Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Israel-Online, 21. juli 2014
Politiken genbruger antisemitisk tegning

Af Dan Harder

En artikel på Politiken.dk, skrevet af Leila Stockmarr, med den ubehageligt insinuerende titel "De 80 døde børn kan næppe være Hamasmilitante," var 20. juli 2014 illustreret med en antisemitisk tegning, som også blev bragt i Politikens trykte avis 14. januar 2009.

Tegningen er en efterligning af et berømt foto fra 1943 fra den jødiske ghetto i Warszawa - et af de mest kendte fotografier fra Holocaust overhovedet. På tegningen står to israelske soldater på præcis samme måde, som de to tyske soldater på det originale foto, mens palæstinensiske kvinder og børn gennes afsted, ligesom jøderne på fotoet fra 1943 ledes mod de nazistiske udryddelseslejre.


Per Marquard Otzens illustration på Politiken.dk, 20. juli 2014.

Budskabet er selvfølgelig, at Israel i dag opfører sig overfor palæstinenserne, som nazisterne gjorde overfor jøderne under Anden Verdenskrig.

De to datoer for tegningens publiceringer er ikke tilfældige. De ligger nemlig begge midt i de to regulære krige, som Israel har udkæmpet imod det islamistiske regime i Gaza. Under begge krige er niveauet af antisemitiske udsagn i de hjemlige medier eksploderet, ligesom angreb på jøder over det meste af Europa er steget markant.

Leila Stockmarrs artikel den 20. juli 2014 emmer da også af insinuationer om påstået israelsk ondskab. Israelerne tillægges negative egenskaber, som vi normalt ikke tilskriver demokratisk sindede mennesker.

Hvorvidt Stockmarrs overbevisning om, at israelerne er mere onde end os andre, hænger sammen med, at et flertal af israelerne er jøder, kan ikke siges med sikkerhed. Men at hendes konstante anti-israelske udgydelser bidrager til øget jødehad, er der næppe tvivl om.

Set i det lys, passer Per Marquard Otzens ubehagelige illustration godt til Stockmarrs artikel.

Ikke desto mindre valgte Politikens redaktion, dagen efter artiklen blev offentliggjort, at fjerne illustrationen og erstatte den med en mere neutral tegning, som nu pryder artiklen på Politiken.dk. Avisen efterlod dog ingen forklaring på den redaktionelle kovending.

Nedenfor ses det oprindelige foto fra den jødiske ghetto i Warshawa under Anden Verdenskrig.


 
Den jødiske ghetto i Warszawa, 19. april 1943.


Kommentarer til tegningen i online-debatten på Politiken.dk

Illustrationens relevans gik ikke hen over hovedet på deltagerne i Politikens online-debat, hverken de, der var enige i nazi-sammenligningen, eller de, der fandt den usmagelig.

Det skal bemærkes, at Politikens online-debat ofte lægger spalteplads til antisemitiske udsagn, herunder sammenligninger af israel med Nazityskland.

Nedenfor følger nogle uddrag af debatten, 20-21. juli 2014:


Erik Voldby Sørensen: "Først ilustrationen. Den siger meget om Israels politik, men det kan være at det igen er mig der trække tyske misgerninger ind i debatten. Det ser ud til at det er en tegning efter et meget kendt foto fra deportationen af jøder under anden verdenskrig. Det er bestemt ikke ved siden af at man drager paraleller med det man gjorde mod jøderne og det israelerne gør mod palæstinenserne."

Jørgen Skov: "Jeg forstår ikke at retorikken omkring jøderne skal pakkes ind i pænt gavepapir - hallo folkens - bruger man nazistiske metoder hvad er man så? Jeg gider ikke engang remse deres synderegister op. Hvis den går som en hund, lyder som en hund - mon det så for helvede ikke er en hund?"


Og her (heldigvis) et par kritiske røster:

Morten Iversen: "Politiken ønsker med sine modbydelige manipulationer at sætte lighedstegn mellem nazismens jøde-udryddelse under 2. verdenskrig og jødernes krig mod palæstinensisk terror i vor tid. Illustrationen over indlægget er en pastiche over det verdenskendte billede af jødisk dreng i Warszawas gader, der af nazistiske soldater føres mod sin udslettelse - [link til det originale foto] Og det mener man hos Politiken i fuldt alvor, er den tilsvarende situation i Gaza...?"

Jens Ellekær: "Det er især tegningen til Leila Stockmarrs indlæg, der gør indtryk. Med henvisning til et berømt/berygtet fotografi fra holocaust gøres det helt eksplicit: Netanyahu er Hitler, IDF er SS og det aktuelle israelske angreb på Gaza er en "Endlösung", der én gang for alle skal løse araberspørgsmålet - i hvert fald i Gaza. Hvornår vil vi se cyklon B - eller en mere moderne udvikling - anvendt?"

Morten Iversen: "Jørgen - det er noteret, at du mener Israel er nazister, og palæstinenserne de forfulgte, værgeløse uskyldige. Det er jo også det billede nærværende avis - bl.a. med illustrationen til dette debat-indlæg- forsøger at bibringe. Og der er jo ikke noget at sige til, at sådan nogen som dig hopper i med begge ben. Det er ganske forståeligt, og det er noteret."

Morten Iversen (21. juli 2014, kl. ca. 16.30): "Åh, jeg ser historie-forvanskningen udfolde sig i frit flor, lige foran øjnene på alle...? Hvor forfriskende! Den stærkt tendensiøse illustration til dette indlæg, med en parafrase over det berømte fotografi fra jøde-udrensningen af Warzawas ghetto - er nu, uden forklaring fra Politikens side, udskiftet med en neutral illustration...? Kein Hexerei, nur Behändigkeit - hvor bekvemt."


Læs mere om traditionen med at fremstille israelere som nazister, og hvorfor den slags anklager anses for at være antisemitiske, i artiklen om den oprindelige publicering af tegningen.

Se flere danske, anti-israelske karikaturtegninger her.


Tilbage

 

 

Untitled Document