Israel-Online, 1. august
2004
DR2: ”Zionisterne” grundlagde
den globale terror
Danmarks Radio viser programserie,
der fremstiller 'zionisterne' som grundlæggerne
af den globale terrorisme
Af Dan Harder
Søndag d. 1. august viste Danmarks
Radio det tredje afsnit af en engelskproduceret dokumentarprogramserie
i fire dele, der angiveligt skal beskrive terrorismens
historie. Men noget tyder på at programserien
i virkeligheden tjener et ganske andet formål,
nemlig at overbevise seerne om at det i virkeligheden
er ”zionisterne”, der har grundlagt og fungeret
som inspiration til al den terrirosme, der har hærget
kloden de sidste seks årtier.
I den præsentation af serien, som kan læses
på DRs hjemmeside, udnævnes den jødiske
militære undergrundsgruppe, IZL, som i 1946 angreb
det britiske militære hovedkvarter på Jerusalems
King David Hotel, til ”grundlæggerne af
en ny terror-tidsalder”.
“Deres succes gav inspiration til en bølge
af vold verden over”, fortsættes det, hvorefter
de “jødiske zionister” beskyldes
for at være inspirationen til al efterfølgende
terror verden over.
Den palæstinensiske massakre på israelske
sportsfolk ved de olympiske lege i München i 1972
beskrives som en parallel til King David-bombningen,
mens virkeligheden er at den palæstinensiske terror
var (og stadig er) videreførslen af en arabisk
strategi af massakrer på uskyldige civile israelere
og jøder der går helt tilbage til 1920’erne.
King David-bombningen adskiller sig markant herfra af
flere årsager. Dels var det et angreb på
et militært hovedkvarter, der endda blev varslet
i forvejen, og dels var det et enkeltstående angreb,
der oven i købet blev fordømt af lederne
af det jødiske samfund i Palæstina.
Terrorister i Algeriet, der angiveligt skulle have
“fulgt udviklingen i Palæstina nøje”
og “havde taget ved lære af zionisternes
succesrige kamp mod briterne”, valgte ifølge
DRs programtekst i 1956 at starte “en lignende
mediebevidst terrorkampagne”. Strategien beskrives
således: “Unge kvinder, der kunne gå
for at være franske, slap gennem de franske kontrolposter
med bomber skjult i tasker eller badehåndklæder
og efterlod dem på caféer og andre befærdede
steder”.
Jamen lyder det ikke bekendt? Det er da en strategi
vi udmærket kender fra Mellemøsten. Der
er bare lige det, at de zionistiske jøder –
eller skal vi bare kalde dem israelerne – aldrig
har gjort brug af den strategi, men tværtimod
gennem de sidste halvtreds år har været
ofre for netop den slags terror. Ved således af
fremstille ofrene som bødler når manipulationen
på DRs hjemmeside uhørte højder.
Nelson Mandelas ANC skal angiveligt have ladet sig
inspirere af terroren i Algeriet til at indlede en voldskampagne
i 1960’ernes Sydafrika. Det skal israelerne altså
også have skyld for, ligesom de vestreorienterede
terrorgrupper der hærgede Europa i halvfjerdserne
sammenlignes med “Menachem Begin og hans terrorister”.
Programseriens tredje afsnit indeholder en beskrivelse
af den første kvindelige selvmordsbomber i ”den
anden intifada”, den snart fire år lange
palæstinensiske terrorkrig mod Israel, hvor selvmordsbomber
har været det dominerende våben. I stedet
for at forklare hvordan kvinden, som led i en organiseret
palæstinensisk strategi, var blevet hjernevasket
til at ofre sit liv sammen med uskyldige israelske civile,
sammenligner programmet hende med Baruch Goldstein,
en sindsyg israeler, der i 1994 gik løs på
en gruppe bedende palæstinensere med en maskinpistol.
Goldstein dræbte 29 mennesker, hvorefter han
selv blev skudt af sikkerhedsstyrker. Han begik en massakre,
en utilgivelig handling, men han handlede på egen
hånd, og hans forbrydelse var en enkeltstående
handling, der ikke er udtryk for en generel tendens
i det israelske samfund. I skarp kontrast hertil har
den systematiske kampagne af massakrer på israelske
civile solid base i det palæstinensiske samfund,
inklusiv moralsk og økonomisk støtte fra
Yasser Arafat og hans parti, Fatah.
Speakeren afslutter det tredje afsnit med at konkludere
at det ikke vil være muligt at udrydde den globale
islamiske terror, før ”krigen mellem jøder
og muslimer” (man må antage at der refereres
til den israelsk-palæstinensiske konflikt) bliver
løst. Dette udsagn er, ud over at være
særdeles diskutabelt, et politisk synspunkt, der
på ingen måde hører hjemme i en dokumentarudsendelse.
Men udsendelsen kan da heller ikke beskrives som dokumentation.
Her er simpelthen tale om DRs visning af endnu ét
af en tilsyneladende endeløs række af engelskproducerede
programmer med anti-israelsk propaganda, en dybt manipuleret
udlægning af historien, designet til endnu en
gang at skyde skylden for verdens ulykke på Israel
og jøderne.
Tilbage
|