Untitled Document
|
Danske mellemøsteksperter er systematisk
imod Israel
Søren Schmidt som advokat for
Hamas
DR2 Deadline, 28. december 2008
Nynne Bjerre Christensen interviewer Søren
Schmidt fra DIIS, der præsenteres som en uvildig
mellemøst-ekspert, men bruger al sin taletid
til at forsvare terrororganisationen Hamas og kritisere
Israel og den amerikanske Bush-regering.
Søren Schmidt hævder at den aktuelle militæroperation
i Gaza, som ifølge den israelske regering har
til formål at stoppe raketangreb fra Gaza mod
israelske civile, i virkeligheden er israelske politikeres
kyniske "anglen efter", hvad Schmidt kalder
"små marginalgrupper", med adresse til
bl.a. partiet Shas, som han kalder et "radikalt"
parti. Det skal bemærkes at Shas i dag har 12
medlemmer i det israelske parlament, Knesset og dermed
repræsenterer 10% af de israelske vælgere,
hvorfor det næppe kan karakteriseres som en "lille
marginalgruppe".
Journalisten, der ikke føler trang til at sætte
spørgsmålstegn ved Schmidts analyse, spiller
med (og siger i øvrigt implicit, at kun den israelske
venstrefløj er fredselskende).
Søren Schmidt forklarer, at der i den foregående
seksmåneders periode ikke har været nogen
"synderlige" raketangreb mod israelske civile,
og at Israel, som tak for Hamas' generøse tilbageholdenhed,
burde have efterlevet, hvad Hamas oplever som Israels
"del af aftalen". Hvad en Mellemøst-ekspert
fra DIIS naturligvis udmærket ved er, at der ifølge
den officielle, israelske statistik i perioden indtil
19. december 2008 har været flere hundrede angreb
fra Gaza ind i Israel (i alt 362 raketter og mortergranater).
Raket-
og morterangreb fra Gaza i 2008. Kilde: www.terrorism-info.org.il
Schmidt antyder at Hamas ikke har set anden udvej end
at angribe israelske civile med raketter. Han sammenligner
Hamas' situation med Hizbollahs, og forklarer - uden
tvivl imod bedre vidende - at Hizbollahs angreb på
Israel har været reaktioner på israelske
angreb på Libanon. De fleste af os husker nok,
at det var Hizbollahs uprovokerede angreb, der udløste
"den anden Libanon-krig" i sommeren 2006.
Selvom det er almindeligt kendt, at hele den midterste
del af det israelske politiske spektrum støtter
op om militæroperationen i Gaza, accepterer journalisten
alligevel Schmidts tese om at der er tale om leflen
for "fløjene" og "de mere konfrontatoriske
parter". Søren Schmidt følger op
ved også at give den amerikanske Bush-regering
en del af skylden for kampene i Gaza.
At Israels angreb på Hamas i Gaza kunne skyldes
et oprigtigt ønske fra israelsk side om at leve
uden truslen fra de daglige raketter fra Gaza, anser
hverken journalisten eller mellemøst-eksperten
som en mulighed, det er værd at tale om.
Afskrift af interviewet (uddrag):
Nynne Bjerre Christensen: Men hvorfor
er det det her konfrontatoriske, der gør sig
i en valgkamp? Hvorfor er det ikke leflen for venstrefløjen,
for den fredselskende del, der
vil have mere kommunikation med palæstinenserne?
Søren Schmidt: Det er selvfølgelig
en historisk udvikling. Hvis man nu tog for eksempel
den her seksmåneders våbenhvile, der har
været, hvor Hamas jo rent faktisk
sørgede for, at der ikke var synderlige raketangreb,
og der er ikke blevet nogen dræbt overhovedet
af israelerne i den der seksmåneders periode.
Der havde de jo så forventet, og det er jo hvad
de selv siger, at Israel så opfyldte deres del
af aftalen, som var at give adgang til, at der kunne
komme forsyninger til Gaza, så deres økonomi
kunne begynde at fungere igen, at der kunne komme strøm
til hospitalerne o.s.v. Og det skete altså ikke,
fordi Israel kørte en meget hård politik.
...
Nynne Bjerre Christensen: Så
Hamas synes heller ikke, de får noget ud af at
overholde en våbenhvile, og så kan man lige
så godt lave ballade, og få det ud af det,
som man måske synes, man får?
Søren Schmidt: Ja, for der
er jo to grundlæggende måder at løse
en konflikt på: det er jo at forhandle sig frem
til en situation, som er gavnlig for begge parter, og
hvis det ikke kan lade sig gøre, så er
der også en anden måde, og det er ligesom
en eller anden form for magtbalance. Og det tror jeg
i høj grad, at det er det, Hamas stiler efter:
det er på samme måde, at Hizbollah i Libanon
fik sådan en terrorbalance i forhold til Israel,
hvor en hvilken som helst handling fra Israel udløste
en tilsvarende fra Hizbollahs side. Så er det
den samme form for virkeligt ødelæggende,
blodige magtbalance, som Hamas stiler efter, for at
få deres interesser også tilgodeset.
...
Nynne Bjerre Christensen: Men synes
du så, at der i denne her periode, efter at Hamas
er kommet til magten i det palæstinensiske selvstyre,
er tale om en højere grad af polarisering, altså
at det i højere grad er fløjene og de
mere konfrontatoriske parter, der ligesom vinder i øjeblikket?
Søren Schmidt: Ja altså,
man kan sige, at det er jo også sådan en
arv fra hele Bush-regeringen, for de har jo enten ladet
det sejle, eller også har de jo grebet ind på
meget voldsom og militaristisk vis i Mellemøsten.
Og det er jo noget af arven fra det, man ser nu, at
parterne i højere grad er i konflikt og konfrontation,
og forfølger kortsigtede interesser, fordi det
er jo hverken i palæstinensernes eller israelernes
interesse, det her, der foregår. Der vil jo komme
endnu mere vold, der vil komme endne flere terroraktioner.
Og det vil jo også skylle tilbage til vores kyster
i form af terror og i form af, hvad det har af konsekvenser
i forhold til Iran med atomvåbenkapløbet.
Så hele verden lider jo under den her meget kortsigtede
dynamik, der er.
Nynne Bjerre Christensen: Tak fordi
du kom, Søren Schmidt.
Tilbage
|
Untitled Document
|