Israel-Online, 9. august 2017
DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland

Herunder følger en afskrift af indslaget i programmet Orientering på DR P1, 15. juni 2017, kommenteret af
Dan Harder (citater i kursiv, kommentarer nedenunder).

I studiet: Louise Windfeld-Høeberg og Britta Kvist.
Redigeret af Thomas Alling.

Intro i begyndelsen af Orientering, torsdag den 15. juni 2017:

Studievært: "Hadlæring er også et af vores temaer i dag. Vi ser på hvordan egyptiske muslimer lærer at hade deres kristne medborgere, og på hvordan israelske skolebørn lærer at hade palæstinensere. Det sidste sker med henblik på at skabe gode soldater, siger en israelsk professor, som har forsket i fremstillingen af palæstinensere."

"Sandwich-metoden" er et klassisk trick, når man man vil udbrede en løgn. Man fortæller to sandheder og smutter en løgn ind i midten, i håb om at den glider lettere ned. Dobbelt-indslaget i Orientering er en variant, hvor man kobler de infame løgne om Israel til en (antageligt) sand historie fra Egypten.

Bemærk, at påstanden om, at "israelske skolebørn lærer at hade palæstinensere," fremstår som et faktum. Professor Nurit Peled-Elhanan angives ganske vist som kilde til det efterfølgende udsagn (om at skabe gode israelske soldater), mens det er uklart, hvem der står inde for den overordnede præmis.

Klip med Nurit Peled-Elhanan: "The purpose of this is to create good soldiers, who would go and kill without blinking, as we know they do."

Studievært: "Vi undersøger hvordan had indlæres."

Som vi vil se i det følgende, er det dybt uredeligt at påstå, at man i indslaget om Israel "undersøger" noget som helst. En undersøgelse ville gøre brug af flere kilder for at få emnet ordentligt belyst. Her er ingen undersøgelse, kun promovering af ét enkelt hadefuldt, løgnagtigt budskab, baseret på én enkelt, højst utroværdig kilde.

...

Selve indslaget:

Studievært: "Et sted hvor hadlæringen sker systematisk gennem skolebøgerne er i Israel. Det fortæller den israelske professor Nurit Peled-Elhanan, som forsker i hvordan palæstinensere skildres i israelske skolebøger. Hun er professor i uddannelse og lingvistik ved det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Og hun konkluderer, at skildringen er decideret racistisk."

Så er scenen sat. At der er systematisk hadlæring i Israel, fremstilles som et faktum. Af sætningen efter forstår vi, at informationen kommer fra en israelsk professor, og det lyder jo umiddelbart som en troværdig kilde. Israelerne er racister, forstår vi.

Klip med Nurit Peled-Elhanan: "You only see racist caricatures, some kind of Ali Baba who never lived anywhere. So they are not individuals, they are not human beings, they are not part of the society. It's a groups that is defined as a problem. And that's all. And this problem should be eliminated... should be solved. They actually define it like that: a problem to be solved. Like the Jews in Europe under Nazi Germany."

Den israelske professor skruer sig helt op på de høje nagler og hævder, at Israel er ligesom Nazi-tyskland. Sammenligningen er ganske ekstrem, ikke mindst for en israeler, men det får ikke de to DR-journalister til at sætte nogen form for spørgsmålstegn ved professorens dømmekraft.

Sammenligningen af Israel med Nazi-tyskland indgår ellers på både USA's og EU's officielle lister over eksempler på moderne antisemitisme. I bedste fald har de to journalister ingen som helst forstand på det emne, de beskæftiger sig med. I værste fald søger de bevidst at udbrede et (moderne) antisemitisk budskab om jødisk ondskab.

Studievært: "Ja, palæstinenserne skildres i de israelske skolebøger som et problem, der skal løses på samme måde som jøderne blev fremstillet i Europa under Nazi-tyskland. Og man ser aldrig billeder af læger eller lærere eller andre almindelige, moderne palæstinensere. Til gengæld så finder man racistiske karikaturer af en eller anden Ali Baba, der aldrig har levet, som hun formulerer det - professoren, altså."

Studieværten køber uden at blinke den særdeles kontroversielle professors tilsvarende kontroversielle tese om, at israelske jøder er som nazisterne. Og for at understøtte den ekstreme anklage, noterer man sig et fravær af palæstinensiske læger og lærere i israelske skolebøger. Beklagelsen over, at arabere fremstilles som Ali Baba'er, er ganske diffus, og må opfattes som en metafor - et meget tyndt grundlag at dømme israelerne som nazister på.

Studievært, fortsat: "Velkommen Mia Ulvgraven, du er medarbejder her på orientering, og det er dig, der har interviewet den israelske professor. Fortæl os lige lidt mere om hendes baggrund, for den er jo helt særlig."

Mia Ulvgraven: "Ja, udover at være forsker, så er hun også menneskerettighedsforkæmper. Hun har fået Europa-parlamentets Sakharov-pris for at tale for de palæstinensiske menneskerettigheder. Og derudover, så har hun faktisk konflikten meget tæt inde på livet, fordi hun har selv mistet sin datter i et terrorangreb i Jerusalem. Tilbage i 1997, der går hendes 13- eller 14-årige datter rundt inde på gågaden, og så kommer der tre palæstinensiske selvmordsbombere og sprænger sig selv i luften og tager hende med i døden. Så til trods for at hun har oplevet det, så kæmper hun palæstinensernes sag."

Her oplyser DR-journalist Mia Ulvgraven os faktisk om, at professor Elhanan har andre agendaer end blot at bedrive forskning. Hun er nemlig politisk set på palæstinensernes side - og det endda selvom palæstinensiske terrorister har dræbt hendes datter med koldt blod. Vi har altså med en person at gøre, som er særdeles stærk i sin tro på, at det er Israel der er galt på den, og som derfor har en dybt personlig interesse i at fremstille Israel i et negativt lys. End ikke sådan en krystalklar interessekonflikt får de to journalister til tvivle på lødigheden af professorens "forskningsresultater."

Studievært: "Og vi skal lige høre en bid mere af det interview, du har lavet med hende om, hvordan palæstinenserne fremstilles i de israelske skolebøger."

Klip med Nurit Peled-Elhanan: "The people whose existence is only defined by their exclusion from society: they're primitive, modernity seems dangerous to them, they multiply dangerously... It's a pure racist education. It's in their blood, you see they're 'a race.' And just like we know from the case of the Jews, if you are a race you can not be changed and molded and cultivated to fit within the society, you just have to be eliminated somehow."

Professor Nurit Peled-Elhanan får her lov til at gentage sin antisemitiske, og helt uunderbyggede, tese om, at Israel i virkeligheden er som nazisterne. Vi får ingen faktuelle oplysninger, kun professorens egen holdning.

Studievært: "Mia Ulvgraven, det er jo skarpe ord, det her. Igen sammenligner hun med jøderne i Nazi-tyskland. Alle de negative egenskaber er noget de har i blodet, de kan ikke påvirkes eller tilpasse sig, derfor må man af med dem, lyder logikken i skolebøgerne. Men det kan vel ikke være fremstillingen af palæstinenserne i alle israelske skolebøger?"

Journalisten accepterer helt ukritisk - og helt uden skygge af faktuel underbygning - at nazisammenligningen skulle kunne læses ud af israelske skolebøger. Men... en vis sund skepsis besidder hun da. For kan det virkelig være alle de israelske skolebøger? Eller er der kun nazistisk propaganda i en del af dem?

Mia Ulvgraven: "Nej ikke i alle, men faktisk i de fleste af dem, i hvert fald i mainstream-skolebøgerne. Hun har undersøgt alle de mest brugte skolebøger fra 3. klassetrin og opefter. Altså de mest brugte bøger i samfundsfag og historie, dem har hun været inde og undersøge, og der er det altså billedet her."

Og her hopper kæden helt af. For pludselig skifter indslaget karakter fra at fremlægge professorens højst tvivlsomme forskning, til at DR-journalisten Mia Ulvgraven selv agerer sandhedsvidne. Læg mærke til brugen af orden 'faktisk.' Nu er der tale om, at der faktisk er folkemordspropaganda 'i de fleste' af 'mainstream-skolebøgerne.'

Når Mia Ulvgraven går ind og personligt agerer garant for professorens vurdering, forstår man at hun selv har en del forstand på emnet. Og hør, hvad der efterfølgende bliver sagt.

Mia Ulvgraven, fortsat: "Men der er også andre skolebøger, som forsøger at komme det her til livs, komme de her skævvredne narrativer, som det er, komme dem til livs, og fortælle både den israelske og den palæstinensiske version af historien i samme bog. Jeg har selv besøgt en skole, faktisk, i en landsby hvor der både gik israelere og palæstinensere, hvor de havde sådan en historiebog, hvor på den ene side, der fik man den ene del af folkets historie, og på den anden side fik man den anden del, så de blev eksponeret for begge dele."

Nu handler det ikke længere om professor Elhanans "forskning," men om journalist Mia Ulvgravens egne, personlige erfaringer. Og som hun vurderer det, med sin omfattende ekspertise inden for emnet, forstår man, er den eneste måde, hvorpå Israel kan undgå at bedrive hadpropaganda, ved at lave bøger der sidestiller et israelsk perspektiv med et palæstinensisk. Logikken er altså, at enhver bog, der ikke legitimerer den palæstinensiske udlægning af konflikten, automatisk er hadpropaganda. Der er åbenbart ingen mellemvej.

Studievært: "Selve formålet med den negative fremstilling af palæstinenserne i de israelske skolebøger, det er at fastholde besættelsen og skabe gode israelske soldater til at udføre arbejdet, siger professor Nurit Peled-Elhanan."

Klip med Nurit Peled-Elhanan: "The purpose of this is to create good soldiers, who would go and kill without blinking, as we know they do. And they don't ask questions and they do what they are told."

Igen, en uhyrlig påstand fra professor Elhanans side, som journalisten helt ukritisk accepterer. Men er det et faktum, at israelske soldater dræber palæstinensere uden at blinke? Er det noget, man kan udlede af analysen af skolebøgerne? Eller er det bare noget, Elhanan påstår? Hvor er beviserne for, at israelske soldater er værre end soldater i andre demokratier? Måske er det slet ikke israelske skolebøger, der er fyldt med propaganda, men Elhanans udgydelser - og nu altså også Orientering på P1.

Klip med Nurit Peled-Elhanan, fortsat: "And they live in panic because all of this, the books say, is in order to save us from another Holocaust. Holocaust goes into this all the time. We bombarded Lebanon to save us fro another Treblinka. Arafat was Hitler and so on and so forth. So you always have these quotes from the highest people saying that all this saves us from another Holocaust. Because a Holocaust is always around the corner."

Studievært: "Ja, det hun fortæller det er at i skolebøgerne der kan man læse, for eksempel at Israel har bombarderet Libanon for at undgå at jøder skulle blive slået ihjel, som det skete i de værste kz-lejre. Og den tidligere palæstinensiske leder, Arafat, han sammenlignes med Hitler. Der er hele tiden en ny Holocaust om hjørnet, får børnene at vide, eller det kan de læse i bøgerne."

Og det fortsætter. Hvor i skolebøgerne kan man læse de her ting? Vis os det sted, hvor der står at Arafat er Hitler. Ja, det er noget en eller flere israelske politikere på den yderste højrefløj har sagt. Men hvor står det i skolebøgerne? Ingensteder, naturligvis. Elhanan blander sine egen politiske frustrationer ind i sin såkaldte "forskning," hvilket må siges at være højst uprofessionelt, og bestemt - igen, igen - burde have vækket journalisternes skepsis.

Men det er ikke nødvendigt med skepsis overfor Nurit Peled-Elhanans forskning, for Mia Ulvgraven har nemlig lavet sin egen, og er nået frem til samme resultat:

Studievært, fortsat: "Og hele det her fjendebillede og nedgørelsen af palæstinenserne har til formål at skabe gode soldater til den israelske hær. Mia Ulvgraven, kan du genkende det hun siger?"

Mia Ulvgraven: "Ja, det kan jeg godt. Altså, jeg har læst i Israel og jeg har studeret de her psykosociale mekanismer, som er med til at fastholde konflikten. Og det fremgår mange steder i forskningslitteraturen, at den her negative racistiske fortælling og truslen om Holocaust gennemsyrer samfundet, og også skolesystemet, for at man kan opretholde besættelsen. Man kan simpelthen ikke udsætte de andre for den mishandling, man udsætter de andre for, hvis ikke man har den her fortælling, hvis man ser de andre som ligeværdige mennesker, så kan man ikke gennemføre det man gør, det er logikken i litteraturen."

Det er uklart hvilken 'forskningslitteratur', journalist Mia Ulvgraven refererer til. Men hun har i hvert fald selv "studeret" de israelske psykosociale mekanismer, og er nået til samme resultat som professoren. Israelerne 'mishandler' ifølge Mia Ulvgravens vurdering palæstinenserne, og for at kunne gøre det - hvilket angiveligt er det israelske samfunds mål (!), må man have den "negative racistiske fortælling" i skolebøgerne.

Det, der indledningsvis blev præsenteret som et forskningsprojekt, er nu et syndigt rod af professor Elhanans og Mia Ulvgravens egne holdninger, uden nogen form for faktuel underbygning.

Hvis indslaget havde været et redeligt stykke journalistik, havde man naturligvis ladet nogle af professor Elhanans mange kritikere komme til orde. Man kunne også have fokuseret på de i realiteten langt større problemer med hadpropaganda i det palæstinensiske samfund.

Som en parodi på et figenblad lader de to DR-journalister som om de er villige til at se tingene fra flere sider:

Studievært: "Men det er jo ikke kun israelerne, der har en racistisk og misvisende fremstilling af palæstinenserne. Går det ikke også den anden vej."

Mia Ulvgraven: "Det er sjovt, jeg spurgte forskeren om det, og hun afviste det faktisk, det kom bag på mig. Hun siger, det går ikke begge veje. Israel som besættelsesmagt kontrollerer palæstinensiske skolebøger, de censurerer dem simpelthen. Det var hendes svar."

Nej, det er ikke sjovt. Det er dybt tragisk.

Tragisk, at journalisten acepterer professor Elhanans åbenlyst politiske holdning som et svar (i øvrigt er det ikke sandt, at Israel censurerer palæstinensiske skolebøger, det er FN og donorlandene, der har til opgave at sikre gode skolebøger i det palæstinensiske skolesystem).

Og tragisk, at man har valgt at basere et helt indslag i Orientering på en person, der er så forblændet af sin ideologi, at hun er ude af stand til at se realiteterne i øjnene. For det går selvfølgelig begge veje, sådan forstået, at konfliktens to parter naturligvis tager udgangspunkt i hver deres synsvinkel, når de underviser deres børn. Samtidig må det konstateres, at hvad angår hadlæring står det meget, meget værre til på den palæstinensiske side.

Her kommer så Mia Ulvgravens forsøg på at fremstå balanceret:

Mia Ulvgraven, fortsat: "Men palæstinensiske skolebørn eksponeres helt sikkert også for en hadsk fremstilling af israelere. Jeg har i hvert fald selv set klip fra den palæstinensiske tv-station, som Hamas - organisationen , der kontrollerer Gaza, deres tv-station, der har de børneprogrammer med sådan dukker a la Bamse fra Bamse og Kylling, der sidder ogs fortæller om, hvordan man skal angribe jøderne, hvis nu de kommer og banker på din dør, så bokse sådan her med dine hænder, og så skal du tage en sten, og så sjkal du kaste den efter dem. Så de palæstinensiske børn eksponeres i hvert fald også for en hadsk fremstilling af israelere. Men altså hun, forskeren, afviser den præmis, at de er lige gode om det. Hun siger, at det er Israel der er besættelsesmagt, det er Israel der bærer ansvaret... og sådan er det."

Nu kan journalisten, som for et øjeblik siden var så stor en ekspert på området, at hun kunne drage meget firkantede og skråsikre konklusioner, kun komme op med det eksempel, som vi alle sammen kender, nemlig Hamas-organisationens berømte tv-program med tøjdukker, der lærer børn at hade jøder.

Havde Mia Ulvgraven haft minimal indsigt i emnet, eller foretaget en simpel Google-søgning, så havde hun været bekendt med den lange række af undersøgelser, der findes på området, af de skolebøger, der bruges af det palæstinensiske selvstyre samt i de FN-styrede skoler på Vestbredden og i Gaza.

På grund af bekymring over hadpropaganda i de palæstinensiske skolebøger, der finansieres af diverse (fortrinsvis vestlige) donorlande, er der faktisk lavet en del rigtige studier af både israelske og palæstinensiske skolebøger. Resultaterne er brogede, men det samlede billede er, at der har været store problemer med hadpropaganda i de palæstinensiske skolebøger, men at situationen er i bedring. Der er dog et stykke vej endnu, før de palæstinensiske skolebøger når op på niveau med de israelske hvad angår imødekommenhed overfor modpartens synsvinkel, og forberedelse af børnene til fred, omend der også er plads til forbedring af de israelske skolebøger.

Bemærk den afsluttende konklusion - at Israel er besættelsesmagten, og derfor bærer ansvaret. Det er en meget udbredt argumentation i yderliggående Israel-kritiske kredse. Professor Elhanans brug af det argument til at feje spørgsmålet om palæstinensisk hadlæring af bordet, bekræfter, at hendes tilgang i høj grad er politisk, snarere end videnskabelig.

Studievært: "Tak skal du have, Mia Ulvgraven, medarbejder her på Orientering."

***

I den skrevne præsentation af programmet på dr.dk indgår indslaget om den angivelige israelske hadlæring bemærkelsesværdigt nok ikke:

"Orientering 15. jun. 2017 kl. 16:07

Mange kommunalpolitikere mener, at de har brug for flere kompetencer for at løse de store og komplekse arbejdsopgaver, de har i kommunerne. På Folkemødet på Bornholm diskuterer lokalpolitikere og embedsmænd, om det er nok at være folkevalgt, eller om det kan være nødvendigt at uddanne kommunalpolitikerne. År for år sætter den russiske tv-udsendelse "Den direkte linke" seerrekord. I programmet kan russerne stille spørgsmål til Putin, og på forhånd var over 1 million spørgsmål blevet afleveret. Spørgsmålene i dagens program drejede sig om alt fra børnepenge over affaldsdepoter og Ruslands forhold til Trumps USA og til den russiske økonomi. I Nigeria har over fem millioner mennesker akut brug for mad og husly. Knap en halv million børn er akut underernærede i den nordøstlige del af landet, hvor en blanding af ekstrem tørke og krigen mod den islamistiske terrorbevægelse Boko Haram har skabt en af verdens værste sultkatastrofer. Vi spørger en direktør i FN's fødevareprogram, hvad der gør krisen så vanskelig at afhjælpe.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering"

Læs mere her:

Afskrift af indslaget i Orientering - uden kommentarer

Media Watch - DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
(bragt som kronik i Berlingske, 9. august 2017)

Oversigt over etiske retningslinjer for journalistik overtrådt i indslaget

Tilbage