Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

Israel-Online, 22. januar 2018
Ritzau vender historien på hovedet

Ritzau giver - uretmæssigt - Israel skylden for brud på våbenhvilen med Jordan i 1967.

Af Dan Harder

I anledning af den amerikanske beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad og flytte sin ambassade hertil har Nyhedsbureauet Ritzau udsendt en notits med "fakta" om den hellige by.

Problemet er blot, at Ritzau, som det desværre er sædvane, ikke har styr på sine fakta.

I denne omgang fortæller Ritzau, at

"[a]mbassadens placering er en konsekvens af beslutningen fra USA's præsident, Donald Trump, om at anerkende hele Jerusalem som Israels hovedstad" (min fremhævelse).

Det er forkert. Trump har specifikt ikke anerkendt hele Jerusalem som Israels hovedstad. I sin tale 6. december 2017 sagde han blot "Jerusalem", men undgik netop omhyggeligt at sige hverken "Vestjerusalem" eller "hele Jerusalem". Til gengæld sagde han udtrykkeligt, at hans beslutning ikke stod i vejen for en senere beslutning om endelig grænsedragning forhandlet mellem parterne.

Uddrag af Donald Trumps tale, 6. december 2017:

"In making these announcements, I also want to make one point very clear: This decision is not intended, in any way, to reflect a departure from our strong commitment to facilitate a lasting peace agreement. We want an agreement that is a great deal for the Israelis and a great deal for the Palestinians. We are not taking a position of any final status issues, including the specific boundaries of the Israeli sovereignty in Jerusalem, or the resolution of contested borders. Those questions are up to the parties involved."

Ritzau vælger, sammen med store dele af pressen generelt, at fremstille Trumps beslutning som værende i modstrid med en fredsløsning, herunder en eventuel oprettelse af en palæstinensisk stat med hovedstad i Østjerusalem. Som det fremgår ovenfor, er Ritzaus udlægning ikke i overensstemmelse med sandheden.

Ritzau når da også i samme notits at promovere endnu en udbredt løgnehistorie:

"Siden 1967 har Østjerusalem været besat af Israel, selv om den del af byen ifølge en våbenhvileaftale mellem Israel og Jordan fra 1949 skulle falde under jordansk myndighed, og på det tidspunkt primært var beboet af muslimske og kristne palæstinensere."

Udsagnet giver helt utvetydigt det indtryk, at Israel med besættelsen af Østjerusalem under Seksdageskrigen i 1967 forbrød sig imod den eksisterende våbenhvileaftale med Jordan. Sandheden er det stik modsatte: at Jordan d. 5. juni 1967 angreb Israel (til trods for Israels bøn om at lade være) og dermed gjorde en ende på våbenhvileaftalen.

Israels besættelse af Østjerusalem skete i selvforsvar, og er i øvrigt helt lovlig i henhold til FN's sikkerhedsråds resolution 242, der må være det nærmeste man kan komme på international lov i den sammenhæng, indtil den dag hvor Israels fjender i forbindelse med en fredsaftale anerkender Israel og garanterer landets sikkerhed - hvilket som bekendt endnu ikke er sket.

De to nævnte udsagn i Ritzaus notits må siges at være direkte misvisende og vildledende.


Flere indlæg om Ritzaus Israel-dækning:

Ritzau misinformerer om Jerusalems historie
7. december 2017

Ritzau promoverer sejlivet myte om FN og Israel - igen, igen,
20. oktober 2017

Ritzau beskylder Israel for palæstinensisk terror, 15. juli 2016

Ritzaus manglende præcision bliver til misinformation,
2. januar 2016

Selektiv dansk mediedækning, 4. oktober 2015

Ritzau misinformerer - igen, 19. juli 2013

Ritzau har rod i de historiske fakta, 23. juni 2013

Uunderbyggede anklager mod Israel fra DR og Ritzau,
4. august 2009

Mediernes troværdighed, 11. august 2003


Tilbage

 

 

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.