Israel-Online, 2. februar 2009 - opdateret 1. juli 2009
DRs manipulerende kort

Af Dan Harder

På DRs hjemmeside har der i årevis figureret et interaktivt kort, som skal forestille at vise placeringen af den israelske sikkerhedsbarriere og de jødiske bosættelser på Vestbredden og i Jerusalem og Gaza.

Men flere aspekter af kortet, herunder den beskrivende tekst, er behæftet med mange fejl, og teksten er i nogle tilfælde direkte tendentiøs. Der er ingen tvivl om, at formålet med kortet er at støtte nogle særlige synspunkter, nemlig den linie, som i reglen promoveres af talsmænd for den palæstinensiske side af konflikten.

Alene den indledende tekst afslører ophavsmandens agenda: "Den israelsk-palæstinensiske konflikt har stået på i årtier. Kortet her viser blandt andet den kontroversielle mur - sikkerhedsbarriere - som Israel opfører på Vestbredden."

Barrieren består for langt størstedelens vedkommende (omkring 90%) af et tre meter højt trådhegn forsynet med sensorer, så israelerne kan opsnappe en potentiel terrorists forsøg på at klatre over. Brugen af ordet "mur" - den betegnelse Israels modstandere vælger for at skabe associationer til Berlin-muren - om hele barrieren er udtryk for en stillingtagen i konflikten, der ingen steder hører hjemme i et stykke oplysningsmateriale på DRs hjemmeside.

Vestbredden

Kortet er forsynet med "knapper" med tilhørende tekst. Ud for den knap, der viser barrierens rute, står der - noget misvisende - "Mur", selvom langt størstedelen som sagt er trådhegn. Uddybende tekst: "Rød markering = muren er færdig; sort markering = opførelsen er vedtaget. Linieføringen er i overensstemmelse med den israelske hærs kort af 20. februar 2005."

Til det sidste kunne man indvende, at det måske var på tide at justere kortet til at reflektere nutiden, herunder de sektioner, som den israelske højesteret har beordret tættere på "den grønne linie" (våbenhvilelinien indtil Seksdageskrigen i 1967).

	Kortet kan ses på DRs hjemmeside her.

Den næste knap viser angiveligt barrierens "sidste fase" - en "mur" i nord-sydgående retning, der ifølge kortet skulle skære Vestbredden i to lige store dele. Tekst: "Sidste etape: er planlagt, men indgår ikke i de officielle planer".

Denne del af projektet var en del af et tidligere udkast, der for længst er blevet opgivet. Hvorfor den stadig figurerer på DRs kort, kan man kun gætte på. Hvis man skulle beskæftige sig med uofficielle, opgivede planer på begge sider af konflikten, kunne man trække mange interessante streger på kortet.

Knap 3 viser midlertidigt "beslaglagt" jord, antageligt militære områder, knap 4 jødiske bosættelser, og knap 5 de fire bosættelser, som i 2005 blev rømmet som en del af Ariel Sharons Gaza-tilbagetrækningsplan.

Knap 6 viser indtegningen af nogle områder, der ifølge teksten er "jødiske enklaver, der vil være følgen af de mest vidtgående planer for bosættelsespolitikken". Her er der igen tale om spekulation, hvilket ikke hjælper til at give et retvisende billede. Faktisk kunne man sagtens indtegne nogle planer, der var endnu mere vidtgående, når man nu alligevel har bevæget sig ind på det teoretiske område.

Vi ved fra lækkede oplysninger om forhandlingerne mellem Israels premierminister Ehud Olmert og formanden for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, at det israelske tilbud til palæstinenserne i øjeblikket omfatter overdragelse af næsten hele Vestbredden til palæstinenserne, med kompensation for de dele (større bosættelser), der måtte forblive israelske.

Knap 7 - Tekst: "Det særlige vejnet, der er bygget til bosætterne, og som palæstinenserne ikke har adgang til". Det, der vises, er alle de større veje på Vestbredden. mange af dem er bestemt ikke "bygget til bosætterne", da de har eksisteret i en eller anden form de sidste hundrede år. Desuden har alle veje på Vestbredden været tilgængelige for palæstinenserne, indtil "den anden intifada" brød ud i år 2000 med tusindvis af angreb på civile israelere til følge. På grund af palæstinensisk terror - og kun derfor - har Israel været nødt til at sikre nogle af vejene for israelske borgere på Vestbredden. Men vejnettet på kortet er under alle omstændigheder ikke retvisende, og tjener kun det formål at støtte den usandfærdige påstand om, at Israel forsøger at inføre en slags "apartheid" på Vestbredden.

Knap 8 viser "det palæstinensiske selvstyreområde, hvis de mest vidtgående israelske planer gennemføres". Mere spekulation.

Knap 9: "Israel har annekteret store områder øst og nord for den del af Jerusalem, der blev tilkendt Israel i 1948". Her er der en historisk unøjagtighed. Israel er aldrig blevet "tilkendt" nogen del af Jerusalem. Den plan, som blev vedtaget af FN den 29. november 1947, foreslog Jerusalem som international zone. Men planen blev aldrig ført ud i livet, da araberne afviste den, og i stedet angreb den jødiske stat. Efter krigen i 1948-49 blev parterne enige om en våbenhvilelinie, "den grønne linie", der gjaldt indtil Seksdageskrigen i 1967. Siden da er der ikke indgået nogen aftale om den endelige grænse, og heller ikke FN har - i modsætning til den gængse opfattelse, der ofte præsenteres i medierne - vedtaget nogen resolutioner med definition af grænserne, der overlades til forhandling mellem parterne.

Jerusalem og Gaza

DRs interaktive kort indeholder også to sekundære kort, over henholdsvis Jerusalem og Gaza. Jerusalem-kortet er bygget op på samme måde, og indeholder nogle af de samme fejl og tendentiøse formuleringer. Blandt andet står der: "Den israelske regering har finansieret en byudvikling på det besatte territorium, der vil gøre en tilbagevenden til forholdene før 1967-krigen meget vanskelig".

Den slags subjektive synspunkter bør der ikke være plads til i et stykke nøgternt informationsmateriale. Men teksten dækker nok over den gængse misforståelse, at der skulle være international konsensus om, at "den grønne linie" skal udgøre en fremtidig grænse. Idéen er et klassisk pro-palæstinensisk synspunkt, som der imidlertid ikke belæg for, hverken i de indgåede fredsplaner eller i FNs sikkerhedsråds resolution 242, der udgør fundamentet for hele fredsprocessen. Hvis man vil forvisse sig om, at det forholder sig sådan, kan man bare prøve at forestille sig, at Grædemuren og den jødiske del af den gamle by i Jerusalem atter skulle komme under arabisk kontrol. Det forekommer ikke sandsynligt.

Om vejnettet i Jerusalem står der: "Bosætternes priviligerede vejnet er i Jerusalem-regionen med til at skære det palæstinensiske område op i småbidder". Endnu en gang vises de almindelige hovedveje som "bosætterveje", hvilket ikke har hold i virkeligheden. En af vejene er eksempelvis Hebron Road, der går gennem det arabiske Østjerusalem og hovedsagligt bruges af arabere, og altså ikke skærer noget som helst op i småbidder. Teksten lader til at være skrevet med det formål at støtte den "apartheid-teori", som nogle anti-israelske agitatorer gør meget ud af at promovere.

Til slut står der ud for en knap med betegnelsen "Selvstyre-området" følgende tekst: "Mens palæstinenserne ser Østjerusalem som deres fremtidige hovedstad, ser de israelske planlæggere en opsplitning af de palæstinensiske områder i regionen". Endnu et eksempel på et tendentiøst udsagn, der tillægger "de israelske planlæggere" skumle planer om at forhindre skabelsen af en sammenhængende palæstinensisk stat.

Om Gaza-kortet er der bare at sige, at det - til trods for at teksten er blevet rettet til "tidligere jødiske bosættelser" - virker en smule forældet, da det stadig viser jødiske bosættelser i området, der som bekendt blev evakueret i 2005.

I bunden af det interaktive kort står der da også, at det er "redigeret september 2005", mens sikkerhedsbarrieren - "muren" - angiveligt er indtegnet på basis af et kort fra det israelske militær, dateret 20. februar 2005.

Men da kortet til stadighed bruges som illustration til aktuelle artikler om emnet, var det måske en idé at få det opdateret til nutidige forhold, samt at få rettet de faktuelle fejl, så det kan tjene det formål, som man må antage - og håbe - har været hensigten, nemlig at formidle retvisende information.

Israel-Online har 1. februar 2009 indsendt en klage til redaktionen af DRs hjemmeside og foreslået at fejlene bliver rettet, men har pr. 1. juni 2009 endnu ikke modtaget noget svar.

Kortet kan ses mange steder på DRs hjemmeside, bl.a. her.

Læs også Redaktørens klumme: Hvorfor kaldes et hegn en mur?

Tilbage