| Israel-Online, 29. maj
2025
Nyhedsbrev: Historiker Jørgen
Bæk Simonsen lyver om palæstinensisk afvisning
af tostatsløsningen
Af Dan Harder
Kære Israel-interesserede,
Fornægtelsen af palæstinensernes historiske
afvisning af tostatsløsningen er en hjørnesten
i den pro-palæstinensiske propaganda. Det er en
misinformationskampagne, som alle anti-israelske kræfter,
herunder Danmarks Radio og mange akademikere,
kan samles om.
Mellemøstekspert og historiker Jørgen
Bæk Simonsen, der for længst har meldt
sig under de pro-palæstinensiske faner,
er ingen undtagelse. Han gør i Deadline
på DR2, 20. maj 2025, en ihærdig indsats
med samme formål.
I forbindelse med det kommende skolevalg og spørgsmålet
om, hvorvidt det giver mening at debattere en eventuel
anerkendelse af en palæstinensisk stat, har Deadline
valgt at afholde "den forbudte debat" i studiet.
Som optakt har man indbudt Jørgen Bæk Simonsen,
som bedes om at "løbe nogle af de vigstigste
nedslagspunkter igennem for Palæstinas moderne
historie."
Historieforfalskning
Jørgen Bæk Simonsen indleder sin fremstilling
ved at forklare (retvisende), at FN i november 1947
vedtog oprettelsen af en arabisk og en jødisk
stat i det tidligere mandatområde. "Altså
to stater," understreger han.
Men sådan gik det ikke, fortsætter eksperten:
"Det internationale samfund [levede ikke]
op til det løfte, der blev givet i november
1947 om etablering af en arabisk stat i en
del af det, som det britiske mandat, Palæstina,
omfattede."
Her afviger historikeren allerede fra den historiske
sandhed ved at give indtryk af, at det var "det
internationale samfund," og ikke araberne
selv, som torpederede tostatsløsningen, samt
at de palæstinensiske arabere i 1948 skulle have
været interesseret i en stat "i en del"
af området.
Begge dele er faktuelt forkert.
De arabiske palæstinensere (og de arabiske stater)
afviste pure at dele området med de palæstinensiske
jøder, der omvendt accepterede FN's forslag.
Netop det er et
velkendt historisk faktum, som DR's journalist
burde være bekendt med og holde gæsten fast
på.
I stedet kører studieværten, Astrid Berg,
med på Jørgen Bæk Simonsens falske
præmis:
"Hvordan arbejder palæstinenserne
(...) i årene efter [1948] for at få den
stat, som de er blevet stillet i udsigt?"
Præmissen for hendes spørgsmål er
totalt falsk, fordi palæstinenserne (som de sidenhen
bliver kaldt) jo netop ikke arbejdede for at
få den stat, som de blev stillet i udsigt, altså
en stat ved siden af den jødiske, men
derimod for at ødelægge den jødiske
stat.
Jørgen Bæk Simonsen forklarer - i direkte
modstrid med den historiske sandhed:
"De palæstinensiske ledere op igennem
1950'erne og 60'erne (...) fastholder igen
og igen og igen, at det, der sådan set var udgangspunktet
for etableringen af den jødiske stat, Israel,
(...) det var, at man delte det britiske mandat,
Palæstina. Men (...) den arabiske stat
blev ikke etableret. Så de [palæstinenserne]
må altså påtage sig opgaven. Og
det er jo så det, som er udfordringen for den
palæstinensiske nationale bevægelse igennem
60'erne og helt frem til i dag."
Det er simpelthen lodret forkert.
De palæstinensiske ledere fastholdt bestemt
ikke, at man skulle dele mandetområdet
med jøderne. De satsede tværtimod, sammen
med de arabiske stater, benhårdt på at ødelægge
Israel. Jørgen Bæk Simonsens fremstilling
ovenfor er ren og skær historieforfalskning.
Palæstinenserne efterspurgte ikke en stat
ved siden af Israel
Jørgen Bæk Simonsen bidrager interessant
nok med en mindre kendt, men retvisende, historisk oplysning:
"Jordan annekterede jo [i
1950] Vestbredden, ikke? Og derved var det
jordanske, hashemitiske kongedømme jo med til
at tilintetgøre Palæstina, sådan
som Palæstina ellers var kendt [sic, han mener
sandsynligvis 'tænkt']."
Det er en god detalje at få med, at den arabiske
stat, Jordan, overtog størstedelen af det område,
der skulle have udgjort en arabisk palæstinensisk
stat. Men Jørgen Bæk Simonsen undlader
at fortælle, at hverken palæstinenserne
eller andre i den arabiske verden modsatte sig Jordans
(uretmæssige) overtagelse af Vestbredden.
Tværtimod. Af PLO's
oprindelige vedtægter fra 1964, artikel
24 fremgår det eksplicit: "Denne organisation
hævder ingen regional suverænitet over Vestbredden
i det hashemitiske kongedømme, Jordan, over Gaza-striben
eller Himmah-området." Sidstnævnte
refererer til Golan-højderne, der var besat af
Syrien, mens Gaza dengang var besat af Egypten.
Som det ses, gjorde palæstinenserne i 1964 intet
krav på hverken Gaza eller Vestbredden. Ingen
arabere insisterede i perioden 1949-1967 på oprettelsen
af en palæstinensisk stat ved siden af den jødiske.
Al fokus var på at komme Israel til livs.
Falsk fremstilling af PLO's formål
Jørgen Bæk Simonsen fortsætter med
at forklare, at PLO, som var dannet i 1964, efter det
arabiske nederlag i Seksdageskrigen
i 1967, overtog kampen for oprettelsen af en palæstinensisk
stat. Men han udelader igen den væsentlige oplysning,
at det omtalte ønske var en palæstinensisk
stat i stedet for den jødiske - og ikke
ved siden af.
Det fremgår faktisk tydeligt af PLO's
vedtægter, artikel 2: "Palæstina
med dets grænser fra tiden for det britiske mandat
er en regional, udelelig enhed." Og ydermere
af artikel 17: "Delingen af Palæstina
i 1947 og etableringen af Israel er illegal og falsk".
Sandheden kender Jørgen Bæk Simonsen som
historiker naturligvis udmærket. PLO blev oprettet
i 1964 (tre år før den kritiserede
besættelse) med det formål at bekæmpe
og ødelægge den jødiske stat. Og
efter araberne i 1967 havde gjort endnu et mislykket
forsøg på netop det, og i den forbindelse
tabte bl.a. Gaza og Vestbredden til Israel, besluttede
Den Arabiske Liga, at man aldrig ville hverken
anerkende, forhandle med, eller slutte fred med Israel.
Hvad med den palæstinensiske terror?
Så let skal Jørgen Bæk Simonsen
dog trods alt ikke slippe, så studieværten,
Astrid Berg, bringer nu emnet med den palæstinensiske
terror i 1970'erne, herunder massakren i München
i 1972, på banen:
"[Den palæstinensiske terror] er vel
også en del af historien om hvorfor, der fra
Israels side har været nogle, der har kæmpet
imod anerkendelse af en palæstinensisk stat?"
Jørgen Bæk Simonsen ønsker dog
ikke at svare på studieværtens spørgsmål.
Han vil hellere selv diktere interviewets gang:
"Jo, men det vi sætter fokus på
nu, det er, hvad er den palæstinensiske bevægelses
indsats for (...) den såkaldte tostatsløsning."
Og her må man forstå, forklarer Jørgen
Bæk Simonsen, at det er den oprindeligt planlagte
stat - ved siden af Israel - som PLO efter 1967 kæmper
for:
"Da PLO (...) overtager palæstinensernes
sag, så lyder det krystalklart fra PLO: Det
der er vores store opgave, det er at fastholde, at
det palæstinensiske problem [er] et nationalstatsproblem,
fordi den stat, som det internationale samfund i FN
i november 1947 havde stillet i udsigt, der er det
kun den ene part, der er blevet tilgodeset."
Igen giver Jørgen Bæk Simonsen indtryk
af, at palæstinenserne (nu repræsenteret
af PLO) stræber efter en stat ved siden af den
jødiske ("som det internationale samfund
i FN i november 1947 havde stillet i udsigt").
Men at han gentager den samme løgn, bliver den
altså ikke sand af.
Hvad så med Hamas' terror?
Efter Jørgen Bæk Simonsen gled af på
spørgsmålet om PLO's terror i 1970'erne,
spørger studieværten nu, om ikke Hamas'
terror i dag udgør et problem for palæstinensernes
ønske om at få deres egen stat.
Det er jo det, man kalder et rigtigt godt spørgsmål.
Men heller ikke det ønsker Jørgen Bæk
Simonsen at svare på.
Eksperten leverer i stedet et vaskeægte politiker-ikke-svar
i form af en længere tirade imod Israel (som kan
læses i sin
fulde længde her), herunder noget med
besættelsen af Vestbredden, bevæbnede bosættere,
der generer palæstinensere, og så situationen
Gaza - alle forhold, som Jørgen Bæk Simonsen
bebrejder det internationale samfund at man "lukker
øjnene for."
En del af Israel-kritikken kan godt være relevant.
Men det var bare ikke det, der blev spurgt om. Jørgen
Bæk Simonsen opgiver her fuldstændigt at
agere historisk ekspert, men springer i stedet ud som
fuldtonet Palæstina-aktivist. Havde man inviteret
formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening
i studiet, havde man fået præcis samme (ikke-)svar.
Det skal da også bemærkes,
at Jørgen Bæk Simonsen, sammen med en række
andre danske mellemøstforskere, i 2021 skrev
under på et
anti-israelsk propaganda-manifest, hvori de
i fællesskab erklærede deres uforbeholdne
støtte til den fortsatte palæstinensiske
kamp imod Israel. Det fik senere DR's brugerredaktør,
Jesper Termansen, til
at anbefale, at en anden af medunderskriverne,
professor ved RUC, Sune Haugbølle, fremover varedeklareres
som politisk, Israel-kritisk aktivist, når han
interviewes af DR, sådan at brugerne ikke forledes
til at tro, at han er en objektiv ekspert. Det samme
bør fremover gøre sig gældende for
Jørgen Bæk Simonsens vedkommende.
Jeg har desuden kontaktet Deadline-redaktionen
og appelleret til, at man fremover afstår fra
at lade en aktivist på den måde styre et
historisk narrativ væk fra den alment anerkendte
virkelighed. Den evindelige påstand om, at palæstinenserne
altid blot har ønsket sig en stat ved siden af
Israel, bliver ikke sand, uanset hvor mange gange den
bliver gentaget. Deadline-redaktionen bør tage
ved lære af det historieforfalskende medløber-interview
og bestræbe sig på at forhindre en gentagelse.
De bedste hilsner
Dan
Læs flere nyhedsbreve
her
Tilbage
|