Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske mellemøsteksperter er systematisk imod Israel
Søren Schmidt ønsker støtte til Irans allieredes kamp mod Israel
6. november 2015

Af Dan Harder

I en artikel i Politiken analyserer Søren Schmidt Vestens strategi, eller måske mangel på samme, i forhold til situationen i Syrien. Men lidt overraskende slutter han artiklen af med et forslag om, at Vesten bør støtte Irans allierede i deres kamp mod Israel.

Fra Søren Schmidts artikel:

"Det er muligt, at et samarbejde med Rusland og Iran om at bilægge konflikten vil have en pris i form af ophævelse af de vestlige sanktioner mod Rusland som følge af Ukraine, og at man tilgodeser Irans strategiske interesser i Syrien og Libanon i deres konflikt med Israel. Men hvis det kan stoppe ragnarokket i Syrien, er det så ikke prisen værd?"

Irans primære allierede ("strategiske interesse") i kampen mod Israel er naturligvis den libanesiske shia-milits, Hizbollah. Men Libanon har ikke noget udestående med Israel, der i 2000 trak sine tropper tilbage til den FN-anerkendte grænse mellem de to lande.

Når Hizbollah holder konflikten med Israel i kog (med en undskyldning om, at man ønsker israelsk tilbagetrækning fra et lillebitte stykke land kaldet "Sheba Farms"), er det nok mest udfra et behov for at kunne pege på en ydre fjende, der kan retfærdiggøre, at det politiske "parti," Hizbollah, fortsat kan have sin egen iransk-støttede hær, og deraf følgende magt i Libanon.

Søren Schmidt toner altså endnu engang rent flag, når han støtter Hizbollahs illegitime kamp mod Israel. Det er ikke første gang, Søren Schmidt har givet udtryk for sin støtte til præstestyret i denne sag. Se eksempelvis nedenstående links.


Søren schmidt i TV2 News
, 9. juli 2008

Søren Schmidt i DR2 Deadline , 6. august 2008

Læs mere om Søren Schmidt her.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.