Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Features:

Udenrigsministeriet
besvarer spørgsmål
om Gaza-operation
03.02.09

Seksdageskrigen - 40 år efter
16.06.07

FN's menneskerettig-hedsråd kritiserer kun Israel
27.12.06

Alt ånder ro på den nordlige grænse – indtil videre
16.10.06

På besøg midt i bombehelvede
28.07.06

Hamas' uventede sejr
26.01.06

Israel "slettet af landkortet" ved FN-ceremoni
08.12.05

Sharon i tale til FN: Opfordrer til kompromis med palæstinenserne
15.09.05

Danmark financierer promoveringen af terror mod israelske civile
12.09.05

Tony Blair fordømmer terrorisme – også i Israel
31.07.05

Arabiske intellektuelle: Retsforfølg religiøse ledere som ansporer til mord
25.07.05

Ariel Sharon: Vi kan ikke stole på andre end os selv
26.01.05

Første gang nogensinde: FN mindes Holocaust
24.01.05

Israel bekymret over Abbas’ signaler under valgkamp
14.01.05

Business as usual
02.11.04

Video dokumenterer palæstinensisk misbrug af ambulancer
30.09.04

Tiden er ved at rinde ud for Arafat og hans gamle garde
15.09.04

Rapport: EU's finansiering af palæstinensisk terror og korruption
06.09.04

Israelske arabere giver sikkerhedshegnet æren for nyvunden fremgang
04.07.04

Natteliv i Jenin?
146.06.04

Hvad foregik egentlig i Gaza i maj 2004?
26.05.04

Lund, propaganda og antisemitisme
25.05.04

 

 

 

Israel-Online, 12. september 2005

Danmark financierer palæstinenesisk "center for menneskerettigheder", der støtter terror imod Israel

Folkekirkens Nødhjælp og andre danske og europæiske institutioner financierer indirekte promoveringen af terror mod israelske civile. Det foregår gennem en internationalt finansieret palæstinensisk ”menneskerettighedsorganisation”, der åbenlyst retfærdiggør terroraktiviteter som "modstandskamp". Angrebene støttes, så længe de sårede og dræbte ikke er arabere.

Det Palæstinensiske Center for Menneskerettigheder (PCHR) har for nylig udsendt to pressemeddelelser, som bebrejder de palæstinensiske terrorister deres “uforsigtighed” ved de fejlslagne affyringer i eller nær civile, arabiske, tæt befolkede områder.

Ifølge den israelske NGO Palestinian Media Watch (PMW) opfordrer PCHR de arabiske “modstandskæmpere” til at udføre deres “militæraktioner” i områder, hvor fejlslagne forsøg ikke forvolder arabiske tilskadekomne.

PCHR præsenterer sig som en legitim menneskerettighedsorganisation. Denne “menneskerettighedsgruppe” har en "Special Consultative Status" (særlig konsulentstatus) over for FN's økonomiske- og sociale råd, og er hovedsagligt finansieret af EU-kommissionen, regeringerne i Danmark og Norge, samt af større organisationer i England, Irland, Sverige og Holland. PCHR modtager også midler fra USA med donationer fra Ford Foundation, Open Society Fund og Grassroots International.

Mens PCHR ignorerer angreb, som koster israelske civiles liv, var organisationen hurtig til at påpege krænkelser af menneskerettighederne, da nogle terrorangreb på israelere for nylig slog fejl og i stedet dræbte nogle arabere.

I sidste måned, hvor den israelske hær forberedte evakuaering af jøder fra deres hjem i Gush Katif, affyrede palæstinensiske terrorister nogle kassamraketter mod den israelske by Sderot. Raketterne ramte ikke deres planlagte mål, men i stedet et arabisk hospital og en privat arabisk bolig og dræbte et arabisk barn og sårede ni andre.

I kølvandet på denne hændelse fremsatte PCHR følgende erklæring:

”PCHR fordømmer stærkt sådanne handlinger og er dybt bekymret over de gentagne fejltagelser under affyringen af disse raketter, der rammer [palæstinensiske] civile områder og udsætter civile for fare. PCHR minder også de palæstinensiske modstandsgrupper om deres ansvar med hensyn til at beskytte civile ifølge international lov og opfordrer dem til at afstå fra at udføre militære aktiviteter fra eller nær civile områder.”

Det står klart at de ”civile” der refereres til i erklæringen alle er palæstinensiske civile, og ikke omfatter de israelske civile, der var målet for de fejlslagne angreb.

I sidste uge eksploderede et af Hamas' våbendepoter ved en fejl i et boligområde og dræbte fire arabere. I en pressemeddelelse umiddelbart efter eksplosionen ”minder PCHR de palæstinensiske modstandsgrupper om deres pligt til at beskytte civile og opfordrer dem til at afstå fra at udføre militære aktiviteter i eller nær boligområder...”

Ifølge den israelske NGO Palestinian Media Watch (PMW)“udtrykker ingen af disse pressemeddelelser på PCHR's webside fordømmelse af nogen af de raketangreb, som har ramt deres civile mål og dræbt civile israelske borgere, heriblandt mindre børn.”

PMW's rapport bemærker også, at “PCHR forfalsker nyheder, så de passer til deres politiske, anti-israelske agenda.” I kølvandet på en israelsk anti-terror-operation i juli, hvor den israelske hær dræbte tre terrorister, skildrede PCHR de døde som civile og udtalte, at Israel blot “påstod,”at aktørerne var medlemmer af “modstandsgrupper.”

Samme dag som PCHR's pressemeddelelse fordømte Israels aktion, identificerede tre arabiske dagblade de dræbte aktører som medlemmer af Hamas eller Islamisk Jihad.

Ifølge PMW’s direktører, Itamar Marcus og Barbara Crook, “Tillod denne fordrejelse PCHR at maskere terroristernes sande identitet og dermed bekræfte sin fejlagtige påstand om, at Israel går efter ‘civile.’ Overskriften på deres pressemeddelelse understregede denne løgn: ‘IOF [de 'israelske besættelsesstyrker'] optrapper deres angreb på civile mål.’”

PMW-rapporten konkluderer: ”Det vestligt finansierede PCHR er involveret i anti-israelsk hadpropaganda, instruerer terrorister om passende steder, hvorfra de kan myrde israelske civile, og fordømmer palæstinensiske raketangreb, fordi de forfejlede deres israelske civile mål og i stedet dræbte nogle palæstinensere. De organisationer, som finansierer centret i den tro, at de bidrager til menneskerettighedssagen, finansierer i virkeligheden en promovering af terror og må dele ansvaret for dens følger.”

Europæiske og amerikanske donorer:

PCHR's webside indikerer, at de bliver finansieret af:
· EU-kommissionen
· Den svenske afdeling af International Commission of Jurists
· Oxfam Netherlands
· Christian Aid (England)
· Folkekirkens Nødhjælp (Danmark)
· Ireland Aid
· The Royal Danish Representative Office to the PA
· The Representative Office of Norway to the PA
· The Ford Foundation (USA)
· The Open Society Fund (USA)
· Grassroots International (USA)

Kilde: Arutz Sheva og Palestinian Media Watch


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.