| 
Danske Mellemøst-eksperter er systematisk
imod Israel
Michael Irving Jensen i DR2 Udland
3. marts 2008
Journalist Tine Götzche interviewer
Michael Irving Jensen, der præsenteres som "ekstern
lektor ved Københavns Universitet, moderne historie
og politik i Mellemøsten", hvilket naturligvis
får seerne til at tro, at her er tale om en uvildig
ekspert.
I interviewet springer Michael Irving Jensen dog ud
som regulær talsmand for Hamas. Han bliver mødt
med en del kritiske spørgsmål fra journalisten,
men reagerer systematisk ved at forklare, at Hamas i
virkeligheden ønsker kommunikation, både
med Israel, andre arabiske ledere og det internationle
samfund - at Hamas bare gerne vil tages alvorligt som
politisk aktør og være med til at forhandle
fred og præge dagsordenen.
Michael Irving Jensen hævder desuden at Hamas,
efter organisationen overtog kontrollen med Gaza i juni
2007, ophørte med at sende raketter imod Israel.
Det er imidlertid ikke sandt: ifølge den officielle
israelske statistik fandt der i maj 2007 en optrapning
sted med 257 raketter og mortergranater affyret fra
Gaza mod israelske beboelsesområder, hvorefter
niveauet faldt tilbage til lidt over "normalt".
I den sidste halvdel af 2007 registreredes i alt 475
nedslag på israelsk territorium, omtrent lige
så mange som i årest første halvdel.
Mange af raketterne blev ganske vist affyret af terrorgruppen
Islamisk Jihad, men med Hamas' accept.
Kilde:
www.terrorism-info.org.il
Mellemøst-eksperten holder fast i, at Hamas
er nøglen til fred i området, og at Hamas
i virkeligheden slet ikke ønsker at sende raketter
imod israelske civile, men ikke ser anden udvej. Han
tilføjer at raketterne og mortergranaterne jo
faktisk heller ikke er så farlige, da det i løbet
af 7-8 års vedvarende bombardament af byer og
kibbutzer nær Gaza kun er lykkedes at dræbe
13 israelere.
Det skal tilføjes at mange tusinde israelske
civile i samme periode er blevet såret. Desuden
bør det bemærkes, at terrorisme ikke nødvendigvis
har til formål at dræbe mange mennesker,
men derimod at sprede skræk og rædsel, hvilket
må siges at være lykkedes.
Afskrift af interviewet (uddrag):
Tine Götzche: Undskyld, hvordan
bliver man taget alvorligt som politisk aktør,
hvis man lader raketterne flyve ind over Israel?
Michael Irving: Jamen, det er jo rigtigt.
Det har de jo så heller ikke gjort hele tiden.
For eksempel efter palæstinenserne havde deres
interne såkaldte borgerkrig her i sommeren 2007,
da havde Hamas en ensidig våbenhvile med israelerne.
De sendte ikke nogen raketter indover. Den er så
blevet brudt her i begyndelsen af året, faktisk
i midten af januar, efter Israel gik ind i Gaza og dræbte
15 militante Hamas-aktivister. Så sagde Hamas:
"Nu er der ikke våbenhvile længere,
nu sender vi raketter indover. Nu har vi prøver
med våbenhvile, nu prøver vi med raketter.
Det, de prøver at sige til Israel, det er: "Vi
kan skrue op for raketterne, vi kan skrue ned for raketterne.
Vi kan forhindre alt, hvad der er konstruktivt. Hvis
I vil have noget der er konstruktivt, peger fremad,
bliver I nødt til at kommunikere med os".
Tine Götzche: Altså simpelthen
et forsøg på med det gode, og derefter
med det onde...
Michael Irving (afbryder): Absolut!
Tine Götzche: ... at sige: det
er os de skal tale med
Michael Irving (tydeligt begejstret):
Ja! Netop! Fordi at de signalerer til israelerne, ved
at kunne skrue ned og skrue op, at den eneste måde
israelske borgere i Sderot og Ashkelon i den sydlige
del af Israel kan få sikkerhed, det er ved at
Israel kommunikerer med Hamas.
Tine Götzche: Men altså,
Hamas styrer ligesom Gaza. Og israelerne, de kan så
konstatere at de her raketter, de bliver ved med at
flyve ind. Det er jo ret forudsigeligt så, at
israelerne slår hårdt tilbage. Det kan ikke
være noget, der kommer bag på Hamas?
Michael Irving: Nej, men man kan sige
omvendt, at det et eller andet sted... når palæstinenserne
bliver presset på den måde, som tilfældet
er nu, så styrker det også Hamas internt,
fordi de kan se, at der er den ydre fjende. Og samtidig
kan Hamas også ligesom overfor deres egen offentlighed
sige: "Jamen vi kan jo... Vi vil gerne gøre
noget konstruktivt for det palæstinensiske samfund,
men vi har ikke nogen muligheder.
Tine Götzche: Kan det være,
de spekulerer i det, i at øge modstanden?
Michael Irving: Jeg tror faktisk at
Hamas, det som de gerne vil, det er kommunikation. De
er fuldstændigt isoleret. De snakker ikke med
præsident Mahmoud Abbas, de snakker ikke med de
øvrige, arabiske statsledere på den måde,
som de gerne kunne tænke sig det, de snakker ikke
med EU, de snakker ikke med USA, og slet ikke med israelerne.
De vil selvfølgelig også gerne have, der
er ro. De vil jo heller ikke se deres hjem og deres
søstre og brødre blive bombet sønder
og sammen. De vil selvfølgelig gerne kommunikere,
men på en anden præmis ... de vil have en
anden form for fred, end det som man ser der bliver
lagt op til fra international side.
...
Michael Irving: ...Der er faktisk
elementer i det israelske sikkerhedsetablissement ...
det er et lillebitte mindretal, men som dog har indset,
at Hamas faktisk kan være nøglen.
...
Michael Irving: Men det man også
skal holde fast i: de her raketter som Hamas sender
indover imod Sderot, som byen hedder, og nu også
Ashkelon, har kostet - fra 2001 frem til i dag 2008
- tretten israelere livet. Så der er også
nogle proportioner i det her. Selvfølgelig har
israelerne ret til at leve i sikkerhed, det er ikke
det, der bliver stillet spørgsmålstegn
ved, men det er relativt ineffektive granater, vi har
med at gøre her. Og vi har også med en
bevægelse, som jeg siger, som har tilkendegivet,
at de gerne vil i en dialog.
Tine Götzche: De vil så
bare ikke helt anerkende Israel endnu. ... Tusind tak
fordi du kom her.
Tilbage
|
