Danske Mellemøst-eksperter er systematisk imod Israel
Michael Irving Jensen i Horisont på P1
1. juni 2010

Michael Irving Jensen deltager i programmet Horisont, hvor studieværten, Charlotte Harder, også interviewer to danskere, som har deltaget i projektet med afsendelsen af en konvoj bestående af seks skibe, angiveligt med nødhjælp til Gaza, der endte i et sammenstød med den israelske flåde, som kostede ni mennesker livet. Desuden interviewes en medarbejder ved Røde Kors.

Studieværten forsøger hele vejen gennem programmet - som modvægt til gæsternes synspunkter, og i mangel af en repræsentant for den kritiserede part, Israel - at se tingene fra israelsk side.

Efter de øvrige tre gæster er blevet interviewet, præsenteres Michael Irving Jensen som "mellemøstekspert og forfatter til en række bøger om Mellemøsten", men det fremgår hurtigt, at han ikke er nogen objektiv ekspert, men snarere talsmand for palæstinenserne og for de aktivister, som planlagde aktionen til søs.

MIJ agerer advokat for aktivisterne

Michael Irving Jensen forklarer energisk baggrunden for aktionen som at der er brug for, at der kommer et pres på Israel, så man ophæver blokaden af Gaza:

"Vi har brug for at lægge et yderligere pres på Israel med henblik på, at palæstinenserne i Gaza-striben kan leve et bare nogenlunde leveværdigt liv."

Han understreger gentagne gange, at Israel er en besættelsesmagt, lægger konsekvent ansvaret for den beklagelige situation i Gaza på den israelske regering, og anbefaler i klare vendinger en ophævelse af blokaden af Gaza.

MIJ lyver om Israels indstilling til fredsforhandlinger og forsvarer palæstinensisk terrorisme

Studieværten spørger, om ikke det er forståeligt, at Israel ønsker at forhindre, at Hamas modtager våben, som vil blive brugt imod israelere. MIJ medgiver, at det er sket gennem historien - altså at Hamas har brugt våben mod israelere - men forklarer:

"Det er det, der sker, når man er en besættelsesmagt, og når man på den måde i virkeligheden gennem lang tid nu har signaleret overfor naboerne, at en eller anden form for fred, som ligger indenfor en ramme af international lov, det er sådan set ikke det, som Israel de vil. De vil gerne have fred, men de vil have fred på israelske præmisser, hvor man dikterer, hvor grænserne imellem Israel og Palæstina skal være. Og det er palæstinenserne ingenlunde indstillet på at acceptere. Så vil man have modstand."

Bemærk at MIJ her bruger samme ord, "modstand", om palæstinensisk terrorisme, som de palæstinensiske ledere selv bruger.

Der er ingen tvivl om, at MIJ er vidende om, at Israel er helt indstillet på - ja faktisk helt vild efter, at indgå en ægte fred med palæstinenserne, som indebærer oprettelsen af en palæstinensisk stat i Gaza og Vestbredden med nogle mindre justeringer, som netop er helt i overensstemmelse med international lov (mere præcist FN-resolution 242, som MIJ før har forsøgt at fremstille anderledes, end den rent faktisk er formuleret - se eksempelvis her). Israels primære krav til indgåelse af fred er dog, at palæstinenserne skal acceptere den jødiske stats ret til at eksistere - jf. FN-resolution 181, der i 1947 opdelte mandatområdet Palæstina i én jødisk og én arabisk stat - et krav som palæstinenserne (og i særdeleshed Hamas) nægter at honorere.

MIJ lyver om Hamas' bevæggrunde for at angribe israelske civile

Specifikt bedt om at prøve at se sagen fra israelsk side og være kritisk overfor Hamas, fastslår MIJ at det alene er besættelsen og den israelske regering, som er skyld i palæstinensernes modvilje imod Israel og den manglende udvikling i fredsprocessen:

"Hvorfor er det, at der overhovedet på noget tidspunkt bliver sendt raketter fra Gaza ind i Israel? Er der måske en relation til, at gaza er under besættelse? ... Er det i virkeligheden besættelsen, det her handler om? Kunne man forestille sig, at hvis man ophørte med at besætte et andet land, så kunne det jo godt være, at relationen til de mennesker, der boede i det andet land, blev bedre? ... Hvis man er underlagt besættelse, hvis man ikke har bevægelsesfrihed, man ikke har noget økonomisk råderum, og man i det hele taget ikke har nogen udsigter til noget bedre liv ... det er ikke særligt befordrende for et godt venskab, hverken politisk eller på det personlige plan. Det er ganske enkelt sagen."

Michael Irving Jensen taler her med garanti imod bedre vidende, da han fuldstændigt ignorerer, at Israel efter sin tilbagetrækning fra Gaza i 2005 var helt indstillet på, at området skulle udvikles i retning af fred og velstand med fri bevægelighed ud og ind af Gaza gennem de EU-kontrollerede grænseovergange. Det var alene Hamas, der valgte at begå et særdeles brutalt kup imod sin politiske rival, Fatah, og samtidig intensivere raketangrebene på israelske beboelsesområder.

MIJ slører Hamas' krænkelser af palæstinensernes rettigheder og giver Israel ansvaret for Hamas' ekstremisme

Studieværten spørger til slut, om Hamas stadig er stemplet som terrorgruppe, eller er et politisk parti, eller er nogen, der krænker menneskerettigheder blandt sine egne borgere.

MIH svarer, at Hamas er en mangefacetteret størrelse, og nævner, at Hamas er en politisk bevægelse, der har en væbnet fløj, som nogle vil kalde er "terroristisk arm", og derudover har en social del, samt en eksilledelse. Han undviger helt spørgsmålet om Hamas' overtrædelser af palæstinensernes rettigheder, og insisterer på, at Hamas gennem tiden "i meget høj grad har modereret deres retorik i forhold til Israel."

Han understreger samtidig, at det er Israels skyld, hvis de mindre forsonlige fløje i Hamas i øjeblikket har overtaget, især efter krigen mellem Hamas og Israel omkring årsskiftet 2008-09, der som bekendt var en konsekvens af Hamas' vedvarende og intensiverede beskydning af israelske civile områder, men som MIJ kalder en "israelsk angrebskrig".

Tilbage