Danske mellemøsteksperter er systematisk imod Israel
Jakob Feldt i DR P1, "Alletiders historie"
10. september 2006

Jacob Egholm Feldt giver i programmet "Alletiders historie" på DR P1 om Israels oprettelse en på mange måder både interessant og kompetent gennemgang af Israels historie, men kan desværre ikke dy sig for at manipulere med flere afgørende historiske detaljer.

Jacob Feldt bliver bedt om at beskrive situationen i det nuværende Israel for ca. 2000 år siden. Han afviser at der nogensinde har fandtes en jødisk stat i det hellige land, og undgår behændigt at sige, at der faktisk i flere omgange har eksisteret jødiske stater i området. Han kunne for eksempel have nævnt at den jødiske stamme, "makkabæerne" i perioden 142-63 (f.v.t.) regerede over den selvstændige, jødiske stat, Judæa.

Målet er tydeligvis - ligesom palæstinenserne har for vane - at søge at udviske det jødiske tilhørsforhold til området.

Jacob Feldt: "Man kan sige at der ... på bibelsk tid har været nogle forskellige statsdannelser - eller i hvert fald territorier i Mellemøsten, hvor at nogle befolkningsgrupper, som jøderne rent religiøst og kulturelt stammer fra, har levet. Men man kan ikke sige at den religion, som de mennesker havde ... er den samme, som jøderne siden har haft, og man kan heller ikke sige at det repræsenterer moderne statsdannelse, i den forstand vi overhovedet kender det i dag."

...

Jacob Feldt: "Vi ved ikke ret meget om, om de jødiske stater, som bibelen fortæller os om, på noget som helst tidspunkt har eksisteret, sådan som vi kender det fra vores religiøse tradition."

Palæstinamandatet og Israels oprettelse

Jacob Feldt beskriver arabernes kampagne imod fortsat jødisk immigration til Palæstina i 1920'erne og 30'erne som "politisk agitation mod briterne," og ikke, som det i virkeligheden var: voldeligt pres gennem angreb på engelske soldater og terror imod jødiske civile. Han siger derefter at der "fra 1936 og fremefter [var] deciderede optøjer mellem jøder og arabere i Palæstina," og tilslører dermed, at der i realiteten var en voldelig arabisk opstand imod både jøder og englændere (1936-39).

...

Jacob Feldt: "De arabiske ledere boykotter delegationen [fra FN i 1947], fordi de på forhånd vurderer at det er uacceptabelt, at man overhovedet påtænker at tage en del af det palæstinensiske territorium og give til nogle andre."

Det er manipulation at kalde Palæstina på dette tidspunkt for "palæstinensisk territorium."

Feldt hævder desuden, at arabernes position p.g.a. boykotten ikke blev hørt, og antyder at beslutningen kunne været faldet anderledes ud, havde man hørt arabernes position. Det er mange historikere uenige i. Dels talte den arabisk-venlige, engelske administration i Palæstina så udmærket arabernes sag, dels droppede araberne (i hvert fald delvis) boykotten senere. FNs beslutning om deling blev ikke, som Feldt antyder, truffet på et "uoplyst" grundlag.

Men hvorfor delte man så området i stedet for at give det hele til jøderne?

Jacob Feldt: "Man kunne simpelthen ikke oprette en jødisk stat i Palæstina, og så samtidig sige at FN var et demokratisk sted ... så skulle jøderne jo oprette et diktatur, for de ville aldrig nogensinde kunne opnå flertal."

Det synspunkt strider imod de historiske fakta. FN har ikke haft noget problem med at oprette diktaturer, hvor mindretallet bestemmer over flertallet. Eksempelvis i Jordan, der udgjorde de østlige tre fjerdedele af Palæstina indtil 1922, blev en søn af den hashemitiske Emir i Mekka (i dag i Saudi-Arabien) indsat som "konge" over den palæstinensisk-arabiske befolkning.

Delingen af (den resterende del af) Palæstina var ganske enkelt den, man fandt mest rimelig og levedygtig, set i lyset af demografien på daværende tidspunkt, hvor en tredjedel af befolkningen var jødisk.

Det palæstinensiske flygtningespørgsmål

Jakob Feldt hævder - imod bedre vidende, må man antage - at den palæstinensiske masseflugt fra Palæstina under krigen i 1948 på forhånd var planlagt af israelerne. Det er ikke korrekt.

Jakob Feldt: "Der var ingen i den zionistiske bevægelse, der var interesseret i at have så mange palæstinensere i staten ... det vil sige at den væsentligste, første overlevelsesfaktor for den israelske stat, det er, at der efter 1948-krigen, at antallet af palæstinensere er blevet ganske kraftigt minimeret."

Feldt forklarer, at palæstinensere i starten af krigen flygter som følge at krigshandlingerne.

Jakob Feldt: "...Og da de zionistiske ledere ser at palæstinenserne flygter, begynder man så gradvist i løbet af krigen at tilskynde til flugten, og senere hen i krigen begynder man decideret at fordrive folk og føre skræmmekampagner og trusselskampagner o.s.v. for at få palæstinenserne fordrevet."

Som det ses, lader de to udsagn til at stride mod hinanden. Var "fordrivelsen" af araberne planlagt, eller var den det ikke? Realiteten er det sidste. De skræmmekampagner, som Feldt refererer til, var desuden overvejende arabiske, og havde til formål at opildne den arabiske befolkning til kamp mod jøderne. Forsøget mislykkedes blot, og havde i stedet den modsatte effekt.

Israel er heller ikke uplettet i den sammenhæng, men man må også forholde sig til, at Israel kæmpede mod en fjende, der åbent havde proklameret sin intention om at udkæmpe en udryddelseskrig mod jøderne i Palæstina. Jakob Feldts udlægning er bestemt ikke fyldestgørende.

"Guerillaaktioner"

Jakob Feldt siger, at der mellem 1948 og 1967 har været "gurillaaktioner" henover Israels grænser (våbenstilstandslinien)...

Jakob Feldt: "...både fra den israelske stat over i de arabiske nabolande, og den anden vej. Man kan ikke sige at den ene af parterne er mere uskyldig end den anden."

Jo, man kan. De "guerillaaktioner", Feldt refererer til, var palæstinensiske angreb, hovedsagligt mod israelske civile, udført fra Gaza og Vestbredden med henholdsvis Egyptens og Jordans velsignelse. Altså før de to områder blev besat af Israel. De israelske angreb var (bortset fra enkelte tilfælde, som der hersker uklarhed om) rettet mod militære mål, hvorfra terrorangrebene kom.

På det punkt har ikke meget ændret sig de sidste 60 år.

Israels internationalt anerkendte grænser

Feldt forklarer at Israel er blevet oprettet på det territorium, man blev tildelt af FN samt "en stor del andre territorier," og at post-1948-Israel anerkendes af verdenssamfundet, "også selvom det overhovedet ikke ligner delingsresolutionen fra 1947."

Det har han ret i. Israel endte med at udgøre ca. 20% mere af Palæstina end tiltænkt. Men det hører med til historien, at det var araberne - og ikke jøderne - der ensidigt besluttede, at spørgsmålet skulle afgøres på slagmarken i stedet for, ligesom jøderne, at acceptere delingsplanen.

Hør udsendelsen her (ca. 45 min).

Tilbage