| Israel-Online, 22. maj
2025
DR-journalist Sean Coogan skriver fejlagtigt,
at ICJ har "afgjort," at besættelsen
af Vestbredden er ulovlig
Af Dan Harder
Man skal stå tidligt op, hvis man
vil følge DR-journalist Sean Coogans misinformation
i realtime.
Allerede kl. 6:31 i morges skrev
han i en notits, som omhandlede den israelske
hærs affyring af varselsskud i går for at
genne en gruppe internationale diplomater væk
fra et område nær Vestbredbyen Jenin, følgende:
"Sidste år afgjorde Den Internationale
Domstol (ICJ), at Israels besættelse af palæstinensiske
områder er ulovlig."
Det er ikke retvisende. Som jeg for længst, efter
mange grundige diskussioner med redaktionen, er blevet
enig med DR om, er der ikke tale om en "domstolsafgørelse,"
men derimod en eksplicit ikke-bindende "vurdering."
Det er Sean Coogan naturligvis udmærket klar
over, hvorfor han ikke har nogen undskyldning for ikke
at holde sig til sandheden.
Derudover kan man sætte spørgsmålstegn
ved oplysningens relevans for artiklens emne.
Mit synspunkt er, at det ville være mere relevant
at bruge pladsen på at tilføje Israels
forklaring på, hvorfor der blev affyret
varselsskud, nemlig at den diplomatiske mission angiveligt
var afveget fra den rute, som ellers var blevet aftalt
med den israelske hær, fordi området bliver
betragtet som en aktiv kampzone, samt at soldaterne,
der affyrede varselsskuddene ikke vidste, at der var
tale om diplomater - netop fordi de ikke befandt sig,
hvor man have forventet det.
Man kunne også bemærke, at det måske
ikke var vildt smart at bevæge sig rundt i en
aktiv kampzone uden en klar aftale med militæret.
Som det
ses her, var DR i morges bekendt med Israels
forklaring fra i går.
Men som så ofte før har Sean Coogan prioriteret
kritik af Israel (i dette tilfælde uretmæssig)
over at højne artiklens informationsniveau.
Israel-Online har d.d. klaget til DR over den forkerte
oplysning vedrørende ICJ's juridiske vurdering.
Mere misinformation fra DR's Sean Coogan:
DR-journalist
Sean Coogan formidler ny sindssyg FN-løgn om
14.000 spædbørns snarlige død,
21. maj 2025
DR'
Sean Coogan fortsætter med at formidle Hamas'
og FN's falske tabstal, 24. marts 2025
DR's
Sean Coogan påstår igen, at Vestbredden
er ulovligt besat, 18. marts 2025
Fejl
i artikel på dr.dk: Halvdelen af Jordans befolkning
er ikke palæstinensiske flygtninge, 11.
februar 2025
Åbenlys
anti-israelsk løgn på dr.dk: Gazas befolkning
udgør 80% af verdens sultne, 13. februar
2024
DR-journalist
Sean Coogans løgn: Netanyahu citeres for at opfordre
til drab på civile, 13. januar 2024
DR-journalist
Sean Coogans promoverer Hamas' løgn: 92% af de
dræbte i Gaza er civile, 5. december 2023
Flere artikler om DR
her.
Tilbage
|