Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

Israel-Online, 28. april 2021
Orientering støtter apartheid-anklage imod Israel

Af Dan Harder

Et indslag i Orientering på DR-radios P1 (28. april 2021) handler om menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, som beskylder Israel for at udøve apartheid (indslaget er 1:25:15 inde i programmet).

DR's korrespondent fra Tel Aviv, Hanne Foighel, opremser en række forhold, som HRW bruger som begrundelse for deres apartheid-anklage, men ingen af dem har noget med apartheid at gøre. Hovedparten handler om forskelsbehandling mellem israelske statsborgere og ikke-statsborgere. Hvis det er definitionen, så er der apartheid i alle lande.

Hanne Foighel påstår desuden (det er uklart, om det er HRW's synspunkt eller står for hendes egen regning), at Israel bruger "administrative fængslinger" imod folk "som har politiske holdninger, men i virkeligheden ikke har forbrudt sig imod nogen kriminelle love."

Det er godt nok en grov påstand, som Foighel næppe kan dokumentere. Israel fængsler naturligvis ikke folk på grund af deres holdninger. Det gør Israels arabiske fjender selvfølgelig. Men de bliver ikke beskyldt for apartheid.

En mere rimelig vinkling på sagen ville være at forsvare Israel imod HRW's usande og åbenlyst politisk motiverede anklager.

Eller som absolut minimum at præsentere et modsat synspunkt.

Det sker desværre ikke. Propagandaen får frit løb.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.