Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske Mellemøst-eksperter er systematisk imod Israel
Michael Irving Jensen i DR2 Udland
3. marts 2008

Journalist Tine Götzche interviewer Michael Irving Jensen, der præsenteres som "ekstern lektor ved Københavns Universitet, moderne historie og politik i Mellemøsten", hvilket naturligvis får seerne til at tro, at her er tale om en uvildig ekspert.

I interviewet springer Michael Irving Jensen dog ud som regulær talsmand for Hamas. Han bliver mødt med en del kritiske spørgsmål fra journalisten, men reagerer systematisk ved at forklare, at Hamas i virkeligheden ønsker kommunikation, både med Israel, andre arabiske ledere og det internationle samfund - at Hamas bare gerne vil tages alvorligt som politisk aktør og være med til at forhandle fred og præge dagsordenen.

Michael Irving Jensen hævder desuden at Hamas, efter organisationen overtog kontrollen med Gaza i juni 2007, ophørte med at sende raketter imod Israel. Det er imidlertid ikke sandt: ifølge den officielle israelske statistik fandt der i maj 2007 en optrapning sted med 257 raketter og mortergranater affyret fra Gaza mod israelske beboelsesområder, hvorefter niveauet faldt tilbage til lidt over "normalt". I den sidste halvdel af 2007 registreredes i alt 475 nedslag på israelsk territorium, omtrent lige så mange som i årest første halvdel. Mange af raketterne blev ganske vist affyret af terrorgruppen Islamisk Jihad, men med Hamas' accept.


Kilde: www.terrorism-info.org.il

Mellemøst-eksperten holder fast i, at Hamas er nøglen til fred i området, og at Hamas i virkeligheden slet ikke ønsker at sende raketter imod israelske civile, men ikke ser anden udvej. Han tilføjer at raketterne og mortergranaterne jo faktisk heller ikke er så farlige, da det i løbet af 7-8 års vedvarende bombardament af byer og kibbutzer nær Gaza kun er lykkedes at dræbe 13 israelere.

Det skal tilføjes at mange tusinde israelske civile i samme periode er blevet såret. Desuden bør det bemærkes, at terrorisme ikke nødvendigvis har til formål at dræbe mange mennesker, men derimod at sprede skræk og rædsel, hvilket må siges at være lykkedes.


Afskrift af interviewet (uddrag):

Tine Götzche: Undskyld, hvordan bliver man taget alvorligt som politisk aktør, hvis man lader raketterne flyve ind over Israel?

Michael Irving: Jamen, det er jo rigtigt. Det har de jo så heller ikke gjort hele tiden. For eksempel efter palæstinenserne havde deres interne såkaldte borgerkrig her i sommeren 2007, da havde Hamas en ensidig våbenhvile med israelerne. De sendte ikke nogen raketter indover. Den er så blevet brudt her i begyndelsen af året, faktisk i midten af januar, efter Israel gik ind i Gaza og dræbte 15 militante Hamas-aktivister. Så sagde Hamas: "Nu er der ikke våbenhvile længere, nu sender vi raketter indover. Nu har vi prøver med våbenhvile, nu prøver vi med raketter. Det, de prøver at sige til Israel, det er: "Vi kan skrue op for raketterne, vi kan skrue ned for raketterne. Vi kan forhindre alt, hvad der er konstruktivt. Hvis I vil have noget der er konstruktivt, peger fremad, bliver I nødt til at kommunikere med os".

Tine Götzche: Altså simpelthen et forsøg på med det gode, og derefter med det onde...

Michael Irving (afbryder): Absolut!

Tine Götzche: ... at sige: det er os de skal tale med

Michael Irving (tydeligt begejstret): Ja! Netop! Fordi at de signalerer til israelerne, ved at kunne skrue ned og skrue op, at den eneste måde israelske borgere i Sderot og Ashkelon i den sydlige del af Israel kan få sikkerhed, det er ved at Israel kommunikerer med Hamas.

Tine Götzche: Men altså, Hamas styrer ligesom Gaza. Og israelerne, de kan så konstatere at de her raketter, de bliver ved med at flyve ind. Det er jo ret forudsigeligt så, at israelerne slår hårdt tilbage. Det kan ikke være noget, der kommer bag på Hamas?

Michael Irving: Nej, men man kan sige omvendt, at det et eller andet sted... når palæstinenserne bliver presset på den måde, som tilfældet er nu, så styrker det også Hamas internt, fordi de kan se, at der er den ydre fjende. Og samtidig kan Hamas også ligesom overfor deres egen offentlighed sige: "Jamen vi kan jo... Vi vil gerne gøre noget konstruktivt for det palæstinensiske samfund, men vi har ikke nogen muligheder.

Tine Götzche: Kan det være, de spekulerer i det, i at øge modstanden?

Michael Irving: Jeg tror faktisk at Hamas, det som de gerne vil, det er kommunikation. De er fuldstændigt isoleret. De snakker ikke med præsident Mahmoud Abbas, de snakker ikke med de øvrige, arabiske statsledere på den måde, som de gerne kunne tænke sig det, de snakker ikke med EU, de snakker ikke med USA, og slet ikke med israelerne. De vil selvfølgelig også gerne have, der er ro. De vil jo heller ikke se deres hjem og deres søstre og brødre blive bombet sønder og sammen. De vil selvfølgelig gerne kommunikere, men på en anden præmis ... de vil have en anden form for fred, end det som man ser der bliver lagt op til fra international side.
...

Michael Irving: ...Der er faktisk elementer i det israelske sikkerhedsetablissement ... det er et lillebitte mindretal, men som dog har indset, at Hamas faktisk kan være nøglen.

...

Michael Irving: Men det man også skal holde fast i: de her raketter som Hamas sender indover imod Sderot, som byen hedder, og nu også Ashkelon, har kostet - fra 2001 frem til i dag 2008 - tretten israelere livet. Så der er også nogle proportioner i det her. Selvfølgelig har israelerne ret til at leve i sikkerhed, det er ikke det, der bliver stillet spørgsmålstegn ved, men det er relativt ineffektive granater, vi har med at gøre her. Og vi har også med en bevægelse, som jeg siger, som har tilkendegivet, at de gerne vil i en dialog.

Tine Götzche: De vil så bare ikke helt anerkende Israel endnu. ... Tusind tak fordi du kom her.


Tilbage

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

     
Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.