Israel-Online, 11. juli
2023
Paula Larrain på propaganda-tur
med Folkekirkens Nødhjælp
Af Dan Harder
Den ukritiske journalist, Paula Larrain,
har været på propaganda-tur til Israel og
de palæstinensiske selvstyreområder med
det dybt anti-israelske
Folkekirkens Nødhjælp.
Det er der kommet en lang og ekstremt
ensidig tirade
i Altinget ud af, hvor hun opremser en række
triste symptomer på den evindelige konflikt.
Men Paula Larrain udelader behændigt
alle årsagerne til konflikten, herunder palæstinensernes
manglende accept af eksistensen af en jødisk
stat samt den fortsatte terror og voldelige kamp for
Israels endeligt.
Mægden af misinformation i artiklen,
som alene er baseret på særdeles yderliggående,
venstreorienterede kilder, er overvældende, så
jeg vil her blot gøre et par nedslag.
Paula Larrain nævner flere gange,
at israelerne - i modsætning til palæstinenserne
- har ytringsfrihed, men forsømmer at forklare,
at det først og fremmest er de to palæstinensiske
diktaturer (i Gaza og på Vestbredden) - og ikke
Israel, der knægter palæstinensernes frihedsrettigheder.
Hun forklarer heller ikke, at der kun
er én eneste grund til, at palæstinensere
ikke må køre på visse veje på
Vestbredden, nemlig den evindelige terror. For 25 år
siden kørte alle på samme veje, og der
var stort set ingen checkpoints. Men det kan ikke lade
sig gøre i dag, fordi palæstinenserne simpelthen
skyder på de israelske biler.
Paula Larrain mindes det håb, som
Oslo-aftalerne tændte i 1990'erne, men undlader
at nævne, at processen endte, da Yassir
Arafat afviste tilbuddet om oprettelsen af en
palæstinensisk stat ved siden af Israel og i stedet
satte sig i spidsen for den voldelige opstand, hvorunder
omkring 1.000 israelske civile blev nedslagtet i løbet
af fem år.
Palæstinensernes
voldelige reaktion på fredstilbuddet fik
den israelske "fredsfløj" til at smuldre
og overbeviste israelerne om palæstinensernes
manglende fredsvilje.
Paula Larrains artikel bugner af beskyldninger
om, at Israel vil annektere Vestbredden, inklusiv de
palæstinensiske selvstyreområder, som huser
hovedparten af palæstinenserne. Det er ikke sandt.
Paula Larrain insinuerer flere gange,
at Israel har en plan om at fordrive "seks millioner"
palæstinensere. Det er en infam løgn. Og
mon ikke valget af netop det tal skal lede tanken hen
på holocaust og insinuere, at israelerne er ligesom
nazisterne?
Lad os gøre et par ting helt ting
klart: Det var palæstinenserne, der under Anden
Verdenskrig var allieret
med Nazityskland og endnu i dag ikke har fortrudt
eller angret det. Og det er selvstyret, der hver dag
fylder nye generationer af palæstinensere med
antisemitisk propaganda og opfordringer til
at dræbe civile jøder.
Endelig afslører Paula Larrain
sine anti-israelske venners sande agenda, da en af dem
udtaler: "Om det er i én, to eller en
million stater, er underordnet, så længe
vi har lige rettigheder."
Énstatsløsningen vil, som
det også nævnes andetsteds i Paula Larrains
artikel, ganske rigtigt betyde, at jøderne en
dag vil komme i mindretal, hvilket vil føre til
enden på den jødiske stat. Israels eksistens
er altså "underordnet" for
de (iøvrigt velkendte) ekstremt venstreorienterede
israelere, som Folkekirkens Nødhjælp har
præsenteret Paula Larrain for. Men det er fuldstændigt
udelukket for det store flertal af israelere.
Om dem skriver Larrain, at "sekulære
israelere vil enten bare have palæstinenserne
under kontrol eller presset helt væk."
Det er enten en lodret løgn eller en tastefejl.
Netop den betydelige vælgergruppe, som udgøres
af sekulære israelere, ønsker brændende
(ligesom de fleste andre, herunder nærværende
skribent), at palæstinenserne en dag bliver parate
til at acceptere en stat ved siden af den jødiske.
Paula Larrain foregiver i sin artikel
at nære bekymring for Israels fremtid. Men jeg
kan heldigvis berolige hende med, Israel vil fortsætte
med at trives og udvikle sig og blive stærkere.
Det samme kan desværre næppe siges om de
to dybt antisemitiske, korrupte, voldelige palæstinensiske
diktaturer, hvis ledere nægter at føre
det palæstinensiske folk i retning af en bedre
fremtid, i fred med deres jødiske naboer.
Tilbage
|