| 
Danske Mellemøst-eksperter er systematisk
imod Israel
Michael Irving Jensen i DR2 Debatten
26. februar 2003
En øjenvidneberetning af Dan Harder
Torsdag d. 26. februar havde Israel-Onlines redaktør
det privilegium at deltage i DR2s diskussionsprogram
"Debatten". Emnet var det nye sikkerhedshegn,
som Israel bygger for at beskytte sine borgere mod palæstinensisk
terrorisme, men diskussionen kom hurtigt til at handle
om baggrunden for hegnet, for terroren og for besættelsen.
På den modsatte side af bordet - den pro-palæstinensiske
side, om man vil - stod bl.a. Mellemøst-ekspert
Michael Irving Jensen fra DIIS, der med stor myndighed
kunne bedyre, at det for længst skulle være
dokumenteret, at de palæstinensiske skolebøger
ikke længere indeholdt anti-israelsk propaganda.
Professoren hævdede desuden gentagne gange, at
der skulle være international konsensus om, at
den endelige grænse mellem Israel og en kommende
palæstinensisk stat nødvendigvis bør
følge den såkaldte "grønne
linie", altså våbenhvilelinien fra
1949, og at Israel derfor med det samme bør trække
sig tilbage til den grænse.
Det forholder sig imidlertid sådan, at begge
påstande er usande.
Der er gennem talrige uvildige undersøgelser
og rapporter blevet fremlagt dokumentation for omfattende
anti-israelsk propaganda i palæstinensiske skolebøger
- endda også dem, der er betalt og udarbejdet
med hjælp fra FN og EU.
Løgnen om, at "den grønne linie"
af det internationale samfund anses for at være
Israels fremtidige grænse, er endnu lettere at
tilbagevise. Som professor Irving dog accepterede under
tv-debatten, er FNs sikkerhedsråds resolution
242 bevidst formuleret så sindrigt, at der efterlades
rum til justering af den fremtidige grænse.
En "gummiparagraf" kaldte Michael
Irving Jensen en af de dele af resolutionen, som han
ikke brød sig om, men som dog er formuleret med
allerstørste omhu, og som var genstand for intens
debat, da resolutionen i 1967 blev formuleret.
Desuden betinges enhver israelsk tilbagetrækning
af at skulle ske i forbindelse med en direkte forhandlet
fred mellem de stridende parter. Israel har altså
ikke, ifølge "international lov", pligt
til at trække sine tropper tilbage fra noget som
helst besat land, med mindre det sker som del af en
forhandlet fredsaftale med arabisk anerkendelse af Israel
og sikkerhed for sine grænser.
Og som om det ikke var nok, er defineringen af den
endelige grænse både i Oslo-aftalerne og
"Køreplanen for fred" - på linie
med spørgsmålene om flygtninge, Jerusalems
status og fremtiden for de jødiske bosættelser
- udsat til den sidste fase i processen.
Der kan altså ikke være skygge af tvivl
om at "den grønne linie" aldrig vil
blive den endelige grænse mellem Israel og en
fremtidig palæstinensisk stat. Når Michael
Irving Jensen alligevel hævder det, må det
nødvendigvis være et udtryk for, at han
bevidst ønsker at føre seerne bag lyset.
Tilbage
|
