Israel-Online, 28. februar 2006
DR-journalist sammenligner Israel med Apartheid-regimet

Af Dan Harder

I en række artikler offentliggjort indenfor et par uger i februar måned retter journalist på Danmarks Radio, Dines Boertmann, et sandt bombardament af urimelige anklager mod Israel.

Artiklerne er fyldt med negativt ladede udsagn, misinformation og udeladelser, der ikke tjener noget informationsmæssigt formål, men synes at være udtryk for journalistens personlige antipati for den jødiske stat.

Apartheid-anklage

Det værste eksempel er artiklen fra søndag d. 19/2-2006 med titlen "Israel laver etnisk bestemte trafik-regler", der starter med sætningen: "Det israelske militær indførte for en uge siden nye regler for palæstinenseres bevægelse mellem Vestbredden og Israel, der læner sig tæt op ad den sydafrikanske apartheid-praksis".

Sammenligningen af Israels forsvar mod palæstinensisk terror med den sydafrikanske apartheid-praksis er ren og skær propaganda, der kun kan have til formål at tilsmudse den jødiske stat. Det er højst tvivlsomt, grænsende til helt usandsynligt, at Dines Boertmann skulle være uvidende om hvor misvisende sammenligningen er.

Hvor det sydafrikanske apartheid-system var baseret på raceopdeling, går de nye israelske restriktioner ud på, at palæstinensere fra Vestbredden (hvorfra hundredevis af selvmordsbombemænd er blevet sendt afsted for at angribe civile i selve Israel) fremover kun kan benytte sig af 11 overgangssteder i Israels sikkerhedshegn.

Formålet er at koncentrere de ressourcer, der skal forhindre terrorister i at passere hegnet, på færre steder. Alle andre – uanset race – kan benytte ethvert overgangssted. Som yderligere bevis på at der ikke er tale om en racemæssig adskillelse, bør det bemærkes at de ca. 1,2 millioner arabere, der har israelsk statsborgerskab, kan benytte de samme overgangssteder, som alle andre israelere.

Dines Boertmann baserer sin artikel på en rapport af den meget regeringskritiske journalist Amira Hass, der arbejder for den israelske avis Ha'aretz. Hass beskriver definitionen på hvem der kan benytte overgangsstederne "for israelere", som israelske statsborgere eller folk bosiddende i Israel, turister eller folk, der er berettigede til at immigrere til Israel under den israelske "lov om tilbagevenden" – altså med andre ord israelere, turister og jøder.

Hass' definition er naturligvis i sig selv dobbeltkonfekt, da omtalte ikke-israelske jøder i forvejen vil være inkluderet i "turister", men Boertmann griber chancen for at underbygge sin påstand om apartheid-lignende tilstande, og giver manipulationen en ekstra tand, ved at omskrive definitionen til at inkludere "enhver jøde og mennesker med jødiske slægtsforhold".

Boertmann gør sig ikke den ulejlighed at oplyse, at arabere fra både Israel og andre lande, i lighed med jøder, vil kunne benytte de "israelske" overgange.

Hamas moderat, Israel den uforsonlige part

Det er påfaldende at Dines Boertmann, i en tid hvor terrororganisationen Hamas er ved at overtage kontrollen med det palæstinensiske selvstyre, systematisk søger at fremstille Israel som den uforsonlige part.

Hamas anerkender som bekendt hverken Israels ret til at eksistere eller de indgåede aftaler, der udgør grundlaget for selve selvstyrets eksistens. Men det finder Boertmann tilsyneladende ikke interessant.

Den 19. februar 2006 beskylder Boertmann (i artiklen "Israel indfører sanktioner mod selvstyret") Israel for at "begive sig ud i en hurtigt eskalerende konfrontation med det palæstinensiske selvstyre". Det er altså Israel, og ikke palæstinenserne, som jo har valgt en terrororganisation til at lede sig, der er skyld i eskaleringen.

Den 18. februar 2006 var dagen for åbningen af det nyvalgte palæstinensiske parlament, hvor terrorgruppen Hamas sidder på over halvdelen af pladserne. Selvom organisationen er på både USAs og EUs liste over terrorgrupper, og selvom Hamas-ledere brugte lejligheden til at gentage sin afvisning af fredelige forhandlinger med Israel, valgte Dines Boertmann på DRs hjemmeside at dække begivenheden ved at fremstille det Hamas-ledede palæstinensiske selvstyre som moderat, og Israel som den uforsonlige part.

Hamas' afvisning af forhandlinger med Israel nævnes i artiklen kun flygtigt, og retfærdiggøres med hvad en Hamas-leder kalder israelsk "besættelse og aggression".

Boertmann fremhæver to gange i artiklen at visse Hamas-ledere er "moderate", og det palæstinensiske selvstyres nye problemer skyldes ifølge artiklen ikke, at en terrorgruppe har overtaget magten, men snarere israelske og amerikanske trusler.

Israels politik negativ for fredsprocessen

Den 27. februar 2006 beriger Dines Boertmann endnu en gang læserne på DR-online med sine negative betragtninger om Israel. Allerede artiklens overskrift "Israel vil gøre Abbas 'irrelevant'" er udtryk for manipulation med nyhedsstoffet.

Den israelske udenrigsminister Tzipi Livni advarede dagen før det internationale samfund mod at lade Mahmoud Abbas fungere som et "figenblad" for terrorgruppen Hamas. "Bolden er på palæstinensernes banehalvdel, og det er op til den kommende Hamas-regering at gøre noget med den, og i den kontekst er [Mahmoud Abbas] irrelevant", sagde hun.

At fremstille det som at "Israel vil gøre Abbas irrelevant" er lidt af en omskrivning. Det er ikke Israel, men de palæstinensiske vælgere, der har gjort Abbas irrelevant.

Parallellen, som Dines Boertmann drager til Ariel Sharons erklæring om at Arafat var irrelevant for nogle år siden, er en tro efterabning af den palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekats reaktion på Livnis udtalelse.

Også Erekats påstand om at det var Israels politik overfor Arafat (og ikke f.eks. Hamas' terror), der ledte til de sidste fem års militære eskalering, sluger Boertmann råt, når han skråsikkert konkluderer at "den israelske kurs fik betydelige negative konsekvenser for selvstyret og fredsprocessen i Mellemøsten".

Dines Boertmann har naturligvis ret til at have sin egen mening om konflikten, men hans manglende adskillelse mellem oplysende, faktuel journalistik og personlige synspunkter er aldeles uacceptabel.

Tilbage