Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske Mellemøst-eksperter er systematisk imod Israel
Michael Irving Jensen på palæstina-info.dk
2004

Michael Irving Jensen bidrog på "den anden intifadas" højdepunkt til oprettelsen af den pro-palæstinensiske hjemmeside Palæstina-Info, som han samtidig var redaktør af. Siden indeholder flere artikler af Michael Irving Jensen, herunder en meget lang artikel, "Irak og Palæstina," hvori han agerer advokat for palæstinenserne, og leverer en ekstremt ensidig kritik af Israel og USA.

Han argumenterer bl.a. for hvorfor både Oslo-aftalerne og "Køreplanen for fred" var meget urimelige overfor palæstinenserne. Han leverer også en helt uunderbygget påstand om, at Sharon-regeringens endelige mål skulle være "at opløse det palæstinensiske folks eksistens som en legitim social, politisk og økonomisk enhed."

Han hævder at "Oslo-processen forudsatte en ikke-demokratisk, autoritær og menneskerettighedskrænkende palæstinensisk ledelse," og beklager sig over, at Israel og USA i 2002 "pludseligt argumenterede for nødvendigheden af palæstinensiske politiske reformer," som om det ikke hele tiden havde været planen, at det palæstinensiske selvstyre skulle være demokratisk.

Michael Irving Jensen kalder, som traditionen byder det, Hamas og Hizbollah ved den arabiske betegnelse "palæstinensiske og libanesiske modstandsbevægelser."

Artiklen, der i øvrigt bærer præg af forfatterens omfattende indsigt i emnet, rummer mange ladede, ensidige, manipulerende og usande oplysninger og fjerner enhver tvivl om Michael Irving Jensens manglende evne til at forholde sig objektivt til den israelsk-arabiske konflikt. Han er simpelthen selv, som anti-israelsk agitator, blevet part i den, og har dermed diskvalificeret sig som troværdig analytiker af forhold med relation til konflikten.


Tilbage

Untitled Document