| Israel-Online, 19. november
2019
Historisk fremstilling bliver til anti-israelsk
propaganda på dr.dk
Af Dan Harder
I en artikel
på dr.dk om den amerikanske regerings nye syn
på israelske bosættelser, giver journalist
Anna Sol Jørgensen et fejlagtig og særdeles
misvisende resumé af historien om Israels oprettelse.
Hun skriver:
700.000 palæstinensere blev
drevet på flugt fra det daværende Palæstina,
da staten Israel blev oprettet i 1948. Statens oprettelse
betød, at Palæstina blev delt i to -
nemlig en arabisk del og staten Israel, der fik henholdsvis
48 og 52 procent af landet.
Siden har Israel gjort krav på
mere og mere land ved at oprette bosættelser
i områder, der ellers bliver betragtet som palæstinensiske,
hvilket ifølge de fleste lande er i strid med
folkeretten.
I fremstilligens første afsnit byttes om på
kronologien. I realiteten blev Palæstina - som
ikke var en selvstændig stat, men et mandatområde,
hvori Storbritannien af det internationale samfund var
blevet pålagt
at oprette et hjemland for det jødiske folk
- gennem en
beslutning i FN opdelt i de to stater, som beskrives
ovenfor.
Men på grund af arabisk modvilje blev opdelingen
ikke til noget. Det var altså ikke Israels oprettelse,
men derimod den af araberne
indledte krig, der havde til formål at udslette
Israel, som førte til de 700.000 palæstinensiske
araberes flugt.
Og den anti-israelske propaganda fortsætter.
Det var ikke, som det påstås i næsten
antisemitiske termer, jødernes krav om Lebensraum,
som holdt konflikten i kog. Efter oprettelsen i 1948
(og våbenhvilen i 1949) gjorde Israel ikke krav
på noget land. Israelernes ønske var alene
at overleve. Det var derimod de arabiske nabostaters
- og de arabiske palæstinenseres (siden kaldet
'palæstinensernes') fortsatte ønske om
at udslette Israel, der under Seksdageskrigen
i 1967 kostede araberne endnu mere land.
Siden har palæstinenserne gennem
det meste af et århundrede nægtet at
indgå en kompromisaftale om oprettelsen af deres
egen stat, så længe en sådan aftale
indebærer den jødiske stats fortsatte eksistens.
Tilbage
|
