Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske mellemøsteksperter er systematisk imod Israel
Stockmarr som 'ekspert' i Politiken
Politiken, 18. juli 2014

I en artikel i Politiken, 18. juli 2014 præsenteres Leila Stockmarr som "ekspert" til trods for, at hun for længst har tonet rent flag som hardcore anti-Israel-propagandist. I interviewet fremsætter hun uunderbyggede påstande om, at Israel med overlæg angriber civile og generelt har lavere standarder for beskyttelse af fjendens civile end "den gængse."

Stockmarr undlader systematisk at forholde sig til Hamas' velkendte brug af civile palæstinenserne som skjolde for sin militære infrastruktur, og fremstiller Hamas som en organisation, der blot ønsker "politiske løsninger."


Stockmarr bytter om på årsag og virkning
: "Der er slet ikke nogen fredsproces. Det er svært for palæstinenserne at mobilisere en fredvillighed, når de ser deres egne børn blive slået ihjel på en strand, som det skete forleden."

Det er altså Israels skyld, at palæstinenserne i Gaza ikke vil fred, forstås. Men Hamas er jo efter eget udsagn slet ikke interesserede i fred. Den tragiske ulykke på stranden i Gaza er desværre, hvad der sker i krig. Israel var nødt til at indlede den militære offensiv for at stoppe Hamas' raketregn over Israel.


Løgn: Israel gør mindre for at beskytte civile end andre:
"Israel har en anden opfattelse end den gængse af, hvad der er et legitimt mål i de tætbefolkede områder i Gaza."

Det passer ikke. Israel har akkurat samme opfattelse af, hvad der er legitime mål som andre civilicerede, demokratiske lande. Hertil kommer, at intet andet land i verden gør så meget som Israel for at minimere civile tab på modstanderens side. Der udsendes bl.a. flyveblade, laves telefonopkald og sendes SMS'er forud for mange angreb. Israel giver herved afkald på en militært værdifuld overraskelseseffekt, alene med det formål at give Gazas civile mulighed for at forlade mål for israelske angreb, eksempelvis våbenlagre i private huse.

"For eksempel mener Israel, at det er legitimt at bombe et hjem, hvis der bor en mistænkt terrorist, selvom hans familie også bor der."

For det første er der ikke tale om "mistænkte," men om fjendens militære ledere - absolut legitime mål i en krig. Dernæst ved de fleste efterhånden, at Hamas har en bevidst strategi om at gemme deres krigere og våben bag et skjold af civile, hvis liv de velvilligt ofrer. Hvis Israel skulle være helt sikker på ikke at ramme civile i Gaza, ville man være nødt til bare acceptere Hamas' raketter mod israelske beboelsesområder, uden at kunne slå igen. Det er Hamas' brug af civile som skjold, der er en krigsforbrydelse.

"Israel siger, at de gør alt for at undgå at ramme civile, men det gør de tydeligvis ikke, når de bomber civile mål som skoler, hospitaler og moskeer. Det er helt klart ikke-militære mål. De er altså ligeglade med de civile tab et langt stykke hen ad vejen, så længe det internationale pres på dem ikke stiger."

Leila Stockmarr ved udmærket, at Hamas er kendt for at gemme våben, kommandocentraler mv. i civile hjem og instututioner. I det omfang Israel angriber sådanne steder, er det fordi man har oplysninger om, at de bruges militært. Hvis Israel vurderer, at civile kan komme i fare, advarer man ofte på forhånd - hvilket man i øvrigt ikke er forpligtede til ifølge krigens love. Det er Hamas, der er forpligtet til ikke at bruge civile som skjold.


Stockmarr fortæller kun den halve sandhed: Som forklaring på, hvorfor kun én israeler er død mod omkring 250 palæstinensere (pr. 18. juli 2014) siger Stockmarr ifølge Politiken:

"Det skyldes, at Hamas har meget mindre avancerede våben og teknologi end israelerne. De har hjemmelavede raketter, hvor Israel har en kæmpe hær med droner, tanks og missiler"

Det er sandt, men mindst lige så væsentligt er det, at Israel har lavet enorme investeringer i at beskytte sin civilbefolkning (beskyttelsesrum og missilforsvar), mens Hamas tværtimod lader sin civilbefolkning beskytte sine militærinstallationer. Igen er det Hamas, der overtræder krigens love, hvilket Stockmarr naturligvis godt ved, men vælger ikke at nævne.


Stockmarr fremstiller Hamas som moderat: "...vi ved, at Hamas er skeptiske over for de kortsigtede våbenhviler og i stedet ønsker mere politiske løsninger."

Der er rigtigt, at Hamas gentagne gange har ytret ønske om en langvarig våbenhvile. Men en sådan skal ikke forveksles med en fredsaftale. Hamas ønsker sig tid til at forbedre sin politiske og militære situation for senere at få has på Israel.


Tilbage

 

Untitled Document