Danske mellemøsteksperter er systematisk imod Israel
Leila Stockmarrs løgn, misinformation og ekstreme udsagn - fordelt på emner

Herunder følger nogle eksempler på ph.d. i Globale Studier ved Roskilde Universitet, Leila Stockmarrs, udsagn fordelt på emner (citater i kursiv, kommentarer af Dan Harder):

Overordnede emner:

Løgn og misinformation

Stockmarrs ekstreme synspunkter

Stockmarr balancerer på kanten af antisemitisme

Løgn og misinformation
     
Løgn: Israels besættelse af vestbredden er ulovlig
"...vi er i en situation, hvor 46 års ulovlig israelsk besættelse er blevet permanent" - Politiken, 28. august 2013.

"Det giver sig selv, at det er moralsk helt afsporet så konsistent at bevæbne en ulovlig besættelsesmagt" - Politiken, 30. juli 2014.

Mens der er diskussion om, hvorvidt israelske bosættelser er ulovlige i henhold til Geneve-konventionen, er det helt klart, at Israels besættelse af Vestbredden, Gaza og Golanhøjderne er helt lovlig, indtil araberne slutter fred med Israel og garanterer dets sikkerhed, jf. FN's sikkerhedsråds resolution 242.

"[Man skal] genintroducere folkeretten og FN-resolutioner som grundlag for en løsning og kræve besættelsens ophør." - Politiken, 4. september 2013.

Oslo-processen, som Stockmarr kritiserer, er baseret på FN's sikkerhedsråds resolution 242, der netop ikke kræver et ubetinget ophør af besættelsen, men lægger op til en forhandlet løsning, som garanterer Israels sikkerhed.

Løgn: Israel har afvist fredsforhandlinger og tostatsløsning
"Legitim palæstinensisk modstand ... [bruges] ... som grundlag for at opretholde den konsistente afvisningspolitik i forhold til reelle fredsforhandlinger." - Politiken, 4. september 2013.

Skiftende israelske regeringer har forhandlet særdeles helhjertet med palæstinenserne om en endelig fredsløsning. Konkrete og generøse fredstilbud fra premierministrene Ehud Barak (2000) og Ehud Olmert (2008/09) kan fremhæves. Det må retfærdigvis medgives, at Israels nuværende leder, Benyamin Netanyahu, ikke har udvist samme entusiasme. Men det ændrer ikke på, at det var palæstinenserne, der i perioden 2009-2013 nægtede at komme til forhandlingsbordet.

"Tostatsløsningen har ikke på noget tidspunkt mødt de israelske magthaveres reelle opbakning." - Politiken, 30. juli 2013.

Igen må man minde om, at Israels premierminister Ehud Barak i 2000 accepterede de parametre, som den amerikanske præsident Clinton opsatte for en tostatsløsning. Den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, afviste planen og forlod forhandlingerne uden at komme med et alternativt forslag. På samme måde undlod Arafats efterfølger, Mahmoud Abbas, at svare på premierminister Ehud Olmerts forslag fra 2009.

Løgn: Israel ledes fra "Tel Aviv"
Israels parlament har siden 1949 ligget i Vestjerusalem, der generelt er anerkendt af det internationale samfund som Israels hovedstad. Blandt folk, der ikke anerkender Israels ret til at eksistere, er det dog kutyme at referere til "Tel Aviv" som Israels hovedstad, for således at signalere sin ikke-accept af Israel med Jerusalem som statens hovedstad.

Leila Stockmarr: "...at give israelerne den støtte, man higer efter i Tel Aviv" , Interview i DR2 Deadline, 21. marts 2013.

"...USA’s kompromisløse støtte til Israel - og statens sikkerhed som den defineres i Tel Aviv" - Politiken, 19. august 2013.

"...ser man fra Tel Aviv mere på det regionale billede" - Politiken, 3. september 2013.

"Med Kerrys strategi kan Tel Aviv igen ånde lettet op, fordi man har købt sig tid og skabt et bolværk mod international kritik" - Politiken, 4. september 2013.

Det er jo decideret uhæderligt at referere til beslutninger, som om de var truffet i Tel Aviv, når man udmærket godt ved, at de reelt er truffet i Jerusalem.

Løgn: Præ-1967-linierne er Israels internationalt anerkendte grænser
"...specielt at forhandlingerne tager udgangspunkt i netop de internationalt anerkendte 1967-linjer ... Israel afviser netop forhåndsbetingelser, fordi man de facto ikke tager 1967-linjerne seriøst." - Politiken, 30. juli 2013.

De sidste 20 års fredsproces bygger på FN's Sikkerhedsråds resolution 242, som netop åbner mulighed for en afvigelse fra våbenstilstandslinierne fra 1949, også kaldet "den grønne linje." Alle seriøse fredsforslag, herunder Clinton-planen (2000), Geneve-initiativet (2003) og Ehud Olmerts forslag (2009) inkluderer princippet om, at den endelige grænse skal justeres i henhold til aftale mellem parterne.

Løgn: Hamas ønsker fred med Israel
"Det nye egyptiske forslag indeholder nogenlunde de samme formuleringer som dengang [våbenhvilen i 2012], og det kan være derfor, at Hamas ikke mener, at det vil føre til noget. Det er netop ikke en fredsplan, det er en meget kortsigtet våbenhvile." - Interview med Leila Stockmarr, dr.dk, 15. Jul. 2014.

Ifølge Leila Stockmarr ønsker Hamas altså en plan for rigtig fred med Israel. Det stemmer bare ikke ret godt overens med Hamas' egne udmeldinger gennem de seneste årtier.

"Hamas’ ledelse har til trods for et formørket charter flere gange accepteret en tostatsløsning baseret på 1967-linjerne – og dermed også de facto anerkendt Israels eksistens." - Politiken, 4. september 2013.

Nej. Hamas har aldrig accepteret den jødiske stats ret til at eksistere. Det nærmeste man kan komme er, at Hamas indimellem taler om at indgå en langvarig våbenhvile med Israel, sådan at man kan samle kræfter til det endelige opgør, der skal gøre hele området til en islamisk stat.

Løgn: De fleste af Gazas indbyggere er flygtninge
"Langt de fleste af Gazas indbyggere er flygtninge fra det, der i dag er Israel." - Politiken, 23. maj 2021.

Det er ikke korrekt. Størstedelen af Gazas inbyggere er efterkommere af flygtninge fra krigen i 1948. Det er en væsentlig forskel.

Alle andre flygtninge i verden end de palæstinensiske håndteres af FN's normale flygtningeagentur, UNHCR, som har til opgave at nedbringe antallet af flygtninge, enten gennem repatriering eller genbosættelse i værts- eller tredjelande. I UNHCR-regi betragtes man kun som flygtning, hvis man selv er flygtet fra noget.

Men i det palæstinensiske tilfælde er politikken helt omvendt. FN's særlige agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, har lavet nogle helt særlige regler, hvorunder en status som flygtning kan nedarves gennem generationer af efterkommere. På den måde er det lykkedes UNRWA at øge antallet af palæstinensiske flygtninge i stedet for at nedbringe det, naturligvis med det slet skjulte formål at bruge dem til fastholdelsen af et politisk pres på Israel. UNRWA er altså selv blevet part i konflikten. Hovedparten af Gazas borgere har aldrig sat fod i den del af det tidligere britiske mandatområde, Palæstina, som i dag er Israel, og er altså ikke flygtninge i traditionel forstand.

Endnu mere absurd er det dog, at disse mennesker, som man kalder palæstinensiske flygtninge jo faktisk allerede bor i Palæstina! For er Gaza ikke en del af Palæstina, hvis man spørger Leila Stockmarr? Vi taler altså om mennesker, som er flygtet fra en del af mandatområdet Palæstina til et andet, og alligevel gennem måske fem generationer stadig bor i flygtningelejre og betragtes som flygtninge. Dét er det virkelige svigt, som FN og det internationale samfund bærer ansvaret for.

Løgn: Israel kontrollerer alle Gazas grænser
"Israel kontrollerer alle [Gazas] grænser, kystlinje og luftrum." - Politiken, 23. maj 2021.

Det er jo åbenlyst ikke rigtigt. At Leila Stockmarr forestiller sig, at danskerne ikke ved, at Gaza i syd grænser op mod Egypten, er svært at begribe. De fleste af os har dog haft geografi i skolen. Men ingen løgn er for pinlig eller for tyk, når det kommer til dæmoniseringen af den jødiske stat.

Løgn: Israel angriber den palæstinensiske befolkning
"I de her uger [Gaza-krisen, maj 2021] fører Israel ikke krig mod Hamas, men mod befolkningen i Gaza." - Politiken, 23. maj 2021.

Trods de rituelle beskyldninger fra Leila Stockmarr og hendes ligesindede er der ikke skygge af bevis for den alvorlige anklage. Israels velfungerende militærmaskine har systematisk og præcist angrebet Hamas' militære infrastruktur, hvilket selvfølgelig er helt lovligt i henhold til krigens regler. Faktisk har man mere end opfyldt sine forpligtelser i forhold til at tilstræbe at minimere civile tab på fjendens side, eksempelvis ved at advare på forhånd om angreb på bygninger, hvorved man naturligvis mister det militære overraskelsesmoment. Intet militær i hele krigens historie har nogensinde udvist en tilsvarende omhu.

Selv Mathias Schmale, der er chef for UNRWA i Gaza (ikke just Israels bedste venner), anerkender i et interview med israelsk tv, at Israel ikke retter sine angreb imod Gazas civilbefolkning).

Løgn: Israel bruger ulovlige DIME-bomber
Leila Stockmarr refererer den notorisk anti-israelske norske læge, Mads Gilbert, som arbejder på Gazas Shifa Hospital, for at "personer kommer ind med sår og symptomer, der stammer fra nye våben som fx den berygtede, amerikansk udviklede DIME-bombe (dense inert metal explosives). DIME-bomber er ulovlige og kategoriseres som eksperimentelle våben. Mads Gilbert rapporterer om patienter med DIME-relaterede skader, kendes ved den måde, hvorpå kroppe flænses, kropsdele separeres fra kroppen og den mere langsigtede kræftfremkaldende virkning." - Politiken, 20. juli 2014.

Ovennævnte udsagn fra Leila Stockmarr er tilsyneladende det pure opspind. Ved en søgning på internettet finder man en række påstande om Israels brug af DIME-bomber. Men dels er alle historierne fra hard-core anti-israelske hjemmesider, og dels er de primært fra 2006 og 2009. Ikke én eneste troværdig kilde kan underbygge hendes anklage. Israel har, så vidt det kan vurderes, aldrig brugt den nævnte våbentype (der i øvrigt ikke er ulovlig). At den skulle have været anvendt i Gaza i 2014 lader til at bero på en kombination af Stockmarrs og Gilberts (u)frie fantasi.

Stockmarrs ekstreme synspunkter
     
Leila Stockmarr er imod Oslo-processen
"Alternativt [til at kræve besættelsens ubetingede ophør] må man som en sidste udvej støtte palæstinenserne i at afmontere selvstyret ... Det er kontroversielt, ja, men det skylder vi freden, eller rettere: uden dette, ingen fred." - Politiken, 4. september 2013 - 'Osloaftalerne er palæstinensernes Versailles'.

I et interview i DR2's Deadline spørger studieværten Leila Stockmarr, om der ikke er et perspektiv i, at palæstinenserne nu måske endelig er villige til at forhandle. Til det svarer Stockmarr:

"Det er der kun i det omfang, at man tror, at de her forhandlinger fører til noget. Når man ser på det, som det har udspillet sig historisk, de sidste tyve år, så har forhandlingerne kun været med til at forhale processen, og givet Israel mere tid til at udvide deres territorie ind på palæstinensisk område." - DR2 Deadline, 21. marts 2013.

Stockmarr ser tydeligvis ingen værdi i forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. Hun mener tilsyneladende heller ikke, at palæstinensernes afvisning af Bill Clintons og Ehud Baraks fredsforslag i 2000, eller den efterfølgende palæstinensiske terrorkampagne, der kostede op mod 1000 civile israelere livet, havde nogen andel i den "forhaling," hun beklager sig over.

Er Leila Stockmarr imod fredsaftaler med Israel?
I en artikel om udviklingen i Egypten (Politiken, 19. august 2013) retter Stockmarr en slet skjult kritik af Israel for dets tilfredshed med opretholdelsen af freden med Egypten:

"Man kan så spørge sig selv, om en fredsaftale bør være med til at skabe den slags blodsudgydelser, vi er vidne til i dag?"

Man forstår, at det er Israels fredsaftale med Egypten, der er skyld i blodsudgydelser i Egypten. Går Stockmarr ind for en ophævelse af fredsaftalen med Israel? Eller foretrækker hun en genforhandling af aftalen?

"Det Muslimske Broderskabs Mursi accepterede også Camp David, men havde nok på den lange bane presset på for at genforhandle de nævnte betingelser for aftalen" - Politiken, 19. august 2013.

Stockmarr ønsker associeringsaftalen med Israel ophævet
"EU vil ikke kunne have en afgørende indvirkning på Israels besættelsespolitik - ved mindre man rammer, hvor det gør rigtigt ondt - og det er ved helt eller delvist at suspendere den samlede associeringsaftale, der dikterer langt det meste samarbejde med Israel med henvisning til aftalens menneskerettigheds-forpligtelser." - Politiken, 20. august 2013.

Israel er et udemokratisk regime
"‘Krigen mod terror' har [...] styrket vestens samarbejde med udemokratiske kræfter: Saudi-Arabien, Israel og Egypten, Jordan - alle regimer, der gør sig skyldige i systematisk undertrykkelse af sine egne og andre befolkningsgrupper i regionen" - Politiken, 26. januar 2015.

For en sjælden gangs skyld har Leila Stockmarr begået et indlæg, som (med god ret) kritiserer Vestens støtte til udemokratiske arabiske regimer, her særligt Saudi-Arabien. Men beklageligvis kan hun ikke modstå fristelsen til at sætte Mellemøstens eneste regulære demokratiske kraft, Israel, i bås med landets totalitære naboer og fjender. Det palæstinensiske regime på Vestbredden, som modtager enorm økonomisk støtte fra Vesten, er naturligvis ikke at finde på Stockmarrs liste over udemokratiske venner.

Leila Stockmarr: Det er "perverteret," at israelerne lever et normalt liv
"Der er 70 kilometer fra Gazas helvede på jord til de glitrende sandstrande i Tel Aviv, hvor folk bevæger sig frit og rejser ind og ud af Israels globaliserede økonomi. Den forskel, vi ser mellem livet i Israel og livet i Gaza, kan næsten ikke blive mere perverteret."

Hvad er det for en underlig logik? Leila Stockmarr lader til ville foretrække, at israelere i Tel Aviv også levede et usselt liv, ligesom palæstinenserne i Gaza. Men Israel har jo trods alt ledere, som har sin befolknings tarv for øje. Og hvis de ikke har, så ryger de ud ved det næste demokratiske valg. Sådan fungerer det ikke i Gaza, der er et islamistisk diktatur. Det er grunden til, at det står så skidt til 70 km fra Tel Aviv. Ikke alting er jødernes skyld, Leila Stockmarr.

Kauf nicht bei Juden!
"Budskabet herfra skal være klart: Boykot Israel – kulturelt og økonomisk, indtil terroriseringen af et helt folk stopper." - Politiken, 23. maj 2021.

Leila Stockmarr opfordrer (ligesom sine ligesindede kolleger i samme avis to dage senere) til at Danmark boykotter den jødiske stat, indtil jøderne ophører med deres patologiske ondskab over for sine uskyldige naboer.

En svækkelse af den jødiske stat skal angiveligt få de islamistiske antisemitter i Hamas til at opgive deres erklærede mål om at erstatte den jødiske stat med en arabisk ditto: fra Jordanfloden til Middelhavet, som - ikke bare Hamas', men også det palæstinensiske selvstyres - slogan lyder.

Det forkommer mere som et udtryk for Leila Stockmarrs personlige drøm, end som en realistisk plan for fred i regionen.

Stockmarr balancerer på kanten af antisemitisme
     
Nedenfor er nogle eksempler på, at Leila Stockmarr systematisk tillægger jøderne i Israel negative menneskelige kvaliteter og intentioner. Hun gør dem ansvarlige for forhold, som hovedsagligt vedrører andre. Hun sammenligner dem med nazisterne. Og hun påstår, at den angivelige undertrykkelse af palæstinenserne for Israel er et mål i sig selv.

Stockmarr sammenligner Israel med nazisterne
"Israel var det internationale samfunds løsning på ’det jødiske problem’. I dag er det skyldigt i systematiske overtrædelser af selvsamme menneskerettigheder, som blev et konkret produkt af nazisternes forbrydelser, netop under mottoet: Aldrig igen." - Leila Stockmarr og Trine Pertou Mach i Politiken, 26. oktober 2013.

Formuleringen er lidt ulden, men budskabet er klart: Det, der skete under nazismen, sker nu igen, blot med jøder som bødler. En så ekstrem dæmonisering af jøderne er klokkeklar antisemitisme (bl.a. ifølge EU's og USA's officielle definitioner af antisemitisme).

Endnu en nazi-sammenligning
"Gaza er et menneskeligt og kolonialt eksperiment udi det ekstreme. Med sin kollektive afstraffelsespolitik terroriserer Israel dagligt de to millioner mennesker i Gaza" - Leila Stockmarr i Politiken, 23. maj 2021.

Den første sætning er også overskriften på Leila Stockmarrs artikel. Det er en hadefuld og dybt ubehagelig påstand. Enhver læser forstår selvfølgelig referencen. Leila Stockmarr mere end insinuerer, at israelerne er nutidens nazister. For hvem har - og endda netop i en jødisk kontekst - lavet eksperimenter på levende mennesker? Nazisterne naturligvis. At jøder var blandt ofrene for nazisternes uhyrligheder, og altså nu beskyldes for det samme, gør bare hendes anklage så meget desto mere usmagelig.

Som nævnt ovenfor er det at sammenligne Israel med Nazityskland i henhold til EU's "arbejdsdefinition" af antisemitisme et eksempel på netop det. Når kritikken af Israel bliver så nederdrægtig, usaglig og usmagelig, er der tale om had til jøder. Altså antisemitisme.

Implikationen er helt åbenlyst, at Israels jøder med overlæg terroriserer palæstinenserne i Gaza som et eksperiment for at se, hvordan de klarer under omstændighederne.

Virkeligheden er en helt anden. Hvis Israel har begået et eksperiment i forhold til Gaza, så var det, da man i 2005 trak alle tropper og bosættere ud af området i håb om, at palæstinenserne ville gribe chancen og satse på fred og velstand i enklaven. Eksperimentet slog desværre fejl, da palæstinenserne (først Fatah og siden Hamas) i stedet valgte at bruge Gaza som base for deres fortsatte krig imod Israel. Leila Stockmarrs påstand er en ubehagelig, antisemitisk løgn.

Og igen: Israel udsætter palæstinenserne for et sygt "eksperiment"
"Gaza er på mange måder blevet til en form for sygt eksperiment. Hvor meget kan man udsætte en civilbefolkning for uden det internationale samfund griber ind? Uendeligt meget."

Og

"[Gaza] er blevet et eksperiment for hvor i lang tid, hvordan og hvor intenst man kan mishandle et folk" - Politiken, 16. december 2013.

Et sygt eksperiment, som handler om at mishandle folk. Endnu en åbenlys nazi-sammenligning fra Leila Stockmarrs side. Hvem er det egentlig, der er syg?

Israelerne spekulerer i palæstinensisk underernæring
"I 2008 offentliggjorde israelske medier et internt israelsk dokument, der afslørede at Israel nøje styrede blokaden, så den enkelte palæstinenser fik akkurat nok kalorier til at holde sig fungerende." - Politiken, 20. juli 2014.

Det er rigtigt, at det israelske forsvar foretog en beregning af, hvor meget mad, medicin mv., man skulle lade indføre i Gaza for at undgå mangel, da man oprettede blokaden i 2007. Men formålet var naturligvis det modsatte, nemlig at undgå en ernæringsmæssig krise.

Beregningen var baseret på samme gennemsnitlige kalorieindtag som i Israel, hvorfor Leila Stackmarrs anklage om, at man ønskede, at palæstinenserne kun "akkurat" skulle kunne "holde sig fungerende," er en åbenlys løgn.

Det lader dog ikke til, at dokumentet nogensinde blev taget i anvendelse. Israel sørger i samarbejde med FN løbende for, at der kommer forsyninger til Gaza - også mens Hamas sender raketter mod det meste af israel. Havde Israel undladt at bekymre sig om, hvorvidt Gazas befolkning havde nok at spise, var det nok også blevet kritiseret.

I Leila Stockmarrs optik gør jøderne i Israel alting ud fra onde intentioner, ligesom de i dag, i henhold til hendes analyse, blot viderefører nazisternes overgreb på jøder under Holocaust. Så påstanden passer perfekt ind i hendes forestilling om, at israelerne eksperimenterer med levende palæstinensere, som nazisterne tidligere gjorde med jøderne.

Israel er skyld i palæstinensisk splittelse
"Gennem den omtalte enklavisering opnår Israel en permanent opsplitning af det palæstinensiske folk - i Gaza, på Vestbredden, Jerusalem/Israel og den globale diaspora - og umuliggør derved en slagkraftig politisk modstand, samtidig med at risikoen for intern rivalisering og interessemodsætninger blandt palæstinenserne øges." - Politiken, 4. september 2013.

Stockmarr insisterer på, at Israel bærer ansvaret for den interne splittelse og rivalisering blandt palæstinenserne, som dog har eksisteret mange år før Israels oprettelse. Et hurtigt kig rundt i regionen bekræfter da også, at arabere sagtens kan finde ud af at fare i struben på hinanden, uden at der nødvendigvis står jøder bag. At give jøderne skyld for andre befolkningsgruppers ulykke er en klassisk, omend meget ubehagelig tradition.

Palæstinensisk vold mod egne borgere er også Israels skyld
"I praksis er det den EU-finansierede palæstinensiske politistyrke, der, ofte brutalt, slår ned på et palæstinensisk civilsamfund ... EU finansierer med andre ord palæstinensernes voldelige fremfærd over for deres egne [...] al den stund det netop er snart 50 års besættelse, der har været med til at forrå de palæstinensiske magthavere." - Politiken, 4. september 2013.

Selvom Stockmarr anerkender, at EU har fejlet ved at støtte et selvstyre, der har ageret ligesom enhver anden arabisk politistat, er det alligevel på en eller anden måde Israels skyld. I den virkelige verden undertrykker alle arabiske magthavere sine befolkninger. Men i Stockmarrs univers er der ingen grænser for, hvor meget negativ indflydelse den jødiske ondskab har på sin omverden.

Israel er skyld i Hamas' militarisme
"Den virkelighed [israelske premierministres hang til at agere krigsherrer] er en næringsfuld grobund for palæstinensisk militarisme og terror. Lukker vi øjnene for det kredsløb, nægter vi at forstå den politiske virkelighed." - Politiken, 20. juli 2014.

Ser man sig om i Mellemøsten, får man indtryk af, at islamistiske bevægelser godt kan finde ud af at bruge vold, uden at der nødvendigvis står jøder bag. Men i Stockmarrs "virkelighed," som hun kalder den, er det altid Israels skyld.

Hemmelige jødiske netværk
"Under overfladen hviner diplomatiets hjul, og den israelske lobby i Washington er nok kommet på overarbejde." - Politiken, 3. september 2013.

Stockmarr insinuerer, at pro-israelske (jødiske?) kræfter trækker i trådene bag kulissen, og støtter dermed den klassiske antisemitiske myte om, at jøder har mere magt, end de har fortjent, på grund af deres virkes fordækte karakter.

Israel angriber Hamas ud fra et ønske om at undertrykke
"Israels jævnlige bombardementer handler om at fastholde palæstinenserne i et jerngreb, om at vise den israelske befolkning, at man ikke ryster på hånden i kampen mod Hamas"- Politiken, 23. maj 2021.

Israels bombardementer er ikke mere "jævnlige" end Hamas' angreb på Israel. Men som altid, tillægger Leila Stockmarr israelerne (dvs. Israels jøder) onde hensigter. Hun har ikke fantasi til at forestille sig, at Israels militære aktioner i forhold til Gaza reelt har til formål at beskytte den israelske civilbefolkning imod Hamas' evindelige terror.

I Stockmarrs optik finder jøderne simpelthen en pervers tilfredsstillelse ved at undertrykke en nabobefolkning. Det er en syg tankegang, som igen må karakteres som antisemitisme - det at tillægge jøderne en mere skidt karakter end andre folkeslag. Og det gør Leila Stockmarr, som det ses, konsekvent.

Denne side er under udarbejdelse, og kommer løbende til at indeholde flere eksempler. De ovenfor nævnte er kun toppen af isbjerget - der desværre nok at tage af.

Tilbage