Media Watch Forside Danske medier Berlingske Danmarks Radio DR Orientering Politiken Ritzau TV2 Palæstinensiske og andre arabiske medier Danske Mellemøst-eksperter Karikaturtegninger i arabiske aviser Karikaturtegninger i danske aviser Nyhedsbreve fra Palestinian Media Watch (PMW)

Israel-Online, 26. september 2004
DR sender anti-israelsk propagandafilm

I DR2s program Udefra (23/9) rettede Danmarks Radio med visningen af propagandafilmen "Jenin, Jenin" endnu et voldsomt angreb, ikke bare på Israel, men også på sandheden.

Af Dan Harder

Filmen ”Jenin, Jenin” har i de foregående to år været offer for en sjældent praktiseret israelsk censur, der først blev ophævet, da Israels højesteret for nylig afgjorde at ytringsfriheden vejede tungere end den potentielle skade forvoldt ved visningen af en film, der beviseligt tegner et helt forskruet billede af kamphandlingerne i Jenins flygtningelejr i 2002.

Årsagen til den midlertidige censur var, at filmen er så sprængfyldt med løgne om kampene i Jenin, at Israel så den som ualmindelig skadelig for statens interesser og sikkerhed.

Flygtningelejren udenfor Jenin var i april 2002 mål for en israelsk aktion, der havde til formål at ødelægge en infrastruktur, som var ansvarlig for den terror mod israelske civile, der kort forinden havde nået hidtil usete højder, og på kun en uge taget livet af snesevis af mennesker og såret hundreder.

Palæstinenserne forsøgte i alliance med store dele af de vestlige medier, herunder DR, at sprede det rygte, at Israel i Jenin havde begået en frygtelig massakre mod palæstinensiske civile. Men ved indtil flere uafhængige undersøgelser blev det senere fastslået, at ingen massakre havde fundet sted, men at de meget hårde, regulære kampe i tætbebygget område havde resulteret i omkring 52 dræbte palæstinensere, heraf mindst 30 bevæbnede. Også 23 israelske soldater mistede livet under slaget.

Alligevel vælger DR nu at vise en film, som man udmærket ved består af koncentreret løgn og propaganda om en fiktiv massakre i Jenin, samt en masse andre usandheder om den palæstinensisk-israelske konflikt.

Filmen er et partsindlæg. Der foretages ingen afprøvning af kilder, og der gøres heller ikke noget forsøg – ikke engang bare for syns skyld – på at se tingene fra den anden side. Her er tale om rendyrket propaganda, med ét eneste formål: at opildne til had og fjendtlighed mod Israel.

Og som om det ikke var nok, har man i et hyklerisk forsøg på at fremstå objektive inviteret en af Danmarks mest Israel-fjendtlige såkaldte mellemøsteksperter, Michael Irving Jensen, i studiet, for at kommentere propagandafilmen og vurdere dens værdi.

Michael Irving er kendt fra DR-TV som en indædt kritiker af Israel, hvorfor valget af netop ham til at kommentere en anti-israelsk propagandafilm forekommer mildest talt bizart. Og hr. Irving leverer da også varen, ved at fortsætte filmens ellers næsten endeløse strøm af løgn og manipulation.

Herunder er et par eksempler:

Michael Irving Jensen, 23/9-2004, DR2 Udefra (direkte citater i gåseøjne):

Michael Irving beskriver den palæstinensiske terrorisme som værende et led i en kamp, der har til formål at danne en palæstinensisk stat. Det ved vi er forkert. De fleste palæstinensiske terrorgrupper, som f.eks. Hamas og Islamisk Jihad, kæmper ikke for en palæstinensisk stat i Gaza og Vestbredden, men for ødelæggelsen af Israel. Ønsket er herefter at indføre islamisk styre i hele området.

De militante palæstinensere giver med deres selvmordsbomber, den israelske regering en undskyldning for at begå overgreb på palæstinenserne. Her mere end antyder han at Israel simpelthen ønsker at begå overgreb på palæstinenserne, selvom en redelig analyse af kronologien vil vise at Israels foranstaltninger alle er konsekvenser af den palæstinensiske terror.

Den palæstinensiske befolkning er ”gidsel” mellem to radikale grupper, den israelske ”højre-regering” og de militante palæstinensere. Her sidestiller Michael Irving, med total disrespekt for de faktiske forhold, den israelske demokratisk valgte regering med nogle af verdens værste terrorister. Det er ikke unormalt, mange medier har ofte gjort det samme i deres forsøg på dæmonisering af den israelske premierminister og regering, men ikke desto mindre er det ren og skær løgn og propaganda.

Han tilføjer at de israelske borgere, der er ”ofre for den palæstinensiske modstand” også er gidsler... Michael Irving fortrækker at kalde terror for "modstand".

Michael Irving medgiver at Israel er et moderne, velfungerende demokrati, men bemærker at demokratiet ikke gælder på Vestbredden. Herved forsøger han at give seerne det indtryk, at det er Israel, som er ansvarlig for at Det Palæstinensiske selvstyre har udviklet sig til et diktatur. Sandheden er at der ikke er meget Israel ønsker mere, end at palæstinenserne skulle indføre ægte demokrati. Men det har Yasser Arafat desværre omhyggeligt fået afværget.

”Rummet for at ytre sig i Israel er blevet mindre”. Endnu en lodret løgn fra Michael Irvings mund. Rummet for at ytre sig i Israel er ikke blevet mindre. Et eksempel på den ubegrænsede israelske ytringsfrihed er det arabiske parlamentsmedlem, Azmi Bisharas ord fra talerstolen i det israelske Knesset, så sent som i juli dette år: "Israel er værre end Apartheid. Der er intet som det i verden. Nogle af Israels forbrydelser er endda værre end dets massakrer ... dets mål er at gøre en ende på palæstinenserne ... Israel er et forkælet barn, nabolagets bølle" (Jerusalem post, 15/07/04). Vi taler om et parlamentsmedlem, der åbent tager fjendens parti, mens landet er i krig. Det er ytringsfrihed.

I forsvar for propagandafilmen siger Irving: ”Nogle gange er det jo sådan i en ulige situation, at det er nødvendigt at give ofrene en stemme, for overhovedet at kunne forstå, hvad det er ofrene taler for, og i hvilken sammenhæng de taler”. Her er Michael Irving igen ude i grov manipulation. Han kalder palæstinenserne for "ofrene" i en situation, hvor de lige har massakreret snesevis af israelske civile. Det var de palæstinensiske terroristers eget valg at gemme sig blandt sin egen civilbefolkning, hvilket (ligesom selve terroren, selvfølgelig) er en direkte overtrædelse af de internationale regler for krig. I øvrigt et forhold, som FN, der kontrollerer flygtningelejren, villigt ser igennem fingre med.

”Palæstinenerne yder aktiv modstand, også med terroristiske midler”. Her formidler Irving villigt og ganske ukritisk den palæstinensiske propaganda, der fremstiller terroren mod israelske civile som en berettiget frihedskamp.

”Israelerne sidder med kortet, det er jo dem som er besættelsesmagten, det er dem som har mulighederne for ligesom at levere noget, først og fremmest ved at trække sig tilbage”. Irving slutter af med en af de største løgne fra den propaganda, som både arabere og vestlige medier har stået for gennem årtier. Løgnen består i at det er Israels manglende betingelsesløse tilbagetrækning fra de besatte områder, der er kilden til - og dermed også løsningen på problemet. Faktum er at Israel hverken ifølge FNSC-resolution 242, Oslo-aftalerne eller "Køreplanen for Fred" har pligt til at opgive så meget som en tomme land, udenfor en forhandlet aftale med en palæstinensisk partner, der er både villig til og i stand til at overholde sin del af en sådan aftale.

Hvorfor Michael Irving Jensen lader til at være Danmarks Radios foretrukne "mellemøstekspert", kan man jo så fundere over.

Retfærdigvis skal nævnes, at studieværten, Tyge Pedersen, i indledningen medgiver (med Human Rights Watch som kilde), at der ikke var tale om nogen massakre i Jenin. ”Der var mange civile ofre, men det var en militær træfning, en usædvanlig hård gadekrig”, siges det.

Hvormange civile ofre der var tale om, eller hvor mange af de dræbte palæstinensere, der var bevæbnede nævnes ikke på noget tidspunkt. Man oplyser derimod fejlagtigt at ”lejren der havde huset 4000 mennesker blev lagt i ruiner”. Dette er lodret forkert, da kun en lille del af lejren blev ødelagt under kampene, hvilket da også tydeligt kan ses på luftfotografier.

DRs lille indrømmelse til sandheden drukner desværre i de hundredevis af løgne programmet ellers indeholder.

Læs også Syv løgne om Jenin, en øjenvidneberetning af den israelske læge David Zangen, der selv deltog i kampene i Jenin. Zangen gennemgår i detaljer, hvordan filmens instruktør, den israelske araber Muhammad Bakri, manipulerer groft med kendsgerningerne.

Tilbage