placerer den seneste Gaza-krig på niveau med de fleste andre krige gennem de sidste hundrede år.

Tager man derudover andre faktorer i betragtning, så som befolkningstætheden i Gaza og Hamas' efterhånden veldokumenterede taktik med at affyre raketter fra civile områder og gemme soldater, våben og militær infrastruktur blandt civile, fremstår Israels påstand om, at man har gjort sig umage for at minimere civile palæstinensiske tab, endnu mere troværdig.

Det reelle tal for civile palæstinensere, dræbt af det israelske militær, er formentlig endnu lavere end ovennævnte analyser indikerer. Palæstinensere dør velsagtens stadig af naturlige årsager, selvom der er krig. Mon ikke nogle af disse dødsfald har fundet vej til statistikken? Og hvad med de såkaldte "kollaboratører", som Hamas henrettede under krigen? Ifølge det israelske militær affyrede Hamas under kampene 3.360 raketter mod Israel. Heraf landede 475 angiveligt inden for Gaza-striben. Mon ikke de har forvoldt dødsfald i det tæt befolkede område?

Vi finder aldrig frem til de nøjagtige tal. Men meget peger i retning af, at Israel - trods de vanskelige omstændigheder - har dræbt mindst lige så mange kombattanter som civile i Gaza.

Den vel største konsekvens af fremkomsten af mere retvisende tabstal er, at de stort set udokumenterede anklager mod Israel om krigsforbrydelser, der alene er baseret på Hamas' manipulerede tabstal, falder helt og aldeles til jorden.

Mediernes ansvar

Uanset de præcise tal er krigen og alle de uskyldige ofre en tragedie. Men pointen er, at Hamas' tal bruges til ét bestemt formål, nemlig at underbygge påstanden om, at Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza. Og de internationale medier spiller velvilligt med.

Der er endnu ikke fremlagt ét eneste bevis for, at Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza. Men der er åbenbart et stærkt ønske om at udpege netop den jødiske stat som værre end andre demokratier. Hvordan skal man ellers forklare, at tabstallene tillægges så meget større betydning, når israelske soldater kæmper, end når andre demokratiske lande går i krig?

Når danske eller britiske soldater i Irak eller Afghanistan dræber civile (og det har de gjort), antager vi automatisk, at der er tale om tragiske fejltagelser. Men når soldater fra det ligeså demokratiske og højtudviklede Israel dræber civile (og det har de også gjort), antages det automatisk, at det er med overlæg.

Vi ved, at palæstinensiske civile tabstal overdrives og derfor skal tages med et gran salt. Det så vi eksempelvis under kampene i Jenin på Vestbredden i 2002 og i Gaza i 2009. Men historien lærer os åbenbart ingenting. Den lærer til gengæld Hamas, at man blot skal søge at maksimere de civile palæstinensiske tab, så har man helt ukritisk verdensopinionen på sin side. Set i det lys kan man med en vis ret hævde, at de vestlige medier er medvirkende til at motivere Hamas til fortsat at bringe civile i fare.

Læs også:

Lidt om krigsforbrydelser i Politiken, 28. juli 2014

Proportioneret magtanvendelse, 10. januar 2009.

Tilbage