| Israel-Online, 22. oktober
2022
Nyhedsbrev: Berlingskes Carolina Kamil
kritiserer Israel for ikke at levere våben til
Ukraine
Af Dan Harder
Kære Israel-interesserede,
Berlingskes mellemøstkorrespondent, Carolina
Kamil, har igen begået en artikel fuld af falske
påstande, manipulation, misinformation samt egne
politiske holdninger/ønsker, som ingen steder
hører hjemme i, hvad der præsenteres som
en "analyse."
Det klare budskab er, at Israel burde levere våben
til Ukraine, men undslår sig sin moralske pligt
gennem fedtspilleri og "gode undskyldninger."
Hvorfor Berlingske mener, at netop Israel - modsat andre
frie nationer - ligefrem har en pligt til at gå
militært ind i en konflikt i Europa, er uklart.
Modsat kan de fleste normalt tænkende mennesker
nok godt forstå, at Israel tøver med at
kaste sig ind i en krig med Rusland, som er massivt
militært tilstede i Syrien, Israels fjendtligtsindede
nordlige naboland.
Carolina Kamil gør brug af en urimeligt nedladende
tone og udviser manglende respekt for de alvorlige dilemmaer,
Israel står overfor. Det er ikke Berlingske værdigt,
hvorfor jeg har forelagt ansvarshavende redaktør,
Tom Jensen, min kritik.
Du kan læse min
uddybende gennemgang af Kamils artikel her.
De bedste hilsner
Dan
Læs flere nyhedsbreve
her
Tilbage
|