Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske mellemøsteksperter er systematisk imod Israel
Lars Erslev Andersen til DR: Israel kæmper imod civile i Gaza, ikke Hamas
17. september 2025

Af Dan Harder

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Erslev Andersen, udtaler til en artikel på dr.dk, at terrorgruppen Hamas ikke længere udgør nogen trussel imod Israel:

"De er reelt set ikke nogen trussel, som det er nu, fordi de har ikke nogen kampkapacitet. Man skønnede fra Israels side, at de var omkring 30.000, da krigen startede. Nu skønner man, at gruppen er reduceret, men at der stadig er 8.000-10.000 medlemmer tilbage."

Det giver jo ingen mening. Siden hvornår skulle flere tusinde bevæbnede mænd ikke kunne udgøre nogen trussel? Vi ved, at Hamas har svoret at gentage massakren den 7. oktober 2023, hvis de får muligheden. Den trussel er Israel nødt til at tage alvorligt.

DR-journalisten spørger seniorforskeren, om de israelske soldater møder nogen form for modstand fra Hamas lige nu i Gaza by. Lars Erslev Andersen svarer:

"Nej, det gør de ikke. Ikke reelt. Reelt er Hamas trængt i bund. Nu er jeg heldigvis ikke rådgiver for Hamas, men hvis jeg var, så ville jeg sige, at de skulle give op. Ikke fordi Netanyahu eller Trump eller andre siger det, men fordi befolkningen i Gaza beder Hamas om det."

Nej, Lars Erslev Andersen er ikke rådgiver for Hamas, han er advokat for terrorgruppen (se f.eks. her og her og her).

Bortset fra det, er det et godt råd, han giver. Problemet er jo bare, at Hamas endnu ikke er indstillet på at efterleve det.

Det er dog ikke korrekt, at Israel ikke møder nogen militær modstand fra Hamas. Terrorgruppens krigere gemmer sig blot i deres tunneller og forbereder baghold og minerer stort set al civil infrastruktur med booby traps (lureminer) til stor fare for de fremrykkende israelske soldater. Hamas er svækket som militær styrke, men desværre endnu ikke helt nedkæmpet.

Da journalisten stiller det ledende spørgsmål, hvem det så er, "Israel kæmper mod, når de siger, at de vil invadere Gaza by," kommer Lars Erslev Andersen med den sædvanlige store løgn:

"Det er palæstinenserne i Gaza over en bred kam. De har bombet stort set alt, og nu vil man så evakuere. Der taler vi om, at en befolkning på to millioner mennesker er blevet fordrevet rundt i en enklave på størrelse med limfjordsøen Fur."

Men det giver jo heller ingen mening. Nu må Lars Erslev Andersen bestemme sig: Kæmper den israelske hær imod "palæstinenserne over en bred kam," altså de civile, eller vil man evakuere dem?

Sandheden er naturligvis det sidste. Israel har under hele krigen gjort sig større anstrengelser for at beskytte sin fjendes civile, ved at give dem mulighed for at evakuere de skiftende kampzoner, end noget andet militær i verdenshistorien.

Lars Erslev Andersens påstand om, at Israel kæmper imod de civile i Gaza, er fuldstændigt udokumenteret.

 

Læs også, hvad Lars Erslev Andersen mente om Hamas umiddelbart efter terrororganisationens massakre den 7. oktober 2023:

Lars Erslev Andersen forsvarer Hamas' terror på DIIS.dk,
16. oktober 2023

Lars Erslev Andersen til TV2: Hamas' mega-terror er Israels egen skyld, 25. november 2023


Læs mere om Lars Erslev Andersen her.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.