| Israel-Online, 12. juli
2004
Den Internationale Domstol i Haag: Israel
har ingen ret til selvforsvar
Fredag d. 9. juli 2004 afgav den internationale domstol
(ICJ) i Haag sin vejledende udtalelse vedrørende
de retslige aspekter af Israels sikkerhedshegn. Som
forventet var udtalelsen særdeles kritisk over
for Israel og anførte, at hvor sikkerhedshegnet
er opført på landområder uden for
den grønne linje fra 1967, er det ikke i overensstemmelse
med international lov. Desuden opfordrede retten Israel
til at fjerne de dele af hegnet, som er blevet opført
på palæstinensisk jord, samt udbetale kompensation
til dem der er blevet berørt af dets konstruktion.
Punkter af særlig interesse:
DET ER EN MUR
Retten valgte at referere til barrieren som en mur uagtet
den kendsgerning, at den for 95 procents vedkommende
består af et netrudehegn, mens kun 5% af den består
af betonvæg. Herved accepterede retten betegnelsen
i den palæstinensisk foreslåede generalforsamlingsresolution,
som havde udbedt sig rettens vejledende udtalelse.
ANNEKTERING
Retten anførte, at den særlige rute, som
Israel har valgt at give 'muren', ikke er nødvendig
for at opfylde landets sikkerhedsformål. Opførelsen
af 'muren' skaber et "fait accompli" på
stedet, som meget vel kunne blive permanent, og som
i så fald ville svare til en egentlig annektering.
INGEN RET TIL SELVFORSVAR
Retten udtalte, at artikel 51 i FN-charteret (som garanterer
enhver FN-medlemsstats ret til at forsvare sig mod væbnede
angreb – selv med anvendelse af magt) ikke kan
bringes i anvendelse, eftersom den terrorisme, som Israel
lider under, ikke stammer fra en fremmed stat. Følgelig
konkluderede retten, at artikel 51 i charteret "ikke
[er] relevant i det foreliggende tilfælde".
ANBEFALER AKTIONER MOD ISRAEL
Rettens ikke-bindende udtalelse vedrørende lovligheden
af hegnet opfordrede FN's Sikkerhedsråd til at
overveje "yderligere aktioner" for at standse
opførelsen af barrieren. "Retten er af den
opfattelse, at FN, herunder især generalforsamlingen
og Sikkerhedsrådet, bør overveje, hvilke
yderligere aktioner der er påkrævet for
at bringe den ulovlige situation til ophør, som
er et resultat af opførelsen af muren,"
sagde retspræsidenten.
Israel afviser dommen
ICJ's fjendtlige holdning til sikkerhedshegnet var
ikke uventet. Fra begyndelsen har det stået klart,
at forsøget på at bringe emnet til drøftelse
i ICJ havde politisk karakter.
Israels svar på dommen var kompromisløs.
Premierminister Ariel Sharon kaldte ICJ's anbefaling
for "et slag i ansigtet" på den globale
kamp mod terrorisme. Han afviste anbefalingen som politisk
motiveret og tendentiøs og formanede om, at ICJ
opmuntrer til terror ved at undsige de lande, som kæmper
mod den.
Kommentator ved Jerusalem Post, Saul Singer, reflekterer
(15/7) over rettens beslutning om at berøve Israel
retten til at forsvare sig mod palæstinensisk
terrorisme:
"Intet i nærværende charter,"
siger artikel 51, "skal svække den naturlige
ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar, såfremt
der finder et væbnet angreb sted mod et medlem
af FN".
For at berøve Israel denne ret var ICJ tvunget
til at "tilføje" en ny sætning
til charteret, som begrænser artikel 51 til kun
at gælde angreb "fra én stat mod en
anden stat." Hvorfor? Der blev ikke givet nogen
begrundelse for denne nyopfindelse, som således
også logisk medfører, at 11. september
ikke udløste USA's ret til selvforsvar.
Dette er kernen i afgørelsen, ikke rettens "humanitære"
indvendinger mod hegnet. Hvis Israel ikke har ret til
at forsvare sig mod palæstinensisk terrorisme,
skal hegnet selvfølgelig rives ned.
Det følger også logisk, at de "humanitære"
overvejelser kun strømmer én vej. Der
er ingen grund til at afveje palæstinensisk velbefindende
mod israelske liv; førstnævnte er relevante,
sidstnævnte er det ikke.
ICJ's anden afgørende forvrængning er
definitionen af Vestbredden som fremmed landområde,
når det gælder hegnet, men efterfulgt af
en erklæring om, at angreb fra selvsamme landområde
ikke er "internationale" og derfor ikke udløser
artikel 51.
Alt dette er en hån mod FN's charter, mod international
lov (folkeretten) og mod enhver antydning af simpel
retfærdighed.
At et internationalt forum så entydigt kan ignorere
flere års ondsindede angreb, hvilket tydeligvis
er hele begrundelsen for at opføre hegnet, bør
ikke miste sin evne til at chokere, selv ikke set på
baggrund af en generel vægring ved at betragte
Israel som offer for angrebene.
Kilde: BICOM og Jerusalem Post.
Læs også:
Opinion:
Er det nok nu? Af Anne Bayefsky
17.07.04 - Den seneste afgørelse om
Israels sikkerhedshegn fra Den Internationale Domstol
(ICJ), FN's juridiske gren, er et klassisk eksempel
på, hvordan tilsviningen af jøder ikke
standser ved jøder. Skønt i modstrid med
FN's grundlæggende princip om lighed mellem nationer,
store som små, tror mange, at følgerne
af FNs angreb på Israel kan begrænses til
at omfatte jødisk selvbestemmelsesret. ICJ har
bevist, at de tager fejl.
Tilbage
|
