Israel-Online, 18. juli
2004
Arafat og Khameini: USA og Israel bag
angreb og halshugninger
Muslimske ledere over hele Mellemøsten er begyndt
at give deres fordømmelser af terrorangreb en
interessant drejning. Fra Ramallah til Teheran hævdes
det i stigende omfang, at USA og Israel står bag
de værste terrorangreb på civile i deres
egne lande.
"I ved, hvem der står bag disse handlinger,"
sagde Yasser Arafat til journalisterne i sit hovedkvarter
i Ramallah efter det seneste terrorangreb i Tel Aviv,
søndag i sidste uge, som kostede en 19-årig
kvindelig israelsk soldat livet. "Europa ved det,
amerikanerne ved det, israelerne ved det."
PLO-lederen hævdede derpå, at kun Israel
har noget at vinde ved disse angreb, og tilføjede,
at de ansvarlige også er dem, der myrdede daværende
israelske turistminister Rechavam Ze'evi (med kaldenavnet
"Gandhi"), og som udførte et tidligere
bombeangreb på israelere. Arafat har beskyldt
det israelske efterretningsvæsen for at udføre
den slags angreb som provokation.
Ifølge Palestinian Media Watch (www.pmw.org.il)
udtalte Arafat følgende på Det Palæstinensiske
Selvstyres officielle tv-kanal: "Vi er imod den
slags bombninger, og I bør aldrig glemme, at
israelerne står helt og aldeles bag dem, sådan
som de også har gjort det tidligere. I ved, hvem
der står bag disse handlinger, hvis hensigt det
er at skade rettens afgørelse [imod hegnet som
beskyttelse mod terror]."
Arafat fortsatte: "Vi må ikke glemme, hvem
der står bag, sådan som det også var
tilfældet i Beit Lid [et dobbelt selvmordsbombeangreb
i 1995, som dræbte 21 mennesker, de fleste soldater]
… [og] som myrdede [afdøde turistminister
Rechavam] Ze'evi… Israel forsøger at dække
over det, der skete i Haag!"
Den slags konspirationsteorier er ikke begrænset
til den palæstinensiske lejr. Irans øverste
leder, ayatollah Seyed Ali Khameini, omtalte den verdensomspændende
terrorisme under et møde tirsdag i sidste uge
med Singapores premierminister Goh Chok Tong, som var
på besøg, og Khameini nævnte her
også de halshugninger af udenlandske civile, som
har fundet sted i Iraq.
"Vi mistænker i høj amerikanske og
isralske agenter," sagde Khameini ifølge
Irans IRNA nyhedsbureau, "for at have udført
disse forfærdelige terrorhandlinger og kan ikke
tro, at mennesker, som kidnapper f.eks. filippinske
statsborgere eller halshugger amerikanske statsborgere,
er muslimer."
Khameini sagde også, samme tirsdag, at narkomisbrug
og moralske misgerninger blandt iranske unge skyldtes
amerikanerne og zionisterne, rapporterede IRNA: "Der
er ingen tvivl om, at fjendernes hænder og hjerner
står bag sammensværgelsen om narkomisbrug
og moralsk lovløshed."
Kilde: Arutz 7.
Tilbage
|