Danske mellemøsteksperter er systematisk imod Israel
Lars Erslev Andersen forsvarer Hamas' terror på DIIS.dk
16. oktober 2023 (opdateret 21. november 2023)

Af Dan Harder

Lars Erslev Andersen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), har forfattet en artikel, bragt på DIIS.dk, 16. oktober 2023, med titlen "Når modstanden er det eneste, der er tilbage, bryder helvede løs."

Som overskriften antyder, er Lars Erslev Andersens formål med artiklen at demonstrere, at palæstinenserne reelt ikke har andre muligheder end terror.

Det gør han ved hjælp af en næsten endeløs række af anti-israelske løgne, fordrejninger og misinformation.

Som det ofte er tilfældet for den slags propagandaskrifter, begynder artiklen med en nogenlunde sober fremstilling af konfliktsituationen, hvorefter de anti-israelske løgne gradvis tager til, for at kulminere i et regulært forsvar for Hamas' bestialske terrorisme den 7. oktober.

Jeg vil for overskuelighedens skyld nedenfor gennemgå de værste påstande i den rækkefølge, de fremgår af Lars Erslev Andersens artikel.

Lars Erslev Andersen: Israel tæppebomber palæstinenserne

Seniorforskeren fra DIIS fortæller, at

"...Israel med sin stramning af blokaden mod Gaza sørger for, at palæstinenserne sulter, fryser, blive syge af at drikke forurenet vand og tæppebombes uden at have nogen steder at flygte hen."

Det er måske en overdrivelse at påstå, at Israel ligefrem sørger for at palæstinenserne lider, som beskrevet. Faktisk arbejder Israel sammen med bl.a. FN om at sikre nødhjælp til Gaza for netop at undgå de problemer, Lars Erslev Andersen nævner.

Langt værre er dog Lars Erslev Andersens udokumenterede anklage om, at palæstinenserne "tæppebombes." Det er ikke en professionel analyse. En sådan leverer til gengæld militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl til TV2, 30. oktober 2023:

"Kenneth Øhlenschlæger Buhl mener overordnet set ikke, at der er tegn på, at Israel begår krigsforbrydelser: 'På et tidspunkt havde Israel smidt lidt over 6000 bomber og dræbt lidt over 3000 mennesker, og det betyder for mig, at Israel, i hvert fald ikke systematisk, begår overtrædelser af krigens love.'"

Da en enkelt bombe må antages at kunne dræbe rigtig mange mennesker, tyder ovennævnte observation på, at Israel meget målrettet går efter militær infrastruktur, og ikke civile. Det er det modsatte af tæppebombning.

Der findes således ingen dokumentation for Lars Erslev Andersens meget alvorlige anklage imod Israel.

Lars Erslev Andersen: Palæstinenserne begår terror, fordi de ikke har andre muligheder

Lars Erslev Andersen prøver at forklare, hvorfor der er så massiv støtte til terror blandt palæstinenserne:

"Hvorfor støtter palæstinensere i Gaza og på Vestbredden så alligevel Hamas (...) selvom der blev anvendt uhyrlige og bestialske metoder, som ingen kan forsvare? Det uhyggelige og triste svar er, at det er fordi de mener, det er det eneste, de har tilbage, nemlig det, de kalder modstanden."

Det er naturligvis noget vås. Som eksperten i terror og radikalisering godt ved, så er forudsætningen for, at man kan få folk til at udføre så bestialske handlinger, en længerevarende systematisk radikaliseringsproces. I det aktuelle eksempel har både Hamas og det palæstinensiske selvstyre systematisk hjernevasket den palæstinensiske befolkning med, at terror imod civile israelere er - ikke bare legitimt - men en heltedåd. Terrorister hyldes og fremhæves som rollemodeller i det palæstinensiske samfund.

Det er også en lodret løgn, at "ingen [palæstinensere] kan forsvare" de "bestialske metoder," som Hamas anvendte den 7. oktober. Både islamisterne i Gaza og og det palæstinensiske selvstyre i Ramallah forsvarer så absolut Hamas' metoder. Ifølge en dugfrisk meningsmåling støtter 75% af den palæstiensiske befolkning også op om Hamas' terror (bemærk at linket til resultaterne på engelsk ikke længere er tilgængeligt - men du kan downloade PDF-en her).

Det er selvfølgelig også forkert, at der ikke er andre muligheder end terror.

For eksempel kunne palæstinenserne efter Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005, med generøs international hjælp, have etableret et fredeligt og velstående samfund i Gaza. I stedet valgte man med det samme (længe før Hamas' magtovertagelse i 2007) at bruge Gaza som affyringsrampe for raketter imod israelske beboelsesområder.

En anden vej, palæstinenserne kunne have valgt, var at indgå i fredsforhandlinger med Israel om oprettelsen af en fredelig palæstinensisk stat ved siden af Israel. Men det ønskede man heller ikke. Terroren er altså palæstinensernes strategiske valg.

Alt det ved Lars Erslev Andersen selvfølgelig godt.

Lars Erslev Andersen benytter palæstinensisk terror-sprogbrug

Mindst 10 gange i sin artikel refererer Lars Erslev Andersen til terroren imod israelere med den palæstinensiske eufemisme, "modstanden," hvormed han aktivt deltager i legitimeringen af overlagte drab på israelske civile:

"For palæstinenserne i Gaza og lejrene i Libanon er der intet andet tilbage. Modstanden er det eneste, det internationale samfund og Israel har efterladt til dem."

Af den formulering kan man desuden forstå, at det er Israel (og det internationale samfund), der faktisk selv er skyld i terroren.

Lars Erslev Andersen: Det er jødernes skyld, at Abbas er korrupt og ikke har sin befolknings tarv for øje

Lars Erslev Andersen retter dog også en kritik imod det palæstinensiske selvstyre, som han beskriver på følgende vis:

"...et korrupt selvstyre i Ramallah under ledelse af Mahmoud Abbas, som aldrig har leveret noget som helst til gavn for palæstinenserne. Abbas har skovlet penge ind på sine private bankkonti i varetagelse af det job, Israel har udliciteret til ham, og som det internationale samfund betaler ham for; nemlig at forvalte elendigheden."

Men læg mærke til, at det i sidste ende alligevel er jødernes skyld. Det er nemlig, ifølge Lars Erslev Andersen, Israel, der har bedt Abbas om "at forvalte elendigheden."

I den virkelige verden var der selvfølgelig ikke noget, israelerne i 1990'erne ønskede sig mere, end at selvstyret havde udviklet sig i henhold til de indgåede aftaler under Oslo-processen, nemlig som et demokratisk, fredeligt samfund, man kunne have sluttet fred med.

Men i Lars Erslev Andersens forskruede optik, har det angiveligt hele tiden været jødernes nedrige plan, at selvstyret skulle undertrykke palæstinenserne, så Israel slap for selv at gøre det beskidte arbejde, mens man samtidig sikrede, at der aldrig blev fred.

Problemet med Lars Erslev Andersens analyse er bare, at den ikke flugter med det faktum, at Israel hele to gange siden Oslo-processen (i 2000 og 2008) har tilbudt palæstinenserne en stat ved siden af Israel - som selvstyret hver gang har takket nej til.

Så nej, det er ikke jødernes skyld, at Yasser Arafat og Mahmoud Abbas har skabt endnu et arabisk diktatur i Mellemøsten. Det er palæstinensernes eget ansvar.

Lars Erslev Andersen: Det er jødernes skyld, at Fatah ikke ville afgive magten til Hamas

Lars Erslev Andersen kritiserer, at Vesten ikke støttede op om den islamistiske terrororganisations valgsejr. Den (bemærkelsesværdige) holdning må seniorforskeren godt have.

"Hamas blev valgt, og det demokratiske Vesten og Israel kunne ikke li’ valgresultatet og støttede taberen Fatah i et kup, der mislykkedes og førte til, at Fatah med Selvstyret og Hamas kom til at sidde hvert sit sted med Fatah i Ramallah og Hamas i Gaza."

De fleste demokratisk sindede mennesker kan dog nok se rimeligheden i, at der skal mere til end blot at vinde et valg for at lede et demokrati, man skal f.eks. også bekende sig til demokratiske værdier. Og det kan vel næppe siges om Hamas.

Sandheden er selvfølgelig, at valget i 2006, som Hamas (øjensynligt til egen overraskelse) vandt overvældende, stod imellem to udemokratiske aktører. Derfor kunne de ikke blive enige om, hvordan magten skulle forvaltes og fordeles mellem Mahmoud Abbas' præsidentembede, som han sikrede sig ved et valg i 2005, og det palæstinensiske parlament, som Hamas i 2006 vandt flertallet i. De to væbnede militser røg i totterne på hinanden, og Hamas overtog magten i Gaza efter at have smidt adskillige Fatah-folk ud fra højhuse.

Konceptet med at give jøderne skylden for andre folkeslags interne problemer er en oldgammel antisemitisk tradition, som eksempelvis også nazisterne gjorde brug af.

Lars Erslev Andersen manipulerer med kronologi og årsagssammenhæng

Efter at have bebrejdet jøderne og Vesten, at de palæstinensiske parter ikke kunne enes, går Lars Erslev Andersen i sin historiske lyngennemgang videre til Israels (og Egyptens) blokade af Gaza-striben i 2007:

Gaza blev underlagt blokade i 2007, og siden er det blevet udviklet til [et] område med en befolkning, hvor flertallet er børn, der lever med 95 pct. forurenet grundvand, en af verdens højeste befolkningstætheder i slum indespærret til lands, til vands og i luften. De har ingen fremtid, og de kan ikke komme væk. Ingen vil tage imod dem.

Men hov! Der mangler da en vigtig detalje: Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005, hvor palæstinenserne havde chancen for at vise, at de - med massiv vestlig støtte - kunne skabe et fredeligt samfund. I stedet brugte de omgående Gaza som affyringsrampe for raketter imod Israels civilbefolkning. Derfor - og kun derfor - blev der indført en blokade, efter Hamas overtog magten i Gaza.

Lars Erslev Andersens - og alle andre anti-Israel-propagandisters - venden om på årssagssammenhængen har naturligvis til formål at fritage palæstinenserne for ansvar for egne handlinger og i stedet lægge skylden på jøderne. Men det er ren og skær historieforfalskning og direkte uredeligt.

Lars Erslev Andersen giver Vesten skylden for den manglende fred

"I Gaza og Libanon kan de høre USA og EU sige, at der skal komme en to-statsløsning, men fordi palæstinensere i Gaza og Libanon ses som terrorister, alle sammen, hele befolkningen, er forhandlinger om en løsning ikke mulig lige nu. Heller ikke i morgen, heller ikke næste år. Faktisk er den aldrig mulig.

Endnu engang fritager Lars Erslev Andersen palæstinenserne for ansvar.

Men det er hverken USA's eller EU's skyld, at selvstyret under begge dets korrupte diktatorer, Yasser Arafat og Mahmoud Abbas, har nægtet at indgå fred med Israel. Tostatsløsningen er systematiske blevet saboteret - både af Hamas og af det palæstinensieke selvstyre.

Lars Erslev Andersens påstand om, at Vesten anser alle palæstinensere - "alle sammen, hele befolkningen" - som terrorister er også beviseligt noget vås. Både Israel, USA og EU gentager under den nuværende krig i ét væk mantraet om, at det kun er terroristerne, man ønsker at bekæmpe, ikke den palæstinensiske befolkning.

Og det endda til trods for, at man ved, at den palæstinensiske befolkning ved valget i 2006 i overvældende grad stemte på terrororganisationen Hamas, mens den seneste meningsmåling siger, at der blandt palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden er hele 75% opbakning til Hamas' mega-terrorangreb på Israel den 7. oktober (download PDF med alle meningsmålingens resultater her).

I en opinionsundersøgelse foretaget af Arab World for Research and Development (AWRAD) har 59,3% af palæstinenserne svaret, at de støtter Hamas' terrorangreb på Israel 7. oktober 2023 "ekstremt meget." 15,7% støtter angrebet "i et vist omfang." Det samlede resultat viser støtte til angrebet fra hele 75% af den palæstinenesiske befolkning i Gaza og Vestbredden. Tabel 27 i AWRAD's meningsmåling af 14. november 2023.

Lars Erslev Andersen: Vesten knægter palæstinensernes ytringsfrihed

Lars Erslev Andersen beskylder dernæst Vesten for at knægte palæstinensernes ytringsfrihed:

"Lever de [palæstinenserne] deres fattige og elendige liv i glemsel, tolereres de og belønnes med lidt bistand. Råber de op, bliver de sendt i fængsel eller slået ihjel. Sådan ser de deres hverdag.

Det er en totalt uunderbygget anklage.

Sandheden er som sædvanlig den stik modsatte, nemlig at det er det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden (og selvfølgelig også Hamas i Gaza), der smider palæstinensere i fængsel, eller endda dræber dem, blot for at "råbe op."

Et prominent eksempel er den palæstinensiske aktivist Nizar Banat, som angiveligt blev tortureret adskillige gange og til sidst tævet ihjel af det palæstinensiske selvstyres sikkerhedspoliti efter gennem længere tid at have kritiseret diktatoren Mahmoud Abbas og selvstyret for blandt andet korruption.

I et andet - lidt mere bizart - eksempel fik en palæstinenser en fængselsdom for på sociale medier at have sammellignet Mahmoud Abbas med en skurk fra en populær tv-serie.

Den palæstinensiske journalist Mamdouh Hamamreh blev i 2013 idømt et års fængsel for at have fornærmet selvstyreformand Mahmoud Abbas ved på Facebook at sammenligne ham med en skurk fra en kendt tv-serie.

Lars Erslev Andersen: Palæstinenserne er blevet snydt for "en løsning"

Lars Erslev Andersen henviser til "Folkeretten," når han argumenterer for, at palæstinenserne er blevet snydt, ved at der ikke er fundet en "løsning," og at de derfor ikke har andre muligheder tilbage end at angribe israelske civile:

"[Palæstinenserne] synes, der sker en stor uretfærdighed. De henviser til Folkeretten. Både til, at det er mere end 70 år siden, det internationale samfund lovede en løsning og vedtog - det i dag helt urealistiske - princip om retten [til] at vende tilbage til deres hjemland."

Her - umiddelbart efter Hamas' mega-terrorangreb - får man lyst til lidt polemisk at spørge: Hvilken folkeret? Den der giver lov til at skyde spædbørn på klos hold, voldtage og lemlæste unge kvinder og kidnappe pensionister?

Nej, helt alvorligt. Er den løsning, Lars Erslev Andersen sigter til, som palæstinenserne blev lovet for mere end 70 år siden, mon tostatsløsningen, altså FN's delingsplan af 1947? Den løsning, de palæstinensiske arabere selv blankt afviste, hvorefter de indledte en krig for at ødelægge det nyetablerede Israel? I så fald giver det jo ingen mening at beklage sig over det uretfærdige i, at man selv afviste en god løsning.

Eller er den løsning, Lars Erslev Andersen begræder, aldrig blev implementeret, relateret til det "princip om [en palæstinensisk ret] til at vende tilbage til deres hjemland," som han påstår, at "det internationale samfund" engang "vedtog"?

Det må i givet fald være FN's generalforsamlings resolution nr. 194 af 11. december 1948, han sigter til. Men, som Lars Erslev Andersen udmærket ved, så er resolutioner vedtaget af generalforsamlingen - i modsætning til dem fra sikkerhedsrådet - ikke bindende for FN's medlemmer.

Så ja, idéen om, at fem generationer af efterkommere skal kunne "vende tilbage" til Israel - et land hovedparten af dem aldrig har sat fod i - er totalt urealistisk. Alligevel klamrer palæstinenserne sig til kravet om at kunne oversvømme Israel med millioner af arabere for derved rent demografisk at gøre en ende på den jødiske stat.

Det var efter sigende det uopfyldte krav, der fik Yasser Arafat til at forlade fredsforhandlingerne i 2000 og i stedet sætte sig i spidsen for "den anden intifada" den (palæstinensiske opstand, 2000-2005), hvor omkring 1.000 israelske civile blev dræbt i palæstinensiske terrorangreb.

Som det ses, er der en rød tråd fra 1948 til i dag. Palæstinenserne afviser en kompromisløsning, som vil give begge folk en stat, og vælger krigens og terrorens vej i stedet.

Lars Erslev Andersens påstand om, at palæstinenserne er blevet snydt, harmonerer ikke med de historiske fakta. Hvis de er, er det i hvert fald af deres egne ledere.

Lars Erslev Andersen afviser, at palæstinenserne støtter Hamas' mega-terror

Efter at have redegjort for, at palæstinenserne selv er helt uden ansvar for egen skæbne, hævder Lars Erslev Andersen atter, at terroren, som han i tråd med den palæstinensiske propaganda kalder for "modstanden," er palæstinensernes eneste udvej:

"De ser, at palæstinenserne i Gaza, på Vestbredden og i flygtningelejrene fratages alle muligheder for leve værdige menneskelige liv. Derfor hylder mange i Gaza og i lejrene i Libanon den modstand, som Hamas står for. Fordi modstanden er det eneste, de har tilbage.

Ikke fordi de alle sammen, langt fra, hylder politisk islam eller den ideologi, Hamas står for. Slet ikke fordi de hylder de bestialske metoder, Hamas har taget i anvendelse. Men fordi den eneste værdighed, de synes, de har tilbage, er modstand."

Men det er jo ikke sandt. Som vi kan se af ovennævnte meningsmåling af 14. november, støtter 75% af alle palæstinensere i Gaza og på Vestbredden Hamas' bestialske terror. Så Lars Erslev Andersens påstand om, at palæstinenserne "slet ikke" hylder Hamas' "bestialske metoder," er en lodret løgn.

Både på Vestbredden og i Gaza blev der festet i gaderne og delt slik ud, da palæstinenserne hørte om Hamas' anti-jødiske pogrom. Også her i Danmark har herboende palæstinensere udvist stor antusiasme og støtte til Hamas' forbrydelser imod menneskeheden.

Alle kan se det. Så det bliver nok svært for Lars Erslev Andersen at sælge løgnen i denne omgang.

Lars Erslev Andersen sidestiller det demokratiske Israel med Hamas' fascistiske rædselsregime

Efter at have brugt en hel artikel på at forklare og retfærdiggøre den palæstinensiske "modstand," altså terror, vender Lars Erslev Andersen pludselig på en tallerken og afviser enhver form for terrorisme:

"Der findes ikke nogen som helst begrundelse for eller legitimitet i bevidst at dræbe tilfældige civile, mænd, kvinder og børn, eller i at tage dem som gidsler, bruge dem som bombeskjolde eller likvidere dem som hævn og pression. Basta."

Umiddelbart klinger hans afstandstagen fra den "modstand," han netop har gjort så meget ud af at legitimere, en smule hult. Men den overraskende drejning tjener et ganske bestemt formål, nemlig at anklage den jødiske stat for også at begå terror:

"Og det gælder uanset om der er tale om en terrororganisation eller en stat, som står bag uhyrlighederne."

Nu forstår man, hvor Lars Erslev Andersen ville hen. Men der er et problem med hans argument: at det jo kun er Hamas, der begår de uhyrligheder, som han remser op. Det andet er bare en gemen, antisemitisk løgn.

Lars Erslev Andersen retfærdiggør terror - alligevel

Efter netop (ovenfor) at have påstået, at der ikke findes "nogen som helst begrundelse for" Hamas' terror, begiver Lars Erslev Andersen sig direkte ud i netop at begrunde og retfærdiggøre den:

"Efterlader man mennesker alene med modstand som den seneste (sic) eksistentielle værdighed, de har tilbage, vælger de enten dén eller også går de til grunde."

"Mange hylder modstanden, for det er det eneste, de reelt har tilbage som et lille stykke menneskeligt (sic) værdighed i et internationalt samfund, der helst vil have, de bare holder kæft og lever under de elendige livsbetingelser, de tildeles."

Ifølge Lars Erslev Andersen har Hamas og palæstinenserne altså faktisk kun valget mellem at begå terror ("modstand") eller gå til grunde. Dermed har han jo reelt både forklaret og forsvaret terroren. For ingen har da pligt til frivilligt at acceptere sin egen undergang.

Men det er selvfølgelig ikke andet end endnu en løgn til forsvar for palæstinensisk terror. For der er jo, som nævnt, masser af andre muligheder end at begå terror. F.eks. kunne palæstinenserne komme til forhandlingsbordet og indgå et kompromis med Israel, så der kunne blive fred.

Lars Erslev Andersen: Israel bruger metoder, Vesten ikke ville acceptere

At Israel angiveligt fører krig på en helt anden måde, end vi i Vesten, dvs. uden at overholde krigens love, er en velkendt påstand. Så den skal også lige med her:

"Det er Hamas og terroristerne, der skal straffes, men det er hele den palæstinensiske befolkning under israelsk besættelse, der straffes med metoder USA og EU ikke ville acceptere nogen som helst andre steder i verden."

Det er utroligt trist, at netop jøderne - og kun jøderne - ud af alle verdens demokratier, altid skal beskyldes for at begå krigsforbrydelser. Til trods for at der ikke findes skygge af bevis for påstanden. Som nævnt, kan militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl, tre uger inde i den aktuelle krig ikke se, at Israel systematisk skulle overtræde krigens love.

Israel bruger de samme metoder som resten af den demokratiske verden, når terrorister skal nedkæmpes i tæt bebyggede områder. Ifølge en artikel på dr.dk, kostede befrielsen af den irakiske by Mosul fra Islamisk Stat, som den internationale koalition (der inkluderede Danmark) deltog i, mellem 9.000 og 11.000 civile livet. Og det var endda en operation, hvor det irakiske militær skulle befri sine egne borgere. Så det koster altså bare menneskeliv at bekæmpe terrorister, som gemmer sig blandt en civilbefolkning.

Forskellen er, at kun når jøderne kæmper, kører der sideløbende en mediekampange, som har ét - og kun ét - formål, nemlig at stemple jøderne som krigsforbrydere. Anklager, som typisk leder til sammenligninger med nazisterne og derfra videre til den antisemitiske slutning, at jøder simpelthen er onde.

Lad os kalde det, hvad det er: Det er den moderne antisemitisme.

Lars Erslev Andersen kalder på forhandlinger om fred

"En ny omfattende krig i Gaza kan ikke stoppe uhyrlighederne. Det kan kun forhandlinger og en løsning på palæstinensernes situation, som de blev lovet af det internationale samfund første gang i 1948 og løftet er blevet gentaget mange gange siden, men aldrig blevet indfriet."

Man kan kun gentage: Det er de palæstinensiske arabere, der systematisk - ikke bare siden 1948, men faktisk også længe før det - har nægtet at indgå et kompromis med jøderne.

Mellemøsteksperter som Lars Erslev Andersen kan fortsætte med at fortælle deres løgne om, at det er jøderne og verdenssamfundet, der har snydt palæstinenserne, men intet antal gentagelser kan ændre på historien og gøre løgnen til sandhed.

Alt, hvad palæstinenserne behøver at gøre for at opnå selvbestemmelse og værdighed i deres egen stat, er at opgive drømmen om at ødelægge Israel og dernæst snarligst komme til forhandlingsbordet. Men at tillade den jødiske stats fortsatte eksistens er åbenbart en pris, palæstinenserne ikke er villige til at betale. Og så bliver det jo svært at opnå fred.

En ting, man dog med det samme kunne gøre for at fremme en fredelig løsning, er at sikre retvisende oplysning til - ikke bare palæstinenserne, men også til os andre i den frie verden. Et væsentligt skridt i den retning ville være at få sat en stopper for den stride strøm af anti-israelsk misinformation, som spredes af vestlige undervisnings- og forskningsinstitutioner, herunder af mellemøsteksperter som Lars Erslev Andersen.

Lars Erslev Andersens artikel kan læses på DIIS's hjemmeside. Den blev desuden bragt i Ræson, 11. oktober 2023.

Læs meget mere om Lars Erslev Andersen her.

Tilbage