Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Israel-Online, 28. juli 2014
Lidt om krigsforbrydelser i Politiken

I forbindelse med den igangværende krig mellem Israel og Hamas i Gaza, bombarderes Israel med beskyldninger om at begå krigsforbrydelser. Men anklagerne er konsekvent baseret på en forkert opfattelse af krigens love.

I et sjældent informativt debatindlæg i Politiken 25. juli 2014 citerer journalist Marcus Rubin en dansk ekspert i international ret: "[S]om udgangspunkt gør Israel meget mere end stort set alle andre lande for at undgå civile tab." - Anders Henriksen, lektor på Københavns Universitet og leder af Centre for International Law and Justice (CILJ).


Af Dan Harder

Marcus Rubins artikel i Politiken indledes med en beskrivelse af et tragisk angreb på en palæstinensisk skole i Gaza, der kostede 15 civile livet og sårede mange flere. Ligesom mange andre danske medier (se f.eks. her, her, her og her), er Rubin ikke i tvivl om, at Israel står bag, til trods for at omstændighederne i skrivende stund langt fra er belyst. Intet usædvanligt i det.

Men snart tager artiklen en helt uventet - og positiv - drejning. I stedet for blot at svælge i den naturlige væmmelse over tragedien, og som en refleks bombardere Israel med beskyldninger om overtrædelse af krigens love, prøver Rubin at grave lidt i, hvad disse egentlig siger om civile tab under krigshandlinger.

Traditionen tro, kan Rubin fortælle, at FN’s Menneskerettig-hedsråd, der domineres af nogle af klodens største menneskerettighedskrænkere, har nedsat en kommisson til at undersøge, om (alene) Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza.


Naturligvis begår Hamas krigsforbrydelser

Om Hamas begår krigsforbrydelser, er der ikke mange, der interesserer sig for. Enten fordi det tages for givet, eller fordi det simpelthen er mere interessant, om det demokratiske Israel gør det.



En plakat produceret af det israelske militær (IDF).


Ebrahim Afsah, lektor i folkeret på Københavns Universitet, giver dog i Rubins artikel israelerne ret i, at Hamas ubetinget krænker international lov, når de dels beskyder israelske civile med raketter og dels placerer sin egen militære infrastruktur blandt palæstinensiske civile i Gaza.

"Den del af Israels propaganda er sand. At deres modstander Hamas ikke følger reglerne, er sandt", siger Ebrahim Afsah, for eksempel med henvisning til, at FN i sidste uge fandt 20 raketter, som Hamas havde skjult på en skole, en klar overtrædelse af den humanitære folkeret.


Regler for krigsførelse

Afsahs kollega, Anders Henriksen, ligeledes lektor på Københavns Universitet og leder af Centre for International Law and Justice, er enig og uddyber:

"Genève-konventionerne opstiller en række meget detaljerede regler for krigsførelse, men de i denne sammenhæng måske mest relevante krav er, at der skal skelnes mellem civile og kombattanter, og at man skal minimere civile tab samt afveje de civile tab i forhold til den militære fordel ved en given handling", siger Anders Henriksen.

"Men det er vigtigt at holde fast i, at i henhold til Genève-konventionerne må Israel gerne dræbe Hamas-krigere, og som udgangspunkt gør Israel meget mere end stort set alle andre lande for at undgå civile tab. Når Nato – og Danmark – bomber i f.eks. Libyen eller Kosovo, ringer vi ikke til folk i forvejen og advarer om det, så på den måde kan man sige, at Israel overopfylder sine forpligtelser."


Proportionalitetskravet - civile tab kontra militære fordele

Men hvad med alle de børn, der dør? Er det ikke tegn på, at Israel overtræder folkeretten, spørger Marcus Rubin.

"Så enkelt kan man ikke sige det. Der er et proportionalitetskrav, men det gælder i forbindelse med det enkelte angreb, ikke den samlede krig. Ifølge den humanitære folkeret skal de forventede civile tab ved et angreb altid være mindre end de forventede militære fordele ved angrebet. Med andre ord skal Israel før hvert eneste angreb afveje, om de militære fordele overstiger de forventede civile ofre og ellers afstå fra at gennemføre det", siger Anders Henriksen.

"Så man kan kun vurdere det angreb for angreb. Det forhold, at der er x antal civile ofre i Gaza mod y israelske døde, er ikke på den måde relevant folkeretligt set. Man kan ikke bare sammenlige tabstallene", siger Henriksen, der dog understreger, at Israel "er forpligtet til at forsøge at minimere skader på civilbefolkningen, herunder at sikre sig, at de anvender den passende ammunition".

Så langt er Ebrahim Afsah enig: "Alle har en ret til selvforsvar, og det har Israel også. Man taler meget om proportionalitet, men det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er noget problem, så længe man skyder mod militære mål. Og det at volden påvirker civile, er ikke i sig selv ulovligt", siger han.

Med de forbehold mener Afsah dog ifølge Rubins artikel, at der er tydelige tegn på, at Israel krænker den humanitære folkeret.

"De bruger kollektiv afstraffelse ved blandt andet at sprænge huse i stykker, fordi der er blevet affyret raketter fra dem eller husets beboere er beslægtet med fjendtlige individer. Hvis det skete, lige når raketterne blev skudt af, ville det måske være i orden, men tit gør de det længe efter, og det er meget problematisk", siger han og henviser til artikel 33 i den fjerde Genève-konvention, der eksplicit forbyder kollektiv straf, og at civile straffes for forseelser, de ikke selv har begået.

Det skal bemærkes, at Israel-Online ikke er bekendt med, at ovennævnte anklager imod Israel skulle være dokumenterede.


Mere om døde børn i krig

Marcus Rubin stiller igen spørgsmålet om de dræbte børn. Her citerer han (ligesom de fleste andre vestlige medier) helt ukritisk tallene fra Hamas, og hævder, at Israel har dræbt over 190 børn i Gaza - angiveligt flere end de Hamas-krigere, der er døde i kamp.

"Det at børn dør, er i sig selv ikke bevis for krigsforbrydelser. Børn kan være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt", siger Ebrahim Afsah.

"Men når man ser på tabstallene, er det jo et klart tegn på problemer, hvis forholdet mellem krigere og civile tab blandt palæstinenserne er for markant. Det passer jo dårligt, hvis man siger, der er tale om en militær kampagne", siger han.

Igen skal det bemærkes, at tallene, der viser langt større civile tab end militære, er leveret af Hamas, der afgjort har en interesse i at hævde, at Israel bevidst skyder efter den palæstinensiske civilbefolkning - ironisk nok den strategi Hamas selv helt åbent erkender at benytte overfor Israel.


Hospitaler som legitime militære mål

En af de kontroversielle ting er Israels angreb på hospitaler, skriver Marcus Rubin, og citerer det israelske militær: "fordi Hamas bruger Wafa Hospitalet til militære formål, har IDF angrebet specifikke mål og terrorister inden for hospitalets område." Er det mon i orden, spørger han Ebrahim Afsah?

"I princippet kan det være lovligt. Hvis modstanderen bruger et civilt mål militært, kan det være legitimt at angribe det. Men hospitaler er særligt beskyttede, så det kan kun være lovligt, hvis det militære mål er meget, meget vigtigt, og man skal være meget sikker i sin sag. Og det er i alle tilfælde et eksplicit krav at give et rimeligt varsel, så civile kan blive evakueret", siger Afsah.

Også Anders Henriksen mener, at hospitaler kan være legitime mål. "Hvis Hamas anvender hospitaler som lagre for våben eller skjulested for kombattanter, kan de i udgangspunktet angribes. Det samme gælder religiøse steder, såsom kirker, moskeer og synagoger."


Læs også Redaktørens Klumme: Proportioneret magtanvendelse, 10. januar 2009.


Tilbage

 

Untitled Document