Israel-Online, 20. august
2004
Palæstinensisk billedmanipulation
Det Palæstinensiske Selvstyre
bruger billede af Holocaust-offer til at skildre palæstinensiske
"flygtninge" som "ofre" for Israel
I en vulgær fordrejning af historien
sammenligner palæstinensiske medier ofte palæstinensernes
situation med jødernes lidelser under Holocaust.
Selvstyrets seneste propagandafilm om "flygtninge"
trækker på et velkendt billede fra Holocaust-historien
– døde jøder der hænger ind
over et pigtrådshegn – og geniscenesætter
det med falske billeder af palæstinensere, der
hænger ind over pigtrådshegn (se billederne
herunder).
Disse chokerende visuelle billeder bliver
ledsaget af mangfoldige meddelelser udformet som politisk
indoktrinering, henvendt især til unge mennesker.
Først og fremmest optræder nægtelsen
af Israels ret til at eksistere. Kernen i programmet
er, at hele Israel udgør besat "Palæstina,"
stjålet fra "flygtningene," og at "flygtningene"
aldrig har glemt og vil "vende tilbage." En
lille dreng taler om sin "tilbagevenden,"
idet han siger, at selvom han er fjerde generation,
har han ikke glemt sine rødder i landet og vil
vende tilbage ved sit "blod." Det tilbagevendende
tema er, "Vi vender helt sikkert tilbage."
Dette program er blevet sendt fire gange gennem de
seneste måneder (PA-TV fire gange, maj-august
2004).
Flygtningenes historie iscenesættes som politisk
redskab
Under Israels Uafhængighedskrig rejste tusindvis
af arabere til de arabiske nabolande. Flertallet rejste
efter opfordring fra arabiske ledere, som mente, at
det ville gavne krigsindsatsen.
De fleste af disse arabere endte i FNs flygtningelejre.
Helt frem til i dag har de arabiske værtslande
benyttet forskellige love, herunder love som forbyder
disse mennesker at eje land og forretningsvirksomhed,
for at forhindre de oprindelige flygtninge og deres
efterkommere i at blive permanente borgere.
Disse love har, sammen med ønsket om at bruge
temaet om "flygtningenes lidelser" som politisk
redskab imod Israel, i virkeligheden været årsagen
bag de fortsatte lidelser for flygtningelejrenes beboere
og disses efterkommere.
Med manglende respekt for den historiske sandhed beskylder
Det Palæstinensiske Selvstyres (PA) propaganda
Israel for at have fordrevet alle "flygtningene"
og bebrejder Israel for deres fortsatte lidelser. I
stedet for at efterlyse løsninger på problemerne
i de lande, hvor disse mennesker er født og bosat,
kræver selvstyret, at Israel absorberer de tilbageværende
oprindelige flygtninge og millioner af deres efterkommere,
hvilket i virkeligheden ville betyde Israels udslettelse
som jødisk stat.
Kilde: Palestinian Media Watch Bulletin, 18. august
2004
Tilbage
|