Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske mellemøsteksperter er systematisk imod Israel
Leila Stockmarrs løgn, misinformation og ekstreme udsagn - fordelt på emner

Herunder følger nogle eksempler på Leila Stockmarrs udsagn, fordelt på emner (citater i kursiv, kommentarer af Dan Harder):


Løgn og misinformation
     
Løgn: Israels besættelse af vestbredden er ulovlig
"...vi er i en situation, hvor 46 års ulovlig israelsk besættelse er blevet permanent" - Politiken, 28. august 2013.

"Det giver sig selv, at det er moralsk helt afsporet så konsistent at bevæbne en ulovlig besættelsesmagt" - Politiken, 30. juli 2014.

Mens der er diskussion om, hvorvidt israelske bosættelser er ulovlige i henhold til Geneve-konventionen, er det helt klart, at Israels besættelse af Vestbredden, Gaza og Golanhøjderne er helt lovlig, indtil araberne slutter fred med Israel og garanterer dets sikkerhed, jf. FN's sikkerhedsråds resolution 242.

"[Man skal] genintroducere folkeretten og FN-resolutioner som grundlag for en løsning og kræve besættelsens ophør." - Politiken, 4. september 2013.

Oslo-processen, som Stockmarr kritiserer, er baseret på FN's sikkerhedsråds resolution 242, der netop ikke kræver et ubetinget ophør af besættelsen, men lægger op til en forhandlet løsning, som garanterer Israels sikkerhed.


Løgn: Israel har afvist fredsforhandlinger og tostatsløsning
"Legitim palæstinensisk modstand ... [bruges] ... som grundlag for at opretholde den konsistente afvisningspolitik i forhold til reelle fredsforhandlinger." - Politiken, 4. september 2013.

Skiftende israelske regeringer har forhandlet særdeles helhjertet med palæstinenserne om en endelig fredsløsning. Konkrete og generøse fredstilbud fra premierministrene Ehud Barak (2000) og Ehud Olmert (2008/09) kan fremhæves. Det må retfærdigvis medgives, at Israels nuværende leder, Benyamin Netanyahu, ikke har udvist samme entusiasme. Men det ændrer ikke på, at det var palæstinenserne, der i perioden 2009-2013 nægtede at komme til forhandlingsbordet.

"Tostatsløsningen har ikke på noget tidspunkt mødt de israelske magthaveres reelle opbakning." - Politiken, 30. juli 2013.

Igen må man minde om, at Israels premierminister Ehud Barak i 2000 accepterede de parametre, som den amerikanske præsident Clinton opsatte for en tostatsløsning. Den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, afviste planen og forlod forhandlingerne uden at komme med et alternativt forslag. På samme måde undlod Arafats efterfølger, Mahmoud Abbas, at svare på premierminister Ehud Olmerts forslag fra 2009.


Løgn: Israel ledes fra "Tel Aviv"
Israels parlament har siden 1949 ligget i Vestjerusalem, der generelt er anerkendt af det internationale samfund som Israels hovedstad. Blandt folk, der ikke anerkender Israels ret til at eksistere, er det dog kutyme at referere til "Tel Aviv" som Israels hovedstad, for således at signalere sin ikke-accept af Israel med Jerusalem som statens hovedstad.

Leila Stockmarr: "...at give israelerne den støtte, man higer efter i Tel Aviv" , Interview i DR2 Deadline, 21. marts 2013.

"...USA’s kompromisløse støtte til Israel - og statens sikkerhed som den defineres i Tel Aviv" - Politiken, 19. august 2013.

"...ser man fra Tel Aviv mere på det regionale billede" - Politiken, 3. september 2013.

"Med Kerrys strategi kan Tel Aviv igen ånde lettet op, fordi man har købt sig tid og skabt et bolværk mod international kritik" - Politiken, 4. september 2013.


Løgn: Præ-1967-linierne er Israels internationalt anerkendte grænser
"...specielt at forhandlingerne tager udgangspunkt i netop de internationalt anerkendte 1967-linjer ... Israel afviser netop forhåndsbetingelser, fordi man de facto ikke tager 1967-linjerne seriøst." - Politiken, 30. juli 2013.

De sidste 20 års fredsproces bygger på FN's Sikkerhedsråds resolution 242, som netop åbner mulighed for en afvigelse fra våbenstilstandslinierne fra 1949, også kaldet "den grønne linje." Alle seriøse fredsforslag, herunder Clinton-planen (2000), Geneve-initiativet (2003) og Ehud Olmerts forslag (2009) inkluderer princippet om, at den endelige grænse skal justeres i henhold til aftale mellem parterne.


Løgn: Hamas ønsker fred med Israel
"Det nye egyptiske forslag indeholder nogenlunde de samme formuleringer som dengang [våbenhvilen i 2012], og det kan være derfor, at Hamas ikke mener, at det vil føre til noget. Det er netop ikke en fredsplan, det er en meget kortsigtet våbenhvile." - Interview med Leila Stockmarr, dr.dk, 15. Jul. 2014.

Ifølge Leila Stockmarr ønsker Hamas altså en plan for rigtig fred med Israel. Det stemmer bare ikke ret godt overens med Hamas' egne udmeldinger gennem de seneste årtier.

"Hamas’ ledelse har til trods for et formørket charter flere gange accepteret en tostatsløsning baseret på 1967-linjerne – og dermed også de facto anerkendt Israels eksistens." - Politiken, 4. september 2013.

Nej. Hamas har aldrig accepteret den jødiske stats ret til at eksistere. Det nærmeste man kan komme er, at Hamas indimellem taler om at indgå en langvarig våbenhvile med Israel, sådan at man kan samle kræfter til det endelige opgør, der skal gøre hele området til en islamisk stat.

 

Stockmarrs ekstreme synspunkter
     
Leila Stockmarr er imod Oslo-processen
"Alternativt [til at kræve besættelsens ubetingede ophør] må man som en sidste udvej støtte palæstinenserne i at afmontere selvstyret ... Det er kontroversielt, ja, men det skylder vi freden, eller rettere: uden dette, ingen fred." - Politiken, 4. september 2013 - 'Osloaftalerne er palæstinensernes Versailles'.

I et interview i DR2's Deadline spørger studieværten Leila Stockmarr, om der ikke er et perspektiv i, at palæstinenserne nu måske endelig er villige til at forhandle. Til det svarer Stockmarr:

"Det er der kun i det omfang, at man tror, at de her forhandlinger fører til noget. Når man ser på det, som det har udspillet sig historisk, de sidste tyve år, så har forhandlingerne kun været med til at forhale processen, og givet Israel mere tid til at udvide deres territorie ind på palæstinensisk område." - DR2 Deadline, 21. marts 2013.

Stockmarr ser tydeligvis ingen værdi i forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. Hun mener tilsyneladende heller ikke, at palæstinensernes afvisning af Bill Clintons og Ehud Baraks fredsforslag i 2000, eller den efterfølgende palæstinensiske terrorkampagne, der kostede op mod 1000 civile israelere livet, havde nogen andel i den "forhaling," hun beklager sig over.


Er Leila Stockmarr imod fredsaftaler med Israel?
I en artikel om udviklingen i Egypten (Politiken, 19. august 2013) retter Stockmarr en slet skjult kritik af Israel for dets tilfredshed med opretholdelsen af freden med Egypten:

"Man kan så spørge sig selv, om en fredsaftale bør være med til at skabe den slags blodsudgydelser, vi er vidne til i dag?"

Man forstår, at det er Israels fredsaftale med Egypten, der er skyld i blodsudgydelser i Egypten. Går Stockmarr ind for en ophævelse af fredsaftalen med Israel? Eller foretrækker hun en genforhandling af aftalen?

"Det Muslimske Broderskabs Mursi accepterede også Camp David, men havde nok på den lange bane presset på for at genforhandle de nævnte betingelser for aftalen" - Politiken, 19. august 2013.


Stockmarr ønsker associeringsaftalen med Israel ophævet
"EU vil ikke kunne have en afgørende indvirkning på Israels besættelsespolitik - ved mindre man rammer, hvor det gør rigtigt ondt - og det er ved helt eller delvist at suspendere den samlede associeringsaftale, der dikterer langt det meste samarbejde med Israel med henvisning til aftalens menneskerettigheds-forpligtelser." - Politiken, 20. august 2013.


Israel er et udemokratisk regime
"‘Krigen mod terror' har [...] styrket vestens samarbejde med udemokratiske kræfter: Saudi-Arabien, Israel og Egypten, Jordan - alle regimer, der gør sig skyldige i systematisk undertrykkelse af sine egne og andre befolkningsgrupper i regionen" - Politiken, 26. januar 2015.

For en sjælden gangs skyld har Leila Stockmarr begået et indlæg, som (med god ret) kritiserer Vestens støtte til udemokratiske arabiske regimer, her særligt Saudi-Arabien. Men beklageligvis kan hun ikke modstå fristelsen til at sætte Mellemøstens eneste regulære demokratiske kraft, Israel, i bås med landets totalitære naboer og fjender. Det palæstinensiske regime på Vestbredden, som modtager enorm økonomisk støtte fra Vesten, er naturligvis ikke at finde på Stockmarrs liste over udemokratiske venner.

Stockmarr balancerer på kanten af antisemitisme
     
Nedenfor er der nogle eksempler på, at Leila Stockmarr systematisk tillægger israelerne (jøderne?) negative intentioner og gør dem ansvarlige for forhold, som hovedsagligt vedrører andre. At det er israelerne, og ikke eksplicit jøderne, hun systematisk tillægger særligt negative menneskelige egenskaber, er kun en moderat formildende omstændighed.


Israel er skyld i palæstinensisk splittelse
"Gennem den omtalte enklavisering opnår Israel en permanent opsplitning af det palæstinensiske folk - i Gaza, på Vestbredden, Jerusalem/Israel og den globale diaspora - og umuliggør derved en slagkraftig politisk modstand, samtidig med at risikoen for intern rivalisering og interessemodsætninger blandt palæstinenserne øges." - Politiken, 4. september 2013.

Stockmarr insisterer på, at Israel bærer ansvaret for den interne splittelse og rivalisering blandt palæstinenserne, som dog har eksisteret mange år før Israels oprettelse. Et hurtigt kig rundt i regionen bekræfter da også, at arabere sagtens kan finde ud af at fare i struben på hinanden, uden at der nødvendigvis står jøder bag. At give jøderne skyld for andre befolkningsgruppers ulykke er en klassisk, omend meget ubehagelig tradition.


Palæstinensisk vold mod egne borgere er også Israels skyld

"I praksis er det den EU-finansierede palæstinensiske politistyrke, der, ofte brutalt, slår ned på et palæstinensisk civilsamfund ... EU finansierer med andre ord palæstinensernes voldelige fremfærd over for deres egne [...] al den stund det netop er snart 50 års besættelse, der har været med til at forrå de palæstinensiske magthavere." - Politiken, 4. september 2013.

Selvom Stockmarr anerkender, at EU har fejlet ved at støtte et selvstyre, der har ageret ligesom enhver anden arabisk politistat, er det alligevel på en eller anden måde Israels skyld. I den virkelige verden undertrykker alle arabiske magthavere sine befolkninger. Men i Stockmarrs univers er der ingen grænser for, hvor meget negativ indflydelse den jødiske ondskab har på sin omverden.


Israel er skyld i Hamas' militarisme

"Den virkelighed [israelske premierministres hang til at agere krigsherrer] er en næringsfuld grobund for palæstinensisk militarisme og terror. Lukker vi øjnene for det kredsløb, nægter vi at forstå den politiske virkelighed." - Politiken, 20. juli 2014.

Ser man sig om i Mellemøsten, får man indtryk af, at islamistiske bevægelser godt kan finde ud af at bruge vold, uden at der nødvendigvis står jøder bag. Men i Stockmarrs "virkelighed," som hun kalder den, er det altid Israels skyld.


Hemmelige jødiske netværk
"Under overfladen hviner diplomatiets hjul, og den israelske lobby i Washington er nok kommet på overarbejde." -
Politiken, 3. september 2013.

Stockmarr insinuerer, at pro-israelske (jødiske?) kræfter trækker i trådene bag kulissen, og støtter dermed den klassiske antisemitiske myte om, at jøder har mere magt, end de har fortjent, på grund af deres virkes fordækte karakter.


Stockmarr sammenligner Israel med nazisterne
"Israel var det internationale samfunds løsning på ’det jødiske problem’. I dag er det skyldigt i systematiske overtrædelser af selvsamme menneskerettigheder, som blev et konkret produkt af nazisternes forbrydelser, netop under mottoet: Aldrig igen." - Leila Stockmarr og Trine Pertou Mach i Politiken, 26. oktober 2013.

Formuleringen er lidt ulden, men budskabet er klart: Det, der skete under nazismen, sker nu igen, blot med jøder som bødler. En så ekstrem dæmonisering af jøderne er klokkeklar antisemitisme (bl.a. ifølge EU's og USA's officielle definitioner af antisemitisme).

 

Denne side er under udarbejdelse, og kommer til at indeholde mange, mange flere eksempler.


Tilbage

 

 

Untitled Document