Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske Mellemøst-eksperter er systematisk imod Israel
Ole Wæver ønsker våbenboykot imod Israel
15. november 2024

Af Dan Harder

En særlig komité under det notorisk anti-israelske FN-organ OHCHR har i en ny rapport fastslået, at Israels krigsførelse i Gaza kan karakteriseres som en folkedrab.

I en artikel på dr.dk roser Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, den nye rapports konklusion, som han mener kan være "betydningsfuld," fordi den måske kan føre til, at Israels allierede, først og fremmest USA, indstiller våbenhjælpen til Israel.

Ole Wæver vurderer iføge DR-artiklen, "at hvis USA's præsident, Joe Biden, beslutter sig for at stoppe USA's våbenhjælp til Israel, vil den sandsynligvis blive genoptaget om to måneder, når Donald Trump bliver indsat i Det Hvide Hus."

Derfor foreslår Ole Wæver en anden løsning:

"Men hvis man vedtager en sikkerhedsrådsresolution [om stop for våbenleverancer], kan Trump ikke bare ændre den året efter."

Professoren tilføjer:

"Det ville faktisk være en klog måde for Biden at sætte et aftryk og rette lidt op på USA's globale isolation og hans eget eftermæle."

Således har Ole Wæver forladt sin rolle som oplysende og perspektiverende ekspert og er sprunget ud som politisk aktivist med et eksplicit ønske om, at Israel frarøves muligheden for at nedkæmpe den islamistiske terrorgruppe Hamas' ulovlige hær i Gaza.


Læs mere om Ole Wæver her.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.