Danske Mellemøst-eksperter
er systematisk imod Israel
Leila Stockmarr i Politiken: Israelerne
er krigsliderlige og ondsindede
20. juli 2014
I en artikel på Politiken.dk med
den ubehageligt insinuerende titel "De
80 døde børn kan næppe være
Hamasmilitante," forklarer Leila Stockmarr,
at Israel ikke ønsker fred, men i virkeligheden
trak sig ud af Gaza i 2005 netop for bedre at kunne
føre krig mod Gazas befolkning, herunder børn.
Hun beskylder desuden Israel for at spekulere i palæstinensisk
underernæring, at bruge ulovlige våben i
Gaza samt at være skyld i Hamas' militarisme.
Stockmarrs mediestrategi er den samme
som palæstinensernes: man griber fat i enhver
lille stump information og manipulerer den til en historie
om israelsk ondskab. Som det ses nedenfor, er Stockmarr
villig til at gå ret langt for at tilsvine den
jødiske stat.
Stockmarr: Israel dræber børn med vilje
Allerede titlen på Stockmarrs indlæg, "De
80 døde børn kan næppe være
Hamasmilitante,"udgør en rædselsfuld,
uunderbygget anklage om, at det israelske militær
dræber palæstinensiske børn i Gaza
med fuldt overlæg - angiveligt med den undskyldning,
at de er militante medlemmer af Hamas.
Som Stockmarr udmærket ved, dør
civile i alle krige. Og selvom det israelske militær
gør
mere end nogen anden hær for at minimere
civile tab på fjendens side, bliver civile, herunder
børn, desværre også dræbt i
krigen mod Hamas.
Uanset at Hamas og den lokale FN-afdeling
i Gaza gør hvad de kan for at manipulere med
de palæstinensiske tabstal (som Leila Stockmarr
ukritisk citerer), viser en
nærmere analyse af disse, at de civile
tab er nogenlunde på niveau med andre krige. Og
det endda til trods for, at kampene udkæmpes under
usædvanligt vanskelige forhold.
Lodret løgn om Israels brug af ulovlige
våben
Den norske læge, Mads Gilbert, som arbejder på
Gazas Shifa Hospital, fortæller ifølge
Stockmarr, at "personer kommer ind med sår
og symptomer, der stammer fra nye våben som fx
den berygtede, amerikansk udviklede DIME-bombe
(dense inert metal explosives). DIME-bomber er ulovlige
og kategoriseres som eksperimentelle våben. Mads
Gilbert rapporterer om patienter med DIME-relaterede
skader, kendes ved den måde, hvorpå kroppe
flænses, kropsdele separeres fra kroppen og den
mere langsigtede kræftfremkaldende virkning."
Ovennævnte udsagn fra Leila Stockmarr
er tilsyneladende det pure opspind. Ved en søgning
på internettet finder man en række påstande
om Israels brug af DIME-bomber. Men dels er alle historierne
fra hard-core anti-israelske hjemmesider, og dels er
de primært fra 2006 og 2009. Ikke én eneste
troværdig kilde kan underbygge hendes anklage.
Israel har, så vidt det kan vurderes,
aldrig brugt denne våbentype (der i øvrigt
ikke er ulovlig). At den skulle have været anvendt
i Gaza i 2014 lader til at bero på Stockmarrs
og/eller Gilberts fri fantasi. Den notorisk anti-israelske
læge, Mads Gilberts, troværdighed kan man
i øvrigt selv vurdere ud fra journalist Martin
Krasniks interview med ham i DR2's Deadline,
lørdag 2. august 2014.
Stockmarr: Israel ønskede krigen med
Gaza i 2014
"Jovist er Israels ’Protective Edge’
igangsat som kamp mod Hamas, men de civile dødstal
taler deres eget sprog. [...] At Israel har kunne spinne
deres seneste angrebskrig om til en forsvarskrig, er
en væsentlig politisk pr-sejr."
Der er næppe tvivl om, at Israels
premierminister Netanyahu helst havde undgået
krigen i Gaza, og at det var Hamas' raketangreb mod
Israels civilbefolkning, der ansporede krigen. Stockmarr
er tydeligt utilpas ved, at en del af verdensopinionen
har sympati for Israels situation.
Stockmarr tillægger systematisk Israel
negative motiver
"I 2008 offentliggjorde israelske medier et
internt israelsk dokument, der afslørede at Israel
nøje styrede blokaden, så den enkelte palæstinenser
fik akkurat nok kalorier til at holde sig fungerende."
Uanset hvad Israel gør, antager
Leila Stockmarr, at det sker udfra onde intentioner.
Havde Israel undladt at bekymre sig om, hvorvidt Gazas
befolkning havde nok at spise, havde det med garanti
også været forkert.
Det er rigtigt, at det
israelske forsvar foretog en beregning af, hvor
meget mad, medicin mv., man skulle lade indføre
i Gaza for at undgå mangel, da man oprettede blokaden
i 2007. Beregningen var baseret på samme gennemsnitlige
kalorieindtag som i Israel.
Det lader dog ikke til, at dokumentet
nogensinde blev taget i anvendelse. Israel sørger
i samarbejde med FN løbende for, at der kommer
forsyninger til Gaza - også mens Hamas sender
raketter mod det meste af israel.
2005-tilbagetrækning var forberedelse
til krig mod Gaza
Stickmarr: "Israels tilbagetrækning fra
sine bosættelser i Gaza i 2005 har muliggjort,
at Israel kan føre denne slags krig mod ikke
blot Hamas men hele befolkningen i Gaza uden at ramme
sine egne."
1) Israel fører angiveligt krig
mod Gazas befolkning. Det er en uhyrlig påstand
uden fundament i realiteterne. Hamas' manipulerede tabstal
fra Gaza-krigen i 2014 har til formål at skabe
er sådant billede, men anklagerne
stemmer ikke overens med tallene.
2) Stockmarr fremstiller Israels tilbagetrækning
fra Gaza i 2005 som et tiltag for bedre at kunne føre
krig. Håbet var naturligvis det modsatte, at man
fremover ville slippe for krig fra den kant. At palæstinenserne
ville forsøge at opbygge et fredeligt Gaza, som
kunne inspirere til en tilbagetrækning fra Vestbredden.
I stedet intensiveredes terroren fra Gaza i form af
raketter over Israel. Den risiko havde israelerne selvfølgelig
også forudset.
Læs om baggrunden for Gaza-tilbagetrækningen
og mulige scenarier her: Analyse:
Gaza, hvad nu? (Israel-Online.dk, 15. august
2005).
Stockmarr: Israel ønsker ikke fred
"Havde Israel ønsket fred, havde man
sat sig ved forhandlingsbordet med den nye samlingsregering
mellem Hamas og Fatah, der blev dannet i juni i år."
Israel indgik i fredsprocessen (Oslo-processen)
i henhold til en aftale med PLO, der udstak nogle retningslinjer.
Herunder accepterede palæstinenserne at anerkende
Israels ret til at eksistere og at opgive vold og terror
som politisk middel. Hamas lever ikke op til de krav
(der støttes af "Kvartetten" - USA,
EU, FN og Rusland), hvorfor Israel ingen pligt har til
at indgå forhandlinger med Hamas.
Om Israel alligevel burde have givet den
palæstinensiske samlingsregering en chance, er
en anden (politisk) diskussion. Men at man ikke vil
forhandle med Hamas, er ikke et bevis for manglende
fredsvilje.
"Israels gazapolitik er [...]
en forbrydelse mod det israelske folk, der betaler prisen
for, at Sharon, Olmert og nu Netanyahu i deres navn
har kunnet agere krigsherrer."
Stockmarr er overbevist om, at skiftende
israelske premierministre direkte ønsker at føre
krig mod Gaza. Realiteterne viser det modsatte. Sharon
trak tropperne (og bosætterne) ud af Gaza, Olmert
kæmpede bravt for en fredsaftale med Mahmoud Abbas,
og Netanyahu har historisk set været meget tilbageholden
med at føre krig. Hans to perioder som premierminister
(1996-1999 og 2009-i dag) har faktsik været de
roligst i Israels historie.
Samtlige militære opgør med
Gaza siden tilbagetrækningeni 2005 har været
affødt af Hamas' insisteren på med jævne
mellemrum at angribe Israel.
Israel er skyld i Hamas' militarisme
"Den virkelighed [israelske premierministres
hang til at agere krigsherrer] er en næringsfuld
grobund for palæstinensisk militarisme og terror.
Lukker vi øjnene for det kredsløb, nægter
vi at forstå den politiske virkelighed."
Ser man sig om i Mellemøsten, får
man indtryk af, at islamistiske bevægelser godt
kan finde ud af at bruge vold, uden at der nødvendigvis
står jøder bag. Men i Stockmarrs "virkelighed,"
som hun kalder den, er det altid jødernes skyld.
Artiklen ledsaget af antisemitisk tegning
Som om de uhyrlige beskyldninger om israelernes
negative menneskelige kvaliteter ikke var nok, var Leila
Stockmarrs artikel indledningsvis illustreret med en
antisemitisk tegning, som også blev bragt i Politikens
trykte avis 14. januar 2009.
Tegningen er en efterligning af et berømt
foto fra Anden Verdenskrigs Holocaust og forestiller
to israelske soldater, placeret på præcis
samme måde, som de to tyske soldater på
det originale foto, mens palæstinensiske kvinder
og børn gennes afsted, ligesom jøderne
på fotoet fra 1943 ledes mod de nazistiske udryddelseslejre
(mærkeligt nok har den palæstinensiske dreng
samme slags tøj på, som nordeuropæiske
børn havde i 1940'erne).
Budskabet er klart: at Israel i dag gør
mod palæstinenserne, hvad nazisterne gjorde mod
jøderne under Anden Verdenskrig. Om Leila Stockmarr
selv havde valgt illustrationen, der på sin vis
passer godt til artiklens øvrige indhold, er
uvist.
Politikens redaktion valgte dog, dagen
efter artiklen blev offentliggjort, at fjerne illustrationen
og erstatte den med en mere neutral
tegning. Avisen efterlod ingen forklaring på
den redaktionelle kovending. Men måske er der
alligevel en grænse for, hvor meget antisemitisme,
Politiken vil tillade i én artikel.
Per
Marquard Otzens illustration, oprindeligt trykt i Politiken,
14. januar 2009, og genbrugt til Leila Stockmarrs artikel
på Politiken.dk 20. juli 2014. Tegningen blev
dog fjernet dagen efter.
Læs om den
oprindelige offentligørelse af tegningen
i 2009, og hvorfor den anses som antisemitisk, bl.a.
ifølge både USA's og EU's definitioner
af antisemitisme.
Tilbage
|