Israel-Online, 20. juni 2025
DR-journalister Puk Damsgård og Cecilie Kallestrup promoverer den antisemitiske løgn om israelsk folkemord i Gaza

Af Dan Harder

Puha, man bliver helt stakåndet. Danmarks Radio er fuldstændigt besat af at beskylde Israel for krigsforbrydelser, og propagandamaskinen kører i fulde omdrejninger. Fredag var det på dr.dk atter tid til at fremføre den infame, dybt antisemitiske beskyldning om Israels angiveligt igangværende folkemord i Gaza.

Puk Damsgårds og Cecilie Kallestrups propaganda-artikel er dygtigt udført. Først indledes med en beskrivelse af de lidelser, som en uskyldig familie i Gaza har måttet gennemleve. Det er smart, for ved at gøre det nærværende og vedkommende får man aktiveret læserens følelser sådan, at de mange efterfølgende løgne glider lettere ned.

Dernæst fremlægges den sædvanlige "evidens." Men da der jo - efter 20 måneders krig i Gaza - stadig ikke findes nogen som helst reel evidens, må man fortsat ty til indicier. Det er den samme, gamle sang om, at nogle israelske ledere i affekt, umiddelbart efter 7. oktober 2023, fik sagt nogle lidt uheldige ting, som - tilsat lidt ond tro - kan omskrives til noget, der i antisemitisk optik godt kan ligne onde jødiske hensigter.

"Menneskelige dyr"

Mere præcist drejer det sig selvfølgelig om daværende forsvarsminister, Yoav Gallant, der kun to dage efter Hamas' folkedrabslignende mega-angreb, endnu tydeligt rystet, udtalte følgende:

"Jeg har beordret en fuld belejring af Gazastriben. Ingen strøm. Ingen mad, ingen vand, ingen brændstof. Alt er lukket. Vi kæmper mod udyr og handler derefter."

For at begynde med det sidste, forstår normale, raske mennesker nok, at begrebet "udyr" (ordret sagde han "menneskelige dyr") blev sagt med henvisning til de terrorister, som to dage forinden havde voldtaget, parteret og brændt civile israelere levende, mens de hujende filmede deres ugerninger og sendte videoerne hjem til familien i Gaza.

At påsta, at Gallant henviste til børn og andre uskyldige mennesker i Gaza, kan kun være udtryk for et ønske om at misforstå med vilje.

Med hensyn til belejringen, er det som udgangspunkt et legitimt middel i krig. Men det stod med det samme klart for alle med en smule kendskab til den israelske folkesjæl, at belejringen aldrig ville komme til at vare så længe, så folk i Gaza ville begynde at dø af sult.

Der er ikke desto mindre et reelt dilemma her. Så længe man sender forsyninger ind i Gaza, forsyner man også fjenden og bidrager til at opretholde dens militære kapacitet, og dermed til at forlænge krigen. Og det blev jo netop sådan det gik. I løbet af få uger slækkede Israel (og Gallant) på blokaden og lod nødhjælpen flyde, om ikke uhindret, så i hvert fald i store mængder til befolkningen - og til jihadisterne. Det har utvivlsomt været med til at holde hånden under Hamas, både militært og i forhold organsationens evne til fortsat at kontrollere Gaza.

Cherry-picking og grov manipulation

De andre fire ciater er tilsvarende håndplukket til formålet.

Israels særdeles moderate og på alle måder sympatiske præsident, Isaac Herzog, beskyldes også for at ville føre krig imod Gazas civilbefolkning. Det gøres med udgangspunkt i hans kommentar på et pressemøde, hvor han, tydeligt berørt over Hamas' forfærdelige terrorangreb kun fem dage forinden, og mens den israelske hær endnu kæmpede imod Hamas-terrorister på israelsk jord, nævnte den åbenlyse sandhed, at også Gazas befolkning var medskyldig i Hamas' folkemorderiske angreb på Israel 7. oktober 2023:

"Det er en hel nation derude, der er ansvarlig. Denne retorik om civile, der ikke er klar over, ikke er involveret, den er absolut ikke sand. De kunne have rejst sig, de kunne have kæmpet imod det onde regime, der overtog Gaza."

Ligesom det tyske folk var medansvarligt for nazi-regimets grusomheder, er palæstinenserne, som har stemt på Hamas og som for 75 procents vedkommende støttede op om Hamas' mega-terrorangreb på Israel, medansvarlige for den retning, deres samfund bevægede sig i. Så Herzog konstaterede bare det åbenlyse.

Men når man laver propaganda, drejer det sig jo om manipulere med materialet. Det gør DR-journalisterne, Puk Damsgård og Cecilie Kallestrup, ved at udelade den væsentlige oplysning, at Herzog flere gange under samme pressemøde - faktisk allerede 42 sekunder efter ovennævnte bemærkning - understregede, at Israel overholder krigens love og derfor naturligvis ikke vil rette angreb imod civile:

"Vi arbejder, opererer militært i henhold til reglerne under international lov. Punktum. Utvetydigt."

Og et øjeblik efter, adspurgt igen (af CNN's Becky Anderson), om Israel vil begå kollektiv afstraffelse af palæstinenserne i Gaza, svarer han, tydeligt frustreret over spørgsmålet:

"Jeg har lige sagt, at Israel overholder international lov, opererer i henhold til international lov. Enhver operation er sikret og inddækket og overset juridisk."

Og lidt efter til en anden journalist:

"Tro mig, Israel vil operere, og opererer altid, i henhold til de internationale regler. Og vi gør det samme i denne kamp også."

En fjerde journalist udtrykker bekymring for, at Herzogs bemærkning om, at palæstinenserne i Gaza som folk bærer et medansvar for terrorangrebet 7. oktober 2023, kunne betyde, at Israel vil opfatte civile som legitime mål. Til det svarer Herzog:

"Nej, det sagde jeg ikke. Det siger jeg ikke. Jeg ønsker at gøre det klart. Jeg blev spurgt om noget, med at adskille civile fra Hamas. Men med al respekt, hvis du ved gud har et missil i dit køkken, og du gerne vil affyre det imod mig, har jeg så ret til at forsvare mig? Ja. Det er situationen."

Herzog forklarer, retvisende, at Hamas' terror desværre nyder stor opbakning blandt Israels naboer, men tilføjer:

"Jeg er enig, der er mange, mange uskyldige palæstinensere, der ikke er enige i det her [Hamas' terror]. Men beklageligvis, i deres hjem, der er der missiler, der affyres imod os, imod mine børn, imod hele Israels nation. Vi er nødt til at forsvare os. Vi har den fulde ret til at gøre det. Og det er på tide, at verden forstår det. Det er tragedien ved at benytte terror."

Det, Herzog henviser til, er naturligvis retten, under international lov, til at angribe militære mål, også selvom de er placeret blandt civile. Et juridisk koncept, som mange journalister tilsyneladende ikke er i stand til at forstå (eller ikke vil forstå).

Efter Sydafrika og FN's Internationale Domstol (ICJ) misbrugte Herzogs bemærkning (som DR altså også gør i artiklen) til at underbygge en anklage om folkemord, tog Herzog til genmæle. Jeg anbefaler faktisk, at man læser Herzogs reaktion på de uhyrlige anklager imod ham. Så kan man selv konstatere, hvor absurde og dybt krænkende overfor ham anklagerne er.

Når DR vælger på den måde at bruge en moderat, fredssøgende politikers udtalelse imod ham og Israel, ved bevist at udelade både konteksten og hans efterfølgende forklaring, kan man kun konkludere, at DR har valgt side til fordel for den internationale anti-israelske kampagne af antisemitisk løgn.

Ekstremister med begrænset indflydelse

Puk Damsgård og Cecilie Kallestrup har selvfølgelig også medtaget et par udtalelser fra de to ledere af Israels mest yderliggående højrepartier, Itamar Ben Gvir og Bezalel Smotrich. De to har vitterligt sagt mange forfærdelige ting under hele krigen. Men da emnet jo er, hvorvidt den israelske regering har en politik, der kan karakteriseres som folkedrab, så er det værd at bemærke, at de to medlemmer af regeringen kun har haft begrænset indflydelse på den reelt førte politik.

Netanyahus modus operandi er altid at love sine politiske koalitionspartnere alt muligt, for derefter at svigte dem. Det er præcis derfor, han ikke har flere såkaldt "naturlige partnere" at arbejde sammen med på den politiske, sekulære midte, som hans eget parti, Likud, selv udgør den højre flanke af.

Den undtagelse fra militærtjeneste, Netanyahu lovede de to ultraortodokse partier, kan de fortsat, efter snart tre år i regering, kigge i vejviseren efter. De to bosætterpartier på højrefløjen er blevet spist af med lovliggørelse af nogle bosættelser. Men hvis det stod til dem, var der aldrig kommet nødhjælp ind i Gaza. Det ønske har Netanyahu i vidt omfang ignoreret. Så de to ministres ekstreme udsagn er ikke repræsentative for regeringens politik.

Citatfusk og marginale politikere

Det er også interessant, at DR-journalisterne, i forsøget på at tegne Israels politik som et bevidst forsøg på at begå folkemord, ikke har medtaget et eneste udsagn fra regeringslederen selv. Man skulle ellers synes, at Netanyahus udtalelser kunne være en god indikator for, hvad regeringen egentlig vil. Men her har man altså ikke fundet noget, der for alvor kunne bruges imod Israel.

I stedet har man måttet ty til to relativt ukendte figurer fra regeringskoalitionen. Nissim Vaturi må jeg indrømme, at jeg aldrig havde hørt om før, selvom jeg har fulgt israelsk sikkerhedspolitik dagligt i årtier. Den nævnte udtalelse er ganske rigtigt uacceptabel (hvis den er sand), men manden har ingen som helst inflydelse på, hvordan regeringen vælger at håndtere krigen, så at medtage hans (angivelige) udsagn er ren manipulation.

Den sidste synder på DR's liste, Amichai Eliyahu, har ganske rigtigt sagt en del frygtelige ting. Men han er minister for kulturarv og har ligeledes ingen reel indflydelse på krigens gang. Det er også værd at bemærke, at citatet, som er gengivet i DR's artikel, er falsk. DR's version lyder:

"En af mulighederne er at smide en atombombe over Gaza. Jeg beder og håber på, at de (gidslerne, red.) vender tilbage, men der er også en pris i krig."

Men det har han slet ikke sagt. Det er ren og skær citatfusk.

I virkeligheden har ingen ministre ytret ordet "atombombe."

Den rigtige historie er, at en journalist forsøgte at fremprovokere en kontroversiel udtalelse ved at spørge den iltre minister, om han syntes, det kunne være en idé at smide en atombombe over Gaza, hvortil Amichai Eliyahu svarede, at "det kunne være én mulighed." Man må sige, at journalistens mission lykkedes. Men der er dog en forskel på, om ministeren selv kom op med idéen eller, som det var tilfældet, blev lokket i en fælde af en journalist.

Desuden forsømmer DR-journalisterne atter en gang at inddrage konteksten (selvom det er en journalistisk forpligtelse). Medtager man den, vil man vide, at regeringens leder, Netanyahu, prompte tog afstand fra Amichai Eliyahus udtalelse. På X (Twitter) skrev Netanyahu samme dag:

"Amichar Eliyahus ord er afkoblet fra virkeligheden."

Og fortsat:

"Israel og IDF agerer i henhold til de højeste standarder af international lov for at forhindre skade på uinvolverede mennesker, og vil fortsætte med at gøre det hele vejen til sejr."

Netanyahu suspenderede efterfølgende Amichai Eliyahu fra deltagelse i regeringsmøder. Amichai Eliyahu udtalte samme dag, at hans bemærkning var ment metaforisk.

Samlet set må man konstatere, at "bevismaterialet" er ganske tyndt.

(I forhold til frejlciteringen af Amichar Eliyahu er det værd at bemærke, at citatfusk lader til at være en accepteret praksis på DR's udlandsredaktion, i hvert fald når det kommer til tilsviningen af Israel. DR-journalist Nanna Muus Steffensen påstod således 4. april 2025, at Nethanyahu havde sagt, at "palæstinensere skal forlade Gaza," mens det rigtige citat fra den israelske regering, som udsagnet ifølge DR's udlandschef, Niels Kvale, var baseret på, eksplicit handlede om en "plan for frivillig migration." DR havde altså ændret begrebet frivillighed til tvang - med andre ord en 180-graders ændring af meningen. Udlandschef Niels Kvale bekræftede og forsvarede efterfølgende Nanna Muus Steffensens citatfusk som en legitim "tolkning.")

Kun enige eksperter

I Puk Damsgårds og Cecilie Kallestrups artikel nævnes indledningsvis en international, akademisk debat om folkedrabsspørgsmålet. Men i selve artiklen er der intet spor af den debat. Her har man kun interviewet eksperter, som alle er enige i, at Israel skyldig.

Ville man have en reel debat, kunne man for eksempel have medtaget den britiske jurist med speciale i international lov, Natasha Hausdorff, som arbejder for interesseorganisationen "UK Lawyers for Israel." Så havde DR's Israel-kritiske eksperter fået kamp til stregen. Men det har man ikke ønsket.

Israel er jo et demokrati, og derfor kan man til enhver tid finde masser af modstandere af den aktuelle regering, som er villige til at sige frygtelige ting om den. Og det udnytter Puk Damsgård og Cecilie Kallestrup, når de lader den åbenlyst venstreorienterede, Netanyahu-kritiske forsker, Shmuel Lederman, påstå følgende:

"Der har været så mange udtalelser, som kunne blive opfattet som folkemorderiske. Og Israel har gjort præcis, hvad de i eksplicitte udtalelser har sagt de ville gøre."

Men det er jo netop ikke sandt. Kort efter forsvarsminister Gallant ved krigens begyndelse (i åbenlys affekt) fik sagt, at der ikke ville blive lukket nødhjælp ind i Gaza, blev den beslutning omstødt. Siden er der blevet indført enorme mængder nødhjælp, som også Hamas har lukreret massivt på.

Ikke én eneste palæstinenser er blevet fordrevet fra Gaza. Og der er for den sags skyld heller ikke blevet smidt nogen atombombe. Så ja, der er blevet sagt nogle uheldige ting. Men pointen er jo netop, at politikken har været en helt anden.

DR-journalisterne har fundet en anden ekspert, som er villig til at fortælle et par løgnehistorier om den jødiske stats krigsførelse. En britisk professor, William Schabas, udtaler følgende som "dokumentation" for påstanden om folkedrab:

"Grænserne er lukkede, folk har ingen steder at gå hen, og Israel har gjort livet i Gaza stort set umuligt. Og det kombineret med en ambition, som vi hører Trump, Netanyahu og israelerne udtrykke åbent om at omstrukturere Gaza. Denne ide om at udvide Israels grænser, både ved at eliminere Gaza som en palæstinensisk enhed men også på Vestbredden."

Der er en hel bunke løgne i det udsagn:

1) Det er ikke Israels ansvar, at grænsen mellem Gaza og Egypten er lukket - heller ikke selvom en anden af DR's aktivist-journalister, Nanna Muus Steffensen, har påstået det. Som jeg har redegjort for i en tidligere artikel, var Israel fra krigens begyndelse klar til at lade civile flygte til Egypten. Et naboland er da også ifølge krigens love forpligtet til at lade civile flygte fra en krigszone. Men det var Egypten, bakket op af det internationale samfund, der - helt ulovligt - besluttede, at Gazas civilbefolkning skulle tvinges til at forblive i kampzonen. Endda også selvom man på forhånd vidste, at den ville blive brugt som skjold for Hamas' krigere. Den politik har formodentlig kostet titusindvis af menneskeliv, som Egypten og det internationale samfund nu har på samvittigheden.

2) Det er ikke Israel, der har gjort livet i Gaza umuligt. Det er Hamas, som har valgt at indlede krigen, og det er Hamas, som, stik imod krigens love, fortsat vælger at bruge al civil infrastruktur til militære formål. Derfor er ødelæggelserne så store. Hamas kunne når som helst have frigivet gidslerne og nedlagt sine våben. Så havde krigen for længst været afsluttet.

3) Trumps idé om at "omstrukturere" Gaza til "Mellemøstens Riviera" bliver ikke implementeret. Det samme gælder hans forestilling om fordrivelse af to millioner palæstinensere. Det er ikke sket, og kommer ikke til at ske.

4) Der er ikke fra den israelske regerings side nogen plan om at "eliminere Gaza som en palæstinensisk enhed." Tværtimod har Netanyahu gentagne gange beskrevet sin vision om, at palæstinenserne i Gaza på sigt skal regeres af en palæstinensisk ledelse, som er villig til at leve i fred med Israel.

Så det hele er opspind - ligesom den absurde anklage om folkedrab.

En antisemitisk anklage

Men hvorfor må folkedrabsanklagen ligefrem karakteriseres som antisemitisk?

Antisemitismen har altid muteret for at tilpasse sig den aktuelle tid og kontekst. De, der tror, at antisemitisme kun er, når man anser jøderne for at være undermennesker eller for at have negative personlige træk, altså som i den klassiske antisemitisme (som i parantes bemærket lever i bedste velgående i den arabiske verden, inkl. blandt palæstinenserne), overser den gennemgående fællesnævner, nemlig overbevisningen om den iboende jødiske ondskab.

Jøder er til alle tider blevet beskyldt for at krænke det, der for et givent samfund er allerhelligst. I vores moderne, vestlige samfund er de universelle menneskerettigheder det allerhelligste. Derfor bliver jøderne - ikke som individer, men kollektivt i form af den jødiske stat - beskyldt for at være de absolut værste overtrædere af de hellige menneskerettigheder. Altså med andre ord: de værste mennesker i verden.

Når man, som Puk Damsgård, Cecilie Kallestrup og deres liste af anti-israelske eksperter vrider og vender og manipulerer med de forhåndenværende fakta for pine død at kunne konkludere, at jøderne/israelerne er onde, er det fordi man i forvejen er overbevist over eksistensen af den ondskab. Ellers ville man ikke gå så langt - og samtidig sætte al personlig og professionel integritet over styr - for at påvise den.

Mere misinformation fra DR under den seneste Gaza-krig:

DR's Puk Damsgaard promoverer antisemitisk myte og misinformerer om påstået plan om fordrivelse af palæstinensere, 18. juni 2025

DR-journalist Sean Coogan formidler ny sindssyg FN-løgn om 14.000 spædbørns snarlige død, 21. maj 2025

DR-nyhedschef Niels Kvale forsvarer Nanna Muus Steffensens citatfusk, 8. maj 2025

DR's Nanna Muus Steffensen med endnu en falsk påstand om Israels syn på evakuering af civile fra Gaza, 7. april 2025

DR' Sean Coogan fortsætter med at formidle Hamas' og FN's falske tabstal, 24. marts 2025

DR's Nanna Muus Steffensen politiserer og misinformerer: Israel er skyld i, at flygtninge er fanget i Gaza, 7. februar 2025

DR-journalist Puk Damsgaard agerer militærekspert - og tager fejl, 11. september 2024

Endnu en falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger på dr.dk, 8. august 2024

DR formidler åbenlys løgn om hungersnød i Gaza,
12. juli 2024

Åbenlys anti-israelsk løgn på dr.dk: Gazas befolkning udgør 80% af verdens sultne, 13. februar 2024

DR-journalist Sean Coogans løgn: Netanyahu citeres for at opfordre til drab på civile, 13. januar 2024

DR-journalist Sean Coogans promoverer Hamas' løgn: 92% af de dræbte i Gaza er civile, 5. december 2023

Flere artikler om DR her.

Tilbage