Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Israel-Online, 12. juli 2024
DR formidler åbenlys løgn om hungersnød i Gaza

Af Dan Harder

DR skrev 9. juli 2024 på dr.dk, at nogle FN-eksperter vurderer, at "hungersnøden har spredt sig i Gaza".

Det er selvfølgelig helt på sin plads at rapportere, at nogle mennesker i FN-regi fortæller en løgn om hungersnød i Gaza.

Men det ville klæde DR at bedrive blot et minimum af kritisk journalistik, ikke mindst da det er almindeligt kendt, at FN for længst har gjort sig selv til part i konflikten.

DR's journalist kunne f.eks. slå op, hvad der skal til, for at FN selv definerer en situation som hungersnød. Som DR tidligere har fortalt, skal der faktisk en del til, før den definition er opfyldt. DR skriver:

"Den officielle definition på hungersnød er, når der hver dag dør mindst to voksne eller fire børn af sult pr. 10.000 mennesker, samtidig med at minimum 30 procent af befolkningen er akut underernærede."

Hvis der var hungersnød i hele Gaza, ville altså 920 børn ud af enklavens samlede befolkning på 2,3 mio mennesker dø af sult hver eneste dag.

Hvis der alene var hungersnød i det nordlige Gaza, hvor Israel p.t. vurderer, at der er ca. 200.000 civile, ville 80 børn dø at sult hver eneste dag i det område.

Men ifølge DR's egen notits er 33 børn døde af sult i hele Gaza over en periode på 9 måneder. Det svarer til ca. 0,1 dødsfald om dagen. Det er meget langt fra både 80 og 920. Som det ses, udgør påstanden en overdrivelse med en faktor på mellem 800 og 9.200!

Det er også interessant, at IPC, som vurderer hungersnød for FN, for nylig offentliggjorde en rapport, som demonstrerer, at tidligere forudsigelser var helt hen i vejret, og at der p.t. ikke er nogen hungersnød i Gaza. IPC skriver 25. juni 2024 om det nordlige Gaza:

"Evidence on Acute Malnutrition and mortality does not indicate that Famine thresholds have been passed."

De nævnte "FN-eksperter" er altså ude af trit med den autoritet på området, som FN selv sætter sin lid til.

Læs mere i Times of Israel her.

Det kræver ingen højere journalistuddannelse at lave sådan nogle Google-opslag. Det er derfor under al kritik, at DR helt ukritisk (fortsat) formidler FN's anti-israelske løgne om hungersnød i Gaza.

I stedet for systematisk at sprede misinformation på dr.dk burde DR bidrage til at afdække, hvordan forskellige FN-organer gennem de sidste mange måneder har forsøgt at holde liv i den åbenlyse løgn om en israelsk skabt sultkatastrofe i Gaza.


Israel-Online har klaget til DR over artiklen på dr.dk.


Opdatering 18. juli 2024: DR's udlandschef Niels Kvale har afvist klagen med henvisning til, at artiklen "stammer fra dr.dk's hurtige nyhedsopdatering," hvorfor det ikke kan "forventes at der laves en dybdegående undersøgelse af hvorvidt der er hungersnød eller ej."


Mere misinformation fra DR:

Fejl i artikel på dr.dk: Ingen grænser for palæstinensisk stat fastlagt i 1967, 28. maj 2024

Puk Damsgaard sammenligner Israels krig i Gaza med Syriens bombning af Aleppo, 29. marts 2024

Steffen Kretz misinformerer om nødhjælp, 13. marts 2024

Steffen Kretz misinformerer om bosættelser og tostatsløsning,
3. marts 2024

Falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger med Sune Haugbølle på dr.dk, 2. marts 2024

Åbenlys anti-israelsk løgn på dr.dk: Gazas befolkning udgør 80% af verdens sultne, 13. februar 2023

Falske, indbyrdes modstridende, tabstal fra Hamas på dr.dk,
28. januar 2024

DR støtter Hamas' propaganda: Alle dræbte i Gaza er civile!,
23. januar 2024

DR's propaganda: En "rabiat" jøde, og ikke Yassir Arafat, var skyld i Oslo-processens kollaps, 19. januar 2024

DR-journalist Sean Coogans løgn: Netanyahu citeres for at opfordre til drab på civile, 13. januar 2024

DR-journalist Sean Coogans promoverer Hamas' løgn: 92% af de dræbte i Gaza er civile, 5. december 2023

DR påstår - fejlagtigt - at besættelsen af Vestbredden er ulovlig, 9 november 2023

DR påstaar, at alle dræbte i Gaza er civile, 17. oktober 2023

DR beskylder Israel for angreb på hospital - uden dokumentation, 19. oktober 2023

Usmagelig propaganda på dr.dk, 12. oktober 2023


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.