Israel-Online, 28. juni
2013
Norsk NRK viser tv-indslag om officielt
palæstinensisk jødehad
Af Dan Harder
Som noget ganske usædvanligt på
skandinavisk "public service"- tv viste norske
NRK 10. februar 2013 et længere indslag i nyhedsudsendelsen
"Søndagsrevyen" kl. 21 om den udbredte
anti-israelske og antisemitiske propaganda, som det
palæstinensiske selvstyre under ledelse af Mahmoud
Abbas systematisk udsætter sin befolkning for.
Udsendelsen var baseret på materiale
fremlagt af den israelske NGO, Palestinian
Media Watch, der overvåger de palæstinensiske
medier, som kontrolleres af det palæstinensiske
selvstyre, og således er udtryk for selvstyrets
standpunkter.
Udover udbredelsen af omfattende anti-jødisk
hadpropaganda, hylder selvstyrets medier systematisk
palæstinensiske selvmordsbombeterrorister, med
mange israelske civiles liv på samvittigheden,
som helte og forbilleder for palæstinenserne.
Dertil kommer det konsekvente budskab, at hele Israel
udgør besat land, som skal befris, og som med
tiden skal omfattes af staten Palæstina.
Debatten i Norge er til dels affødt
af en diskussion blandt politikere i Stortinget omkring
det norske udenrigsministeriums benægtelse
af, at norske donorpenge går til løn til
dømte terrorister i israelske fængsler.
Udenrigsministeren har senere måttet erkende,
at man videregav fejlagtig information til Stortinget.
Se det 11 minutter lange indslag nedenfor,
eller direkte på NRK's hjemmeside her.
NRK-tv,
"Søndagsrevyen" 10. februar 2013, kl.
21.
Læs mere om sagen på NRK's
hjemmeside her.
Sagen blev omtalt igen dagen efter i morgenprogrammet
"Morgennytt", hvor den norske politiker Peter
S. Gitmark fra partiet Høyre og Øivind
Kopperud fra det norske holocaustcenter (HL-senteret)
fik lejlighed til at kommentere gårsdagens udsendelse
med afsløringen af selvstyrets hadpropaganda.
Se udsendelsen her: NRK
tv "Morgennytt", 11. februar 2013.
Om aftenen den 11. februar 2013 kom endnu et par norske
politikere på banen med forslag om, at Norge skulle
gøre sin støtte til det palæstinensiske
selvstyre på ca. 300 mio. norske kroner årligt
afhængig af, at man indstiller hadpropagandaen
mod jøder og Israel. Se indslaget her:
"Dagsrevyen 21", 11. februar 2013, med
deltagelse af de norske politikere Morten Høglund
fra Fremskrittspartiet og Hans Olav Syversen fra Kristeligt
Folkeparti.
Tilbage
|