Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske mellemøsteksperter er systematisk imod Israel
Lars Erslev Andersen: Israel er "den store aggressor"
17. januar 2025

Af Dan Harder

Lars Erslev Andersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), har gennem mange år ageret advokat for alle Israels fjender. I oktober 2023, kun ni dage efter Hamas' mega-angreb på Israel, forsvarede han den islamistiske terroroganisation i en lang artikel på DIIS.dk.

I et interview til en artikel på dr.dk i går (16. juni 2025) tager Lars Erslev Andersen Den Islamiske Republik Iran i forsvar. Han argumenterer for, at det ikke er op til Iran at stoppe krigen:

"- Det virker også underligt, at Israel starter den her krig og bomber løs, og så vil man have, at det er Iran, der skal stoppe. Det er jo sådan set Israel, der er den store aggressor, påpeger Lars Erslev Andersen."

Det, Israel kræver, at Iran at stopper med, er de fortsatte terrorbombardementer af israelske byer med ballistiske missiler. At angribe beboelsesområder, hvor der ikke er et militært mål i sigte er ubetinget en krigsforbrydelse. Den slags burde en danske mellemøstekspert være i stand til at fordømme - uanset at det er en reaktion på Israels angreb på Irans militære infrastruktur.

Men mest bemærkelsesværdigt er det, at Lars Erslev Andersen insisterer på, at det i den iransk-israelske konflikt er Israel, "der er den store aggressor." For er det da ikke de iranske mullaher, der - uden at Israel nogensinde havde gjort dem noget - besluttede, at den jødiske stat skulle udslettes?

Er det da ikke Iran, der har omringet Israel med terrorgrupper, som gennem årtier har angrebet israelske civile med raketter, droner og selvmordsbomber?

Jo. Så mon ikke det er mere retvisende at kalde det iranske regime for "den store aggressor"?


Læs også, hvad Lars Erslev Andersen skrev godt en uge efter Hamas' massakre den 7. oktober 2023:

Lars Erslev Andersen forsvarer Hamas' terror på DIIS.dk,
16. oktober 2023

Lars Erslev Andersen til TV2: Hamas' mega-terror er Israels egen skyld, 25. november 2023


Læs mere om Lars Erslev Andersen her.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.