Danske Mellemøst-eksperter er systematisk imod Israel
Michael Irving Jensen i DR2 Udefra
23. september 2004

I DR2s program "Udefra" vistes filmen "Jenin, Jenin", som for længst var blevet afsløret som en usædvanlig infam propagandafilm sprængfyldt med løgne om fiktive israelske overgreb på palæstinensere under regulære kampe mellem israelske styrker og palæstinensiske terrorister i en flygtningelejr udenfor byen Jenin i april 2002.

Filmen er et partsindlæg. Der foretages ingen afprøvning af kilder, og der gøres heller ikke noget forsøg – ikke engang for syns skyld – på at se tingene fra den anden side. Her er tale om rendyrket propaganda, med ét eneste formål: at opildne til had og fjendtlighed mod Israel.

Det var forlængst blevet fastslået hindsides enhver tvivl, at der ikke fandt nogen massakre sted i flygtningelejren ved Jenin, hvilket dog også blev bemærket i DRs udsendelse. Alligevel valgte DR at vise filmen, og som om det ikke var nok, inviterede man, i et hyklerisk forsøg på at fremstå objektiv, Michael Irving Jensen i studiet, for at kommentere filmen og vurdere dens værdi. Resultatet blev en fortsættelse af propagandafilmens ellers næsten endeløse strøm af usandheder og manipulation.

Herunder er et par eksempler på Michael Irving Jensens lemfældige omgang med sandheden (direkte citater i gåseøjne) med kommentarer af Dan Harder.

Michael Irving Jensen beskriver den palæstinensiske terrorisme som værende et led i en kamp, der har til formål at danne en palæstinensisk stat.

Det ved vi er forkert. De fleste palæstinensiske terrorgrupper, som f.eks. Hamas og Islamisk Jihad, kæmper ikke for en palæstinensisk stat i Gaza og Vestbredden, men for ødelæggelsen af Israel. Ønsket er herefter at indføre islamisk styre i hele området.

Michael Irving Jensen: De militante palæstinensere giver, med deres selvmordsbomber, den israelske regering en undskyldning for at begå overgreb på palæstinenserne.

Michael Irving Jensen har intet belæg for at hævde, at Israel ønsker at "begå overgreb" på palæstinenserne. En redelig analyse af kronologien vil vise at israelske tiltag alle er konsekvenser af den palæstinensiske terror.

Den palæstinensiske befolkning er "gidsel" mellem to radikale grupper, den israelske "højre-regering" og de militante palæstinensere.

Michael Irving Jensen sidestiller, med total disrespekt for de faktiske forhold, den israelske, demokratisk valgte regering med nogle af verdens værste terrorister.

Michael Irving Jensen tilføjer at de israelske borgere, der er "ofre for den palæstinensiske modstand" også er gidsler...

Michael Irving Jensen fortrækker konsekvent at kalde terror for "modstand".

Michael Irving Jensen medgiver at Israel er et moderne, velfungerende demokrati, men bemærker at demokratiet ikke gælder på Vestbredden.

Herved forsøger han at give seerne det indtryk, at det er Israel, som er ansvarlig for, at det palæstinensiske selvstyre har udviklet sig til et diktatur. Sandheden er, at der ikke er meget israelerne ønsker mere, end at palæstinenserne skulle indføre ægte demokrati. Men det fik Yasser Arafats Fatah-organisation, og senere Hamas, desværre omhyggeligt afværget.

Michael Irving Jensen: "Rummet for at ytre sig i Israel er blevet mindre."

Endnu en lodret løgn. Rummet for at ytre sig i Israel er ikke blevet mindre. Et eksempel på den ubegrænsede israelske ytringsfrihed er det arabiske parlamentsmedlem, Azmi Bisharas ord fra talerstolen i det israelske Knesset (juli 2004): "Israel er værre end Apartheid. Der er intet som det i verden. Nogle af Israels forbrydelser er endda værre end dets massakrer ... dets mål er at gøre en ende på palæstinenserne ... Israel er et forkælet barn, nabolagets bølle" (Jerusalem post, 15. juli 2004). Vi taler om et parlamentsmedlem, der åbent tager fjendens parti, mens landet er i krig. Det er ytringsfrihed.

I forsvar for propagandafilmen "Jenin, Jenin" siger Michael Irving Jensen: "Nogle gange er det jo sådan i en ulige situation, at det er nødvendigt at give ofrene en stemme, for overhovedet at kunne forstå, hvad det er ofrene taler for, og i hvilken sammenhæng de taler."

Det er manipulation, når Michael Irving Jensen kalder palæstinenserne for "ofrene". Kampene i flygtningelejren udenfor Jenin blev udløst, efter palæstinensiske terrorister lige havde massakreret snesevis af israelske civile, for derefter at gemme sig blandt sin egen civilbefolkning. Begge dele er direkte overtrædelser af de internationale regler for krig. I øvrigt et forhold, som FN, der kontrollerede flygtningelejren, villigt ser igennem fingre med.

"Palæstinenerne yder aktiv modstand, også med terroristiske midler."

Michael Irving Jensen formidler villigt og ganske ukritisk den palæstinensiske propaganda, der fremstiller terroren mod israelske civile som en berettiget frihedskamp.

Michael Irving Jensen: "Israelerne sidder med kortet, det er jo dem som er besættelsesmagten, det er dem som har mulighederne for ligesom at levere noget, først og fremmest ved at trække sig tilbage."

Michael Irving Jensen slutter af med den klassiske løgn: at det er Israels manglende betingelsesløse tilbagetrækning fra de besatte områder, der er kilden til - og dermed også løsningen på problemet. Faktum er at Israel hverken ifølge FNs sikkerhedsråds resolution 242, Oslo-aftalerne eller "Køreplanen for Fred" har pligt til at opgive så meget som en tomme land, udenfor en forhandlet aftale med en palæstinensisk partner, der er både villig til og i stand til at overholde sin del af en sådan aftale. Og en sådan palæstinensisk partner har Israel som bekendt endnu ikke haft.

Tilbage