| Israel-Online, 17. august
2025
DR's Puk Damsgaard: Netanyahu har en
plan om etnisk udrensning i Gaza
Af Dan Harder
Danmarks Radios mellemøstkorrespondent,
Puk Damsgård, fortsætter med at promovere
sin falske forestilling om, at den israelske regering
under premierminister Benjamin Netanyahu fra krigens
begyndelse (eller måske endda før?) har
haft en plan om at bedrive etnisk udrensning af palæstinenserne
fra Gaza.
I juni, under Israels bombardement af
det iranske atomvåbenprogram, fremsatte
hun sin "teori" i DR's radioprogram
"Verden ifølge Gram," hvori hun også
promoverede den klassiske, antisemitiske idé
om, at det er jøderne, aktuelt lederen af den
jødiske stat, Netanyahu, der reelt styrer USA's
udenrigspolitik, blandt andet ved at trække USA
ind i krigen imod Iran. Den type forestillinger var
også del af den nazistiske propaganda under Holocaust.
Puk Damsgårds slagnummer i forhold
til anklagen om etnisk udrensning i Gaza er at beskylde
Israel for på forhånd at have haft en sådan
plan (I ved, jøder lægger typisk skumle
planer), som man blot har manipuleret Donald Trump til
at overtage (jøder manipulerer typisk magthavere
til at gå jødernes ærinde).
I dagens
artikel på dr.dk gentager Puk Damsgård
sin anklage:
"[De israelske højre-ministres]
mangeårige visioner om etnisk udrensning af
den palæstinensiske befolkning i Gaza (og på
den besatte Vestbred) bliver serveret af Netanyahu
og regeringen som 'Trumps plan' og 'frivillig udrejse',
omend der ifølge internationale folkeretlige
eksperter ikke kan være tale om frivillighed,
når Gaza er blevet gjort ubeboeligt."
Som jeg forklarede
mere uddybende i forbindelse med Puk Damsgårds
anklage i radioen, var Israel i begyndelsen af krigen
villig til at lade civile palæstinensere (men
ikke Hamas-folk) forlade Gaza over grænsen til
Egypten. Sidstnævnte har ifølge de internationale
regler pligt til at modtage civile, der flygter fra
en krigszone. Ikke desto mindre modsatte både
Egypten og det internationale samfund sig den idé
- selvom det er ulovligt at nægte civile flugtmulighed,
og selvom man vidste, at Hamas ville bruge civilbefolkningen
som menneskeligt skjold i sin krigsførelse.
Israel accepterede derefter, at krigen
måtte udkæmpes med en stor civilbefolkning
til stede i Gaza, og iværksatte militærhistorisk
hidtil usete initiativer for at tillade civilbefolkningen
at evakuere de skiftende kampzoner.
Spørgsmålet om at lade civilbefolkningen
helt forlade Gaza blev ikke igen bragt på bane,
før Donald Trump, til
Netanyahus åbenlyse overraskelse, foreslog
det i februar i år. Først derefter formulerede
den israelske regering sin støtte til frivillig
emigration fra Gaza, mens Netanyahu
eksplicit understregede, at ingen ville blive
tvunget væk, mens de, der ville vælge at
forlade Gaza, ville have mulighed for at vende tilbage
efter krigen.
Puk Damsgårds omskrivning af hændelsesforløbet
forekommer aldeles uhæderligt, og man kan kun
gisne om, hvad hendes egentlige motiv er.
Mere misinformation fra Puk Damsgård og DR under
den seneste Gaza-krig:
DR's
Puk Damsgaard påstår fejlagtigt, at Hamas
ønsker en tostatsløsning, 9. august
2025
DR-journalister
Puk Damsgård og Cecilie Kallestrup promoverer
den antisemitiske løgn om israelsk folkemord
i Gaza,
2 0. juni 2025
DR's
Puk Damsgaard promoverer antisemitisk myte og misinformerer
om påstået plan om fordrivelse af palæstinensere,
18. juni 2025
DR-nyhedschef
Niels Kvale forsvarer Nanna Muus Steffensens citatfusk,
8. maj 2025
DR's
Nanna Muus Steffensen med endnu en falsk påstand
om Israels syn på evakuering af civile fra Gaza,
7. april 2025
DR
fremstiller Hamas' politiske mål som en selvstændig
stat i Gaza, 25. februar 2025
DR's
Nanna Muus Steffensen politiserer og misinformerer:
Israel er skyld i, at flygtninge er fanget i Gaza,
7. februar 2025
DR-journalist
Puk Damsgaard agerer militærekspert - og tager
fejl, 11. september 2024
Endnu
en falsk fremstilling af historiske forsøg på
tostatsløsninger på dr.dk, 8. august
2024
DR
formidler åbenlys løgn om hungersnød
i Gaza,
12. juli 2024
Falsk
fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger
med Sune Haugbølle på dr.dk, 2.
marts 2024
Åbenlys
anti-israelsk løgn på dr.dk: Gazas befolkning
udgør 80% af verdens sultne, 13. februar
2024
Læs mere om DR's
dækning af konflikten her.
Tilbage
|