Untitled Document
|
Danske Mellemøst-eksperter
er systematisk imod Israel
Jakob Egholm Feldt i DR1 "Horisont"
29. juni 2006, kl. 21.00
DR1 Horisont, mandag d. 5. januar 2009
Programmet indledes med spørgsmålet om
hvorfor der ikke forlængst er sluttet fred: "Er
det fordi konflikten i virkeligheden handler om meget
mere end et stykke land? Om religion? Om vestens dårlige
samvittighed overfor jøderne - eller palæstinenserne,
for den sags skyld? Om de dybeste menneskelige følelser,
om skyld og skam og hvem vi er?"
Spørgsmålet er interessant, men i opremsningen
af muligheder mangler faktisk det rigtige svar: Uenigheden
går i virkeligheden i al sin enkelhed på,
hvorvidt der er plads til jødisk selvstændighed
i området eller ej.
Hvorfor jøderne gerne vil have et hjemland,
er nemt at forstå. Det interessante spørgsmål
er imidlertid, hvorfor hele den arabiske verden de sidste
hundrede år har været så inderligt
imod eksistensen af en moderne, jødisk stat i
Mellemøsten.
Et nærliggende svar kunne være, at de arabiske
magthavere har været bekymret over den moderne,
demokratiske indflydelse, som Israels oprettelse ville
afføde.
Interview med Martin Krasnik, Michael Irving Jensen
og Jakob Feldt.
Martin Krasnik mener at konflikten udover striden om
land også handler om en række andre ting,
herunder arabernes frustration over egne fiaskoer, og
at der på det seneste også er kommet en
religiøs dimension, særligt med Hamas,
der ikke vil afgive en tomme islamisk jord til de vantro.
...
Michael Irving Jensen mener at de mange jøder
i vesten gør, at der i Europa og USA er en langt
større forståelse for israelske synspunkter,
end for arabiske eller palæstinensiske synspunkter.
Michael Irving Jensen: "... Israel er et multikulturelt
samfund, og hver gang der er en krise, så han
man selvfølgelig forbindelsesled til Danmark,
til Washington, til London, hvor man har folk, som kan
italesætte den her konflikt efter en israelsk
optik, og på den måde servere overfor en
vestlig offentlighed deres opfattelse af virkeligheden."
...
Michael Irving Jensen bliver spurgt om der efter hans
mening er tale om en religionskrig. Det afviser han,
og giver udtryk for, at Hamas er indstillet på
at dele Palæstina med jøderne. Det ved
vi dog er forkert.
Michael Irving Jensen: "Nej absolut ikke, det
handler stadigvæk om retten til land, det handler
om at Israel er en besættelsesmagt, som besætter
Vestbredden og Gazastriben. Og det handler om at finde
en eller anden mulig vej, hvor man faktisk kan få
delt det her område, så der kommer to stater,
så palæstinensernes rettigheder faktisk
kan blive tilgodeset.
Og jeg er dybt uenig med Krasnik, når han siger,
hvad Hamas, de står for. Hamas er faktisk meget
nationalistisk orienteret, og italesætter konflikten
godt nok i religiøse termer, men det handler
hele tiden om Palæstina, det handler hele tiden
specifikt om modstand mod fortsat israelsk besættelse,
og de arbejder med henblik på at kunne tilvejebringe
en palæstinensisk nationalstat. Så der er
en meget, meget høj grad af nationalisme indenfor
rammen af den måde, hvorpå Hamas, de tænker.
...
Jakob Feldt bliver bedt om at redegøre for, hvordan
man historisk set har løst andre lignende konflikter,
og vælger at drage en sammenligning med den europæiske
kolonisering af Afrika.
Jakob Feldt: "Som oftest har konflikterne det
udgangspunkt, at der er kommet en befolkningsgruppe
et andet sted fra, i følge med europæisk
kolonisering. Og oftest så ser vi, at enten så
lykkes det for den europæiske befolkningsgruppe
at kolonisere området endegyldigt, og basalt set
placere de tidligere indfødte i reservater, eller
også så lykkes det for indfødte nationalistgrupperinger
at få taget magten i landet.
Jakob Feldt bliver bedt om at give et godt eksempel,
og nævner den franske kolonisering af Nordafrika,
den hvide kolonisering af Sydafrika og konflikter i
Østafrika.
Han kan ikke give nogen eksempler på at man disse
steder har fundet anden løsning, end at den ene
part at taget magten fra den anden., og giver sig ud
i en beskrivelse af den israelsk-palæstinensiske
fredsproces som "en fortsættelse af krigen,
blot med andre midler", fordi Israel stadig er
i en styrkeposition overfor palæstinenserne.
Dans kommentar: Det interessante er, at Israels magtmæssige
overlegenhed jo netop er en forudsætning for,
at der kan være en fredsproces. Hvis palæstinenserne
havde overtaget, vilel man jo bare udradere Israel,
og der ville ikke være nogen fredsproces. Sandheden
er, at det i virkeligheden kun er Israel, der er interesseret
i en tostatsløsning. Palæstinensiske ledere
drømmer den dag i dag stadig om at opnå
kontrol med hele området.
...
Jakob Feldt: "Efter 2001 med krigen mod terror
har vi så set en yderligere marginalisering af
den palæstinensiske position, hvor det er blevet
decideret forbudt at føre national befrielseskamp.
ikke kun i israelsk lovgivning, men også internationalt,
hvilket har givet israelerne basalt set frie hænder
til at yderligere bekæmpe palæstinenserne
på et endnu skrappere niveau, end man så
før 2001. Og det gør at vi i dag ser en
præsident for palæstinenserne, Mahmoud Abbas,
hvis politiske kort basalt set er at sige ja til det,
han får tilbudt af israelerne og amerikanerne.
Martin Krasnik forklarer, at det, der står i vejen
for et fredeligt kompromis, i øjeblikket er,
at Hamas ikke bare kæmper for en palæstinensisk
stat, men for en stat, der inkluderer hele Israel. Han
tror ikke, at Hamas ændrer kurs, før "de
bliver ramt af et meget stort nederlag."
Michael Irving Jensen bliver spurgt om han tror der
bliver to vindere i denne konflikt indenfor den nærmeste
fremtid, hvilket han afviser. Han forklarer at Israel
har grøntlys til at gøre hvad de vil,
mens "Hamas er de sidste krampetrækninger
med henblik på at holde fast i, at palæstinenserne
faktisk har nogle legitime rettigheder". Han hævder
at det er det, at Hamas repræsenterer politisk
islam - ikke det at Hamas afviser at anerkende Israel
- der gør, at vi tager afstand fra dem.
Michael Irving Jensen går videre til at overveje,
om israelske bosættelser på Vestbredden
gør tostatsløsningen umulig, og om der
i stedet skulle være en enkelt stat (der snart
vil få arabisk befolkningsflertal, hvilket implicit
ville betyde afslutningen på den jødiske
stat).
Michael Irving Jensen: "Jeg er fuldstændig
enig i det, Jakob siger. Israel er den overlegne magt.
Der har carte blanche, grønt lys, til at gøre
hvad de vil; palæstinenserne er i defensiven;
Hamas er de sidste krampetrækninger med henblik
på at holde fast i, at palæstinenserne faktisk
har nogle legitime rettigheder. At bevægelsen
så repræsenterer politisk islam, gør
jo så at den bliver stigmatiseret som nogle vi
slet ikke kan tale med og have med at gøre. Men
ikke desto mindre for palæstinensere - for folk
i Mellemøsten, uanset om de er sekulære
eller religiøse - så er det det de repræsenterer.
Så udsigterne til fred, hvor begge parter kan
vinde, de er ærligt talt meget, meget små.
Og det, som der også har været snak om -
ikke bare i Gaza men på Vestbredden - der har
Israel jo udvidet deres bosættelsesbyggeri, de
bygger mur, eksproprierer palæstinensisk jord
hver eneste dag. Og det er der jo mange, der ha argumenteret
for, også medvirker til at hele idéen om
tostatsløsningen efterhånden er ved at
smuldre. Så spørgsmålet er, hvad
der skal til. Hvad er det så? Skal palæstinenserne
så være borgere i en israelsk stat? Hvis
de skal det, skal de så have lige rettigheder?
eller hvilken type israelsk stat, ser vi så? Eller
skal de leve i de reservater, som Jakob omtalte før?
Så på både kort og lang sigt er det
meget svært at se to vindere - tværtimod
måske to tabere, fordi det, der sker nu, det er
at konflikten bare vil fortsætte i en eller anden
form for voldsspiral. Fordi palæstinenserne giver
ikke op. De er ikke svage nok til, at de kaster håndklædet
fuldstændigt i ringen og siger: OK, vi er ude
af det her spil."
Tilbage
|
Untitled Document
|