Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

Israel-Online, 28. februar 2019
DR frikender sig selv for misvisende fremstilling af Corbyns antisemitisme

Af Dan Harder

I et indslag i programmet Orientering på Danmarks Radios P1, 5. september 2018, leverer DR-journalist Erik Weir en totalt misvisende fremstilling af den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyns, aktuelle problem med antisemitisme.

Weir bagatelliserer en udtalelse fra Corbyn, om at "britiske zionister" ikke forstår "engelsk ironi," fremstiller antisemitisme-beskyldningerne imod Corbyn som værende en "politisk sag," relateret til hans sympati for palæstinenserne (hvilket det netop ikke er), og hævder at Labour "respekterer begrebet antisemitisme" i henhold til en internationalt anerkendt definition af antisemitisme, hvilket Corbyn og Labour netop ikke gør.

Undertegnede klagede 26. september til Danmarks Radio over den misvisende fremstilling. Efter den rituelle afvisning 24. oktober 2018 fra Orientering-redaktionens side (ved konstitueret redaktionschef Mette Simonsen), blev klagen indbragt for DR's ankeinstans, "lytter- og seerredaktør" Jesper Termansen.

17. januar 2019 kom svaret fra DR's generalsekretær, Maria Rørby Rønn, og Jesper Termansen med en afvisning af klagen.

Ganske som Orientering-redaktionen, undlader DR's ankeinstans at forholde sig til hovedsubstansen i klagen, nemlig at påstandene i indslaget er i modstrid med sandheden. Til det formål fremstilles også mine klagepunkter forkert.

I DR's konklusion står der bland andet:

"Klagers kritik går dels på, at DR ikke forholder dig [sic] til den internationale definition [IHRA] vedrørende antisemitisme."

Nej, det er ikke min kritik. Erik Weir forholder sig netop (på eget initiativ) til IHRA's definition af antisemitisme. Men i stedet for helt enkelt at fortælle, at Corbyn kæmpede meget længe, og meget indædt, for at han og Labour netop ikke skulle underlægge sig definitionen (og efterfølgende blev presset til det), forklarer Weir, at man

"nu er gået med til at man har taget et manifest fra Holocaust-alliancen og sagt: vi respekterer begrebet antisemitisme og definerer det på den og den måde, at det går vi selvfølgelig ind for, at det skal vi overholde i partiet Labour." (Min fremhævelse.)

Som det ses, fortæller Erik Weir ikke sandheden. Man skal være ualmindeligt godt inde i tingene for at forstå, at Corbyn og Labour netop ikke respekterede Holocaust-alliancens definition af antisemitisme, og at der således intet "selvfølgeligt" var over partiets forsinkede og modvillige accept.

Endvidere hedder det i Jesper Termansens konklusion:

"Hverken DR's journalist eller DR fremsætter i det indslag holdninger til den internationale definition af antisemitisme eller til Labours holdning til samme emne."

Igen forkert. Erik Weir forklarer helt tydeligt Corbyns og Labours holdning til den internationale definition af antisemitisme (IHRA). Han fremstiller den blot ude af trit med sandheden.

Og fortsat:

"DR-journalisten refererer ganske vist summarisk den britiske Labour-debat, men det var kun et underpunkt i analysen, og opsummeringen får slået de væsentligste kendsgerninger fast til brug for vinklen om et indenrigspolitisk sammenstød."

Jesper Termansen retfærdiggør, ligesom redaktionschef Mette Simonsen, misinformationen med, at indslaget ikke primært omhandlede Corbyns antisemitisme-problem. Det er korrekt, men dog en besynderlig undskyldning, for selv et "underpunkt" skal da fremstilles retvisende.

Under alle omstændigheder får Erik Weir ikke "slået de væsentligste kendsgerninger fast". Tværtimod får han i bedste fald forplumret kendsgerningerne til uforståelighed, i værste fald får han fremstillet dem omvendt af virkeligheden.

Jesper Termansen afslutter sin konklusion sådan:

"DR har redigeringsretten, og DR bestemte selv, hvilke oplysninger, man ville tage med i indslaget. DR er ikke pligtig til at forholde sig til den internationale definition på antisemitisme, hver gang men beskæftiger sig med indslag, der vedrører Israel eller Mellemøst-konflikten.

...

Klager får ikke medhold."

Det er det man kalder en stråmand. Jeg har ikke forlangt det påståede, og jeg har ikke inddraget mellemøst-konflikten her. Jeg har alene kritiseret, at Erik Weirs fremstilling af Jeremy Corbyns antisemitisme-problem var ukorrekt.

På DR's hjemmeside kan man læse om afvisningen af klagen med den bombastiske (og faktuelt forkerte) overskrift "DR gav ikke en fejlagtig fremstilling af Labours forhold til antisemitisme." Også her har man fokuseret på, at de kritiserede udtalelser udgjorde et sekundært emne i indslaget, ligesom man systematisk fremstiller klagepunkterne helt forkert. Manipulationen må antages at skulle aflede opmærksomheden fra det egentlige klagepunkt, nemlig sandhedsværdien af det, Erik Weir siger i indslaget.


Den meget interesserede læser kan downloade en PDF med DR's afvisning samt hele sagsforløbet her eller direkte fra DR's hjemmeside her.


Læs også: DR Orientering nedtoner Corbyns antisemitisme,
af Dan Harder, 24. september 2018


FAKTA: IHRA's definition af antisemitisme

Med netop det formål at undgå, at individuelle aktører (som eksempelvis Jeremy Corbyn og britiske Labour) blot laver deres egne kreative definitioner af antisemitisme, der tillader visse former for hadefulde angreb på jøder, har organisationen International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), der tæller 31 demokratiske lande som medlemmer, udarbejdet en såkaldt "arbejdsdefinition" af hvad der kan betragtes som antisemitisme her i det 21'ende århundrede.

Og for netop at klarlægge sammenhængen mellem fjendtlighed over for Israel og decideret jødehad, indeholder definitionen eksempler på, hvornår de to ting smelter sammen og derfor bør opfattes som udslag af antisemitisme. Det gælder:

• "At beskylde jødiske borgere for at være mere loyale overfor Israel, eller til jøders påståede globale prioriteter, end til deres egne nationers interesser."

• "At nægte det jødiske folk retten til selvbestemmelse, f.eks. ved at hævde, at Israels eksistens er et racistisk projekt."

• "Anlæggelse af en dobbelt standard ved at forlange [af Israel] en opførsel ikke krævet af nogen anden demokratisk nation."

• "Brugen af symboler og billeder associeret med klassisk antisemitisme (f.eks. anklager om jøders ansvar for Jesu død eller blodlibeller [hvor jøder gøres kollektivt ansvarlige for drab el. lign.]) i karakteriseringen af Israel eller israelere."

• "At trække paralleller mellem aktuel israelsk politik og nazisternes."

• "At holde jøder kollektivt ansvarlige for den israelske stats handlinger."


Kilde: IHRA's arbejdsdefinition af antisemitisme.


Tilbage

 

Untitled Document