Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 21. maj 2004
Arafat under pres

Både Israel og USA har længe insisteret på at Arafat har forspildt sin chance for at blive leder af en kommende palæstinensisk stat. Men nu begynder også tidligere allierede at vende Arafat ryggen. Ikke bare i den vestlige verden, også moderate arabiske ledere og meningsdannere forholder sig mere og mere kritisk til den gamle PLO-formand.

I forbindelse med indgåelse af Oslo-aftalerne lykkedes det Yasser Arafat i omverdenens øjne at transformere sig fra inkarneret terrorist til respektabel statsmand.

Men efter Oslo-processens første syv år må det konstateres at Arafat har svigtet sit palæstinensiske folk på stort set alle væsentlige områder. Udover fred med Israel har Arafats selvstyre store problemer med demokrati, økonomi, retssikkerhed, ytringsfrihed, korruption, kvinders vilkår og meget mere.

Arafats beslutning om at forlade forhandlingsbordet ved Camp David i 2000 og indlede en altomfattende palæstinensisk "intifada" mod Israel, med accept af (og indimellem aktiv støtte til) terror mod israelske civile, har kun gjort ondt værre, og hans status som ansvarlig leder af det palæstinensiske folk kommer efterhånden under større og større pres.

For USAs vedkommende kom dette tydeligt til udtryk i præsident Bush’ tale den 24. juni 2002, hvori han gav sin støtte til en fremtidig palæstinensisk stat side om side med Israel, men understregede at dette kun ville være muligt hvis palæstinenserne var indstillet på at vælge ”en ny ledelse ikke kompromitteret af terror”.

Men nu, to år efter, begynder også tidligere støtter af Arafat at indse at Israel og USA havde ret. Og ikke bare i den vestlige verden, også moderate arabiske ledere og meningsdannere begynder at røre på sig.

Prins Bandar af Saudi Arabien har lige siden Camp David i 2000 lagt den primære skyld for kollapset ved Arafats fødder. Men nu begynder opfordringerne til Arafat om at træde tilbage at poppe op i flere af de vestligt-baserede arabiske aviser, der ikke er underlagt arabisk statscensur.

Jihad al-Khazen, den tidligere redaktør for den indflydelsesrige London-baserede arabiske avis ”Al Hayat”, kom eksempelvis (15/5) med følgende venskabelige opfordring til Arafat: ”[Den palæstinensiske sag] er i en blindgyde, hvorind du kørte den ... Min ven, træk dig tilbage. Gør det og giv dig selv en chance. Giv sagen en chance”.

Få dage efter at Arafat på årsdagen for Israels oprettelse opfordrede det palæstinensiske folk til at ”terrorisere fjenden”, udtalte den jordanske Kong Abdullah II til The New York Times (17/5): ”Jeg tror Arafat har brug for et grundigt kig i spejlet, for at se om hans position hjælper den palæstinensiske sag eller ej”.

Den israelske avis Ha'aretz bringer i dag (21/5) en leder fra den største arabiske avis i Israel, Kul El-Arab, der ligeledes opfordrer Arafat til at kast håndklædet i ringen. "

Hr. Præsident [Arafat], "De Braves Fred" ["The Peace of The Brave", som Arafat indgik med Yitzhak Rabin] er forbi. Det er din nationale pligt at erkende at du har fejlet. Det er tid til at indgive din afskedsbegæring og [for] opløsningen af det palæstinensiske selvstyre". "Nok med din grusomhed. Nok med dine løgne om en fred der ikke kan opnås". "Det er tid til at bringe det palæstinensiske hus i orden, og til at kræve en palæstinensisk stat side om side med Israel. Dette er et legitimt krav, accepteret af størstdelen af det internationale sanfund, og betydelige segmenter i det israelske samfund".

Blandt de der stadig klynger sig til Arafats ret til at lede det palæstinensiske folk (på basis af hans tvivlsomme valgsejr i 1996, hvorefter han suspenderede det spirende demokrati), findes både Danmark og en række andre medlemmer af Den Europæiske Union. Spørgsmålet er om ikke også denne støtte snart synger på sidste vers.


Tilbage

 

Untitled Document