Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske Mellemøst-eksperter er systematisk imod Israel
Frederik Harhoff mistænker, at Israel bevidst angriber den palæstinensiske befolkning "for at få dem væk"
11. oktober 2024

Af Dan Harder

En ny rapport fra det notorisk anti-israelske FN-organ, OHCHR, "fastslår," ifølge en artikel i Berlingske, at Israel er skyld i både krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Gaza.

Frederik Harhoff, der er professor emeritus ved Syddansk Universitet og ekspert i international ret, mener ifølge artiklen, at det er "en særdeles hård konklusion," som er "meget kritisk for Israel."

Professoren redegør for Israels pligt til at overholde krigens regler, og hvad termerne "krigsforbrydelser", "forbrydelser mod menneskeheden" og "folkedrab" egentlig dækker over.

Han forklarer også indgående, hvordan man kan begå folkedrab uden egentlig at slå folk ihjel, eksempelvis ved "at sterilisere samtlige kvinder i en gruppe eller bortføre børnene, så de opdrages til en anden måde at leve på, hvorved gruppens måde at leve på ikke overlever."

Hvad sidstnævnte har med Gaza-krigen at gøre, er ganske uklart.

Frederik Harhoff vurderer at, "nu har det stået på så længe og har antaget sådanne dimensioner, at der er risiko for, at verden – inklusive USA – begynder at blive urolig."

Det er også lidt uklart, hvad han mener med udtrykket "det."

Frederik Harhoff kommer ikke direkte med nogen anklager imod Israel, men hele artklen emmer af insinuationer.

Endelig melder han dog ud, hvad han selv tænker:

"Nu har jeg ikke læst rapporten fra ende til anden. Men mange har hævdet, at det godt kunne se ud, som om de israelske styrker bevidst har angrebet den palæstinensiske befolkning - simpelthen for at få dem væk."

Det sidste er godt nok en alvorlig anklage. Særligt set i lyset af, at der ikke er skygge af bevis for den, mens det er et uomtvisteligt faktum, at den israelske hær har gjort mere end noget andet militær i verdenshistorien for at advare om forestående angreb og bringe fjendens civilbefolkning ud af de skiftende kampzoner.

Frederik Harhoff slutter artiklen af med en vurdering af, at FN-rapporten "kan få betydelige konsekvenser for Israel. Fordi selvom de juridiske konsekvenser må vente på sig, kan det internationale samfund stadig sanktionere Israel politisk." Eksempelvis ved at USA kunne finde på at indstille våbenleverancerne til Israel, hvis Israel fortsætter sin kamp imod Hamas som hidtil:

"Det har de ikke gjort endnu, og der er jo en valgkamp, som vi lige skal have overstået. Men hvis Kamala Harris bliver valgt som præsident, vil hun muligvis sige 'nu stopper festen' og stoppe våbeneksporten."

Er det mon et personligt håb, Frederik Harhoff her giver udtryk for?


Læs mere om Frederik Harhoff her.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.