| Israel-Online, 15. september
2025
DR viser propagandafilm imod Netanyahu
Af Dan Harder
Danmarks Radio viser
på dr.dk en udsendelse i to dele med titlen
"Horisont: Den israelske korruptionsskandale,"
som foregiver at informere om de retssager, som siden
2016 har verseret imod den israelske premierminister,
Benjamin Netanyahu. I realiteten er programmet ikke
andet end en række af Netanyahus venstreorienterede
modstanderes uunderbyggede påstande, altså
med andre ord en rendyrket politisk motiveret smædekampagne.
At der ikke er tale om journalistik, kan
man konstatere allerede fra begyndelsen på første
afsnit, hvor der indledes med følgende bombastiske
konklusion:
"Alt, hvad [Netanyahu] har
foretaget sig i de sidste fem år, har været
fokuseret på lyden af den port, der kunne smække
bag ham."
Der refereres selvfølgelig til
den fængselsstraf, som Netanyahu risikerer, hvis
han bliver dømt i retten.
Og fortsat:
"For helt at forstå
det kaos, der hersker i regionen,
må man se tilbage på premierministerens
juridiske knibe."
Det er voldsomt! Netanyahu er altså
ene mand ansvarlig for alle de ulykker, som plager Mellemøsten.
At jøder - i dette tilfælde pesonificeret
ved den jødiske stats leder - er skyld i problemer
rundt omkring i andre lande, er en klassisk antisemitisk
idé.
Flere af premierministerens politiske
modstandere leverer lignende one-liners, mens
der vises billeder fra krigen i Gaza. En ung venstreorienteret
kvinde skærer budskabet ud i pap for os:
"En endeløs
krig er gavnlig for Netanyahu."
Nu kan man jo som venstreorienteret kritiker
af Netanyahu påstå hvad som helst. Det bliver
det bare ikke nødvendigvis sandt af. Og påstanden
om, at Netanyahu fører krig i Gaza alene med
det formål at forblive ved magten, tåler
da heller ikke et simpelt faktatjek.
Faktisk var Netanyahu i Israel - indtil Hamas' angreb
på Israel 7. oktober 2023 - kendt for at være
decideret uvillig til at bruge militær magt. Han
gik endda så vidt som til at lade enorme pengebeløb
flyde fra Qatar til Hamas-ledelsen i Gaza med det formål
at sikre, at terrororganisationen havde midler til at
finansiere driften af dens administration i enklaven.
Tænkningen var, at så længe der herskede
ro og orden i Gaza, ville Israel ikke blive angrebet
fra den kant.
Netanyahu tog som bekendt fejl. Men hans daværende
politik demonstrerer, at han på ingen måde
havde i sinde at gå i krig imod Hamas. Det her
er ikke en krig, Netanyahu ønskede.
Da krigen desværre viste sig uundgåelig,
besluttede Netanyahus regering - med massiv opbakning
fra det israelske folk - at Hamas denne gang skulle
nedkæmpes. Det er den beslutning, man fortsat
arbejder på at føre ud i livet.
At mange israelere i dag ønsker krigen afsluttet
i håb om at få de sidste 20 levende gidsler
ud af Gaza, er forståeligt. Men det er en rigtig
dårlig idé at efterlade Hamas ved magten
i Gaza og lade terrorgruppen erklære sejr imod
den zionistiske fjende. Det ville give vind i sejlene
for jihadismen og være opskriften på evig
konflikt. Netanyahus regering holder fast i den oprindelige
vision om at gøre en ende på Hamas' rædselsregime,
ikke for at redde Netanyahu politisk, men fordi det
er det eneste rigtige at gøre.
Resten af udsendelsen er ligeledes baseret på
påstande, som ikke kan underbygges faktuelt. Vi
har normalt i den civilicerede verden et princip om,
at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det
princip er dog sat ud af kraft, når det gælder
Israel, som for tiden dømmes skyldig i alverdens
allerværste forbrydelser, med det imaginære
"folkemord" som den mest usmagelige, nedrige
påstand, som stinker langt væk af ren, ufortyndet
antisemitisme.
Det manglende princip om formodet uskyld gælder
naturligvis også Netanyahu, som i DR's udsendelse
allerede er dømt, selvom korruptionssagerne imod
ham endnu verserer ved de israelske domstole. Men det
interessante er, at programmet samtidig illustrerer,
hvor svært det lader til at være for anklagemyndigheden
at løfte bevisbyrden imod premierministeren.
I det hele taget er sagen tæt på at være
absurd, når man tænker på, at den
hovedsagligt handler om, at Netanyahu og hans kone,
jf. den såkaldte sag nr. 1000, har modtaget fine
gaver så som cigarer og champagne fra nogle af
deres hovedrige venner. Det er måske nok dårlig
stil for en folkevalgt politiker at modtage dyre gaver,
men ikke nogen særligt alvorlig brøde,
når man tænker på, hvad andre politikere
rundt omkring - også i den demokratiske verden
- ellers begår af lovovertrædelser. Og selv
efter snart et årtis efterforskning har man endnu
ikke fremlagt et eneste konkret bevis for, at Netanyahu
skulle have givet noget substantielt til gengæld
for gaverne, hvilket jo er nødvendigt for, at
forholdet kan karakteriseres som korruption.
I den anden af de tre sager, betegnet
sag nr. 2000, anklages Netanyahu for at have modtaget
favorabel dækning af det israelske medie Yediot
Ahronot til gengæld for lovet lovgivning, som
skulle stække en konkurrerende avis, Israel Hayom.
Men førstnævnte medie har i den nævnte
periode fungeret som en indædt kritiker af både
premierministeren og hans familie, hvorfor det er svært
at få øje på den angiveligt favorable
dækning. Den anden avis, Israel Hayom, har generelt
haft en relativt positiv dækning af Netanyahu,
hvilket ikke rigtig giver premierministeren nogen motivation
til at ville stække avisen. De omtalte lovændringsforslag
er heller aldrig blevet fremsat i det israelske parlament,
endsige vedtaget. Så her kniber det virkelig også
med beviserne.
Også i den tredje og sidste sag,
kendt som sag nr. 4000, anklages Netanyahu for at skulle
have lovet ejeren af endnu et medie, online-avisen Walla,
at promovere lovgivning, favorabel for sidstnævnte.
Hvad Netanyahu skulle have fået til gengæld,
er lidt uklart. Også i den sag kniber det for
anklagemyndigheden med at løfte bevisbyrden.
Den problematik er Netanyahus politiske
modstandere selvfølgelig fundstændigt ligeglade
med. Ligesom liberale kræfter i USA under Donald
Trumps første valgperiode - utilfredse med vælgernes
dom - forsøgte at vælte deres præsident
ad juridisk vej, higer den israelske venstrefløj
og Netanyahus mange internationale kritikere - ligeledes
utilfredse med israelernes demokratiske valg - efter
at se landets leder fjernet fra magten gennem retssystemet.
Om Netanyahu er skyldig i nogle af anklagerne
eller ej, skal jeg ikke kunne sige. Det må være
op til domstolene at afgøre. Men hos Danmarks
Radio er Netanyahu allerede dømt. Ikke bare for
korruption, men også for at føre en krig
imod Hamas i Gaza for egen vindings skyld. Uanset at
der endnu ikke er fældet dom i nogen af retssagerne,
og uanset at det var Hamas, der indledte krigen imod
Israel den 7. oktober 2023 og har lovet at angribe igen,
hvis organisationen overlever.
I programmets andet afsnit fremføres
den ofte gentagne anklage, at formålet med den
juridiske reform, som Netanyahus regering foreslog i
begyndelsen af regeringsperioden, skulle være
at skærme Netanyahu selv fra hans juridiske problemer.
Men, som jeg
har beskrevet tidligere, er der intet i reformforslaget,
som på nogen måde har indflydelse på
det område. Dels hidrører ændringsforslagene
slet ikke fra Netanyahu selv, men fra hans ultra-ortodokse
koalitionspartnere, der ønsker at fritage tora-studerende
unge mænd fra militærtjeneste, og dels vil
de foreslåede ændringer af, hvordan højesteretsdommere
vælges - modsat påstanden i udsendelsen
- først få effekt på længere
sigt, og dermed ikke kunne påvirke Netanyahus
egne retssager.
Den sidste - noget desparate - anklage
er, at den foreslåede juridiske reform (som selv
mange af Netanyahus politiske modstandere anerkender
nødvendigheden af) afslørede en splittelse
i det israelske samfund, som inspirerede Hamas til at
begå sit katastrofale terrorangreb 7. oktober
2023. Men heller ikke den påstand tåler
et nærmere eftersyn, da Hamas' planlægning
af angrebet beviseligt strækker sig mange år
længere tilbage i tiden.
At give Netanyahu ansvaret for Hamas'
grusomheder er simpelthen et infamt og underlødigt
propagandamæssigt greb.
Hen mod slutningen af programmet kammer
propagandaen over i beskyldninger imod Netanyahu for
al ondskab i Mellemøsten. "Netanyahu
er arkitekten af kaos," proklameres det. På
det tidspunkt er udsendelsen forlængst ophørt
med at omhandle korruptionssagerne imod Netanyahu, men
er overgået til at være ren og skær
tilsvining af ham.
Programmet er ikke oplysende journalistik,
men endnu et partsindlæg imod Netanyahu, og i
sidste ende imod Israel, som det er tilfældet
med langt hovedparten af alle artikler og indslag fra
Danmarks Radios side. Den programansvarlige redaktør
for propagandafilmen er samme Niels Kvale, som står
bag DR's løbende formidling af Hamas' propaganda
og den uendelige strøm
af Israel-kritik og anti-israelsk misinformation
på dr.dk.
Mere misinformation fra DR under den seneste Gaza-krig:
DR's
Puk Damsgaard promoverer antisemitisk myte og misinformerer
om påstået plan om fordrivelse af palæstinensere,
18. juni 2025
DR-journalist
Sean Coogan skriver fejlagtigt, at ICJ har "afgjort,"
at besættelsen af Vestbredden er ulovlig,
22. maj 2025
DR-journalist
Sean Coogan formidler ny sindssyg FN-løgn om
14.000 spædbørns snarlige død,
21. maj 2025
DR-nyhedschef
Niels Kvale forsvarer Nanna Muus Steffensens citatfusk,
8. maj 2025
DR's
Nanna Muus Steffensen med endnu en falsk påstand
om Israels syn på evakuering af civile fra Gaza,
7. april 2025
DR'
Sean Coogan fortsætter med at formidle Hamas'
og FN's falske tabstal, 24. marts 2025
Misvisende
overskrift på dr.dk: "Trods våbenhvile:
Israel angriber Libanon" - det var omvendt,
22. marts 2025
DR's
Sean Coogan påstår igen, at Vestbredden
er ulovligt besat, 18. marts 2025
DR
fremstiller Hamas' politiske mål som en selvstændig
stat i Gaza, 25. februar 2025
DR's
Nanna Muus Steffensen politiserer og misinformerer:
Israel er skyld i, at flygtninge er fanget i Gaza,
7. februar 2025
DR
bringer Human Rights Watch's anklage om, at Israel bevidst
nægter Gaza rent vand, men ikke Israels genmæle,
21. december 2024
DR
bringer FN's anklage om angreb på UNRWA-ansatte,
men ikke Israels genmæle, 14. september
2024
Endnu
en falsk fremstilling af historiske forsøg på
tostatsløsninger på dr.dk, 8. august
2024
DR
formidler åbenlys løgn om hungersnød
i Gaza,
12. juli 2024
Falsk
fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger
med Sune Haugbølle på dr.dk, 2.
marts 2024
Åbenlys
anti-israelsk løgn på dr.dk: Gazas befolkning
udgør 80% af verdens sultne, 13. februar
2024
Læs mere om DR's
dækning af konflikten her.
Tilbage
|