Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Israel-Online, 20. november 2023
Nej JP, en palæstinensisk stat er ikke "stridens kerne"

Af Dan Harder

Jyllands-Postens mellemøstkorrespondent, Heidi Plougsgaard, har 18. november 2023 skrevet en særdeles interessant artikel om en bosætter på Vestbredden af dansk herkomst. Artiklen er usædvanligt informativ, blandt andet fordi, den medtager en del historiske detaljer, som mange læsere næppe i forvejen kender til.

Heidi Plougsgaard drager dog en forkert konklusion i artiklen, når hun skriver:

"Det høje antal bosættere gør det (...) sværere at etablere en levedygtig palæstinensisk stat, hvilket er stridens kerne og den bagvedliggende årsag til, at Israel nu er i krig med Hamas."

Den almindelige avislæser må forstå det sådan, at der sigtes til en palæstinensisk stat ved siden af Israel.

Men det kan ikke være sandt, at etablering af en sådan palæstinensisk stat skulle være selve "stridens kerne."

Palæstinenserne har gennem tiderne haft adskillige muligheder for at oprette deres egen stat. Hele fire gange har tilbuddet været meget konkret: I 1937, 1947, 2000 og senest 2008. I perioden 1949-1967 kunne man også frit have oprettet en palæstinensisk stat.

Men det har ikke haft palæstinensernes interesse. Man har sagt nej til alle forslagene. Hvorfor?

Fordi man ikke ønsker en stat ved siden af den jødiske - men derimod én i stedet for den jødiske.

Så det er og bliver altså den jødiske stats eksistens, som er stridens kerne. Hverken mere eller mindre. Det kan man lige så godt anerkende. Det reflekteres også af kampråbene på Nørrebro i København: "From the river to the sea, Palestine will be free!"

Hamas kæmper i særdeleshed ikke for en palæstinensisk stat ved siden af Israel, men for en islamisk stat omfattende hele det nuværende Israel. Så etableringen af en palæstinensisk stat (underforstået ved siden af Israel) er absolut ikke "den bagvedliggende årsag til, at Israel nu er i krig med Hamas," som Heidi Plougsgaard skriver.

Det er simpelthen forkert. Israel er.

Man kan godt blive ved med at messe mantraet med det falske budskab. Men det bliver det ikke sandt af. Og det bliver konflikten ikke løst af. Hvis man vil fremme en tostatsløsning - og det vil vi jo gerne her i Vesten - er man nødt til at anerkende, at det fortrinsvis er palæstinenserne, som står i vejen for den model.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.