Untitled Document
|
Israel-Online, 23. juni
2013
Ritzau har rod i de historiske fakta
Af Dan Harder
I en notits
fra 13. juni 2013 om den mulige udsendelse af danske
soldater til Golan-højderne på grænsen
mellem Israel og Syrien slutter nyhedsbureauet Ritzau
af med ordene "FN anser besættelsen
for at være ulovlig og kræver en israelsk
tilbagetrækning fra området."
Det er ikke korrekt.
FN anser ikke Israels besættelse af Golan for
ulovlig. Tværtimod. Israel indtog i juni 1967
området i selvforsvar efter at være angrebet
herfra, og FN's syn på sagen kan læses i
sikkerhedsrådets
resolution 242, hvoraf det tydeligt fremgår,
at israelsk tilbagetrækning (fra en ikke nærmere
defineret del af området) skal ske i henhold til
en forhandlet aftale - i dette tilfælde med Syrien
- hvorunder Syrien også anerkender Israels grænser
og garanterer Israels sikkerhed.
En sådan aftale er desværre endnu ikke kommet
i stand, hvorfor Israels besættelse ifølge
FN er helt legitim.
Forfatteren af artiklen har muligvis fået
sin forkerte opfattelse fra de danske medier - som Ritzau
jo selv har stor indflydelse på, men derfor er
det så meget desto mere vigtigt, at Ritzaus oplysninger
er korrekte.
Israel-Online har kontaktet Ritzau og
opfordret bureauet til fremover at være mere omhyggelig
med præcisionen, så misforståelsen
ikke breder sig yderligere. I skrivende stund, er henvendelsen
endnu ubesvaret.
Tilbage
|
Untitled Document
|