Israel-Online, 9. august 2017
DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland

Herunder følger en ordret afskrift af indslaget i programmet Orientering på DR P1, 15. juni 2017.

I studiet: Louise Windfeld-Høeberg og Britta Kvist.
Redigeret af Thomas Alling.

Intro i begyndelsen af Orientering, torsdag den 15. juni 2017:

Studievært: "Hadlæring er også et af vores temaer i dag. Vi ser på hvordan egyptiske muslimer lærer at hade deres kristne medborgere, og på hvordan israelske skolebørn lærer at hade palæstinensere. Det sidste sker med henblik på at skabe gode soldater, siger en israelsk professor, som har forsket i fremstillingen af palæstinensere."

Klip med Nurit Peled-Elhanan: "The purpose of this is to create good soldiers, who would go and kill without blinking, as we know they do."

Studievært: "Vi undersøger hvordan had indlæres."

...

Selve indslaget:

Studievært: "Et sted hvor hadlæringen sker systematisk gennem skolebøgerne er i Israel. Det fortæller den israelske professor Nurit Peled-Elhanan, som forsker i hvordan palæstinensere skildres i israelske skolebøger. Hun er professor i uddannelse og lingvistik ved det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Og hun konkluderer, at skildringen er decideret racistisk."

Klip med Nurit Peled-Elhanan: "You only see racist caricatures, some kind of Ali Baba who never lived anywhere. So they are not individuals, they are not human beings, they are not part of the society. It's a groups that is defined as a problem. And that's all. And this problem should be eliminated... should be solved. They actually define it like that: a problem to be solved. Like the Jews in Europe under Nazi Germany."

Studievært: "Ja, palæstinenserne skildres i de israelske skolebøger som et problem, der skal løses på samme måde som jøderne blev fremstillet i Europa under Nazityskland. Og man ser aldrig billeder af læger eller lærere eller andre almindelige, moderne palæstinensere. Til gengæld så finder man racistiske karikaturer af en eller anden Ali Baba, der aldrig har levet, som hun formulerer det - professoren, altså.

Velkommen Mia Ulvgraven, du er medarbejder her på orientering, og det er dig, der har interviewet den israelske professor. Fortæl os lige lidt mere om hendes baggrund, for den er jo helt særlig."

Mia Ulvgraven: "Ja, udover at være forsker, så er hun også menneskerettighedsforkæmper. Hun har fået Europa-parlamentets Sakharov-pris for at tale for de palæstinensiske menneskerettigheder. Og derudover, så har hun faktisk konflikten meget tæt inde på livet, fordi hun har selv mistet sin datter i et terrorangreb i Jerusalem. Tilbage i 1997, der går hendes 13- eller 14-årige datter rundt inde på gågaden, og så kommer der tre palæstinensiske selvmordsbombere og sprænger sig selv i luften og tager hende med i døden. Så til trods for at hun har oplevet det, så kæmper hun palæstinensernes sag."

Studievært: "Og vi skal lige høre en bid mere af det interview, du har lavet med hende om, hvordan palæstinenserne fremstilles i de israelske skolebøger."

Klip med Nurit Peled-Elhanan: "The people whose existence is only defined by their exclusion from society: they're primitive, modernity seems dangerous to them, they multiply dangerously... It's a pure racist education. It's in their blood, you see they're 'a race.' And just like we know from the case of the Jews, if you are a race you can not be changed and molded and cultivated to fit within the society, you just have to be eliminated somehow."

Studievært: "Mia Ulvgraven, det er jo skarpe ord, det her. Igen sammenligner hun med jøderne i Nazityskland. Alle de negative egenskaber er noget de har i blodet, de kan ikke påvirkes eller tilpasse sig, derfor må man af med dem, lyder logikken i skolebøgerne. Men det kan vel ikke være fremstillingen af palæstinenserne i alle israelske skolebøger?"

Mia Ulvgraven: "Nej ikke i alle, men faktisk i de fleste af dem, i hvert fald i mainstream-skolebøgerne. Hun har undersøgt alle de mest brugte skolebøger fra 3. klassetrin og opefter. Altså de mest brugte bøger i samfundsfag og historie, dem har hun været inde og undersøge, og der er det altså billedet her. Men der er også andre skolebøger, som forsøger at komme det her til livs, komme de her skævvredne narrativer, som det er, komme dem til livs, og fortælle både den israelske og den palæstinensiske version af historien i samme bog. Jeg har selv besøgt en skole, faktisk, i en landsby hvor der både gik israelere og palæstinensere, hvor de havde sådan en historiebog, hvor på den ene side, der fik man den ene del af folkets historie, og på den anden side fik man den anden del, så de blev eksponeret for begge dele."

Studievært: "Selve formålet med den negative fremstilling af palæstinenserne i de israelske skolebøger, det er at fastholde besættelsen og skabe gode israelske soldater til at udføre arbejdet, siger professor Nurit Peled-Elhanan."

Klip med Nurit Peled-Elhanan: "The purpose of this is to create good soldiers, who would go and kill without blinking, as we know they do. And they don't ask questions and they do what they are told. And they live in panic because all of this, the books say, is in order to save us from another Holocaust. Holocaust goes into this all the time. We bombarded Lebanon to save us fro another Treblinka. Arafat was Hitler and so on and so forth. So you always have these quotes from the highest people saying that all this saves us from another Holocaust. Because a Holocaust is always around the corner."

Studievært: "Ja, det hun fortæller det er at i skolebøgerne der kan man læse, for eksempel at Israel har bombarderet Libanon for at undgå at jøder skulle blive slået ihjel, som det skete i de værste kz-lejre. Og den tidligere palæstinensiske leder, Arafat, han sammenlignes med Hitler. Der er hele tiden en ny Holocaust om hjørnet, får børnene at vide, eller det kan de læse i bøgerne. Og hele det her fjendebillede og nedgørelsen af palæstinenserne har til formål at skabe gode soldater til den israelske hær. Mia Ulvgraven, kan du genkende det hun siger?"

Mia Ulvgraven: "Ja, det kan jeg godt. Altså, jeg har læst i Israel og jeg har studeret de her psykosociale mekanismer, som er med til at fastholde konflikten. Og det fremgår mange steder i forskningslitteraturen, at den her negative racistiske fortælling og truslen om Holocaust gennemsyrer samfundet, og også skolesystemet, for at man kan opretholde besættelsen. Man kan simpelthen ikke udsætte de andre for den mishandling, man udsætter de andre for, hvis ikke man har den her fortælling, hvis man ser de andre som ligeværdige mennesker, så kan man ikke gennemføre det man gør, det er logikken i litteraturen."

Studievært: "Men det er jo ikke kun israelerne, der har en racistisk og misvisende fremstilling af palæstinenserne. Går det ikke også den anden vej."

Mia Ulvgraven: "Det er sjovt, jeg spurgte forskeren om det, og hun afviste det faktisk, det kom bag på mig. Hun siger, det går ikke begge veje. Israel som besættelsesmagt kontrollerer palæstinensiske skolebøger, de censurerer dem simpelthen. Det var hendes svar. Men palæstinensiske skolebørn eksponeres helt sikkert også for en hadsk fremstilling af israelere. Jeg har i hvert fald selv set klip fra den palæstinensiske tv-station, som Hamas - organisationen , der kontrollerer Gaza, deres tv-station, der har de børneprogrammer med sådan dukker a la Bamse fra Bamse og Kylling, der sidder ogs fortæller om, hvordan man skal angribe jøderne, hvis nu de kommer og banker på din dør, så bokse sådan her med dine hænder, og så skal du tage en sten, og så sjkal du kaste den efter dem. Så de palæstinensiske børn eksponeres i hvert fald også for en hadsk fremstilling af israelere. Menaltså hun, forskeren, afviser den præmis, at de er lige gode om det. Hun siger, at det er Israel der er besættelsesmagt, det er Israel der bærer ansvaret... og sådan er det.

Studievært: "Tak skal du have, Mia Ulvgraven, medarbejder her på Orientering."

Læs mere her:

Afskrift af indslaget i Orientering - med kommentarer af Dan Harder

Media Watch - DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
(bragt som kronik i Berlingske, 9. august 2017)

Oversigt over etiske retningslinjer for journalistik overtrådt i indslaget

Tilbage