
Danske mellemøsteksperter er systematisk
imod Israel
Jørgen Bæk Simonsen forklarer
sin antipati overfor Israel
21. februar 2024
Af Dan Harder
I et interview til en
artikel i Københavns Universitets "Uniavisen"
løfter Jørgen Bæk Simonsen, som
er lektor emeritus ved samme institution, sløret
for baggrunden for sin åbenlyse antipati imod
den jødiske stat.
Som sine jævnaldrende,
venstreorienterede åndsfæller, havde
han indtil Israels sejr under Seksdageskrigen i 1967,
troet på, at Israel stod for det gode, og araberne
det onde. Men en oplevelse i en kibbutz, hvor han som
ganske ung følte, at man behandlede nogle ansatte
arabere dårligt, bevirkede angiveligt, at Jørgen
Bæk Simonsen "fik omstyrtet sit verdensbillede."
Hans verdensbillede må jo i så
fald have været ret skrøbeligt, når
der ikke skulle mere end en enkelt oplevelse af uretfærdighed
til at vende det 180 grader. Men sådan blev det.
Siden dengang har Jørgen Bæk Simonsen "forstået,"
at det er jøderne, der er de onde, og araberne
de gode.
"Den primære aggressor"
I artiklen fortælles det om Jørgen
Bæk Simonsen::
"Dengang [i 1967] delte han
den vestlige opfattelse af araberne som de
primære aggressorer. Et par år
senere drog Jørgen Bæk Simonsen til Israel
for at arbejde i en kibbutz. Men i kibbutzen
oplevede han en brutal diskrimination af palæstinenserne,
som brød med hans idealforestilling
om staten Israel.
Efter et dramatisk opgør
endte det med, at Jørgen Bæk Simonsen
blev smidt ud af arbejdskollektivet, fordi han og
et par andre udlændinge kritiserede kibbutzens
behandling af de ansatte palæstinensere.
Oplevelsen af at få omstyrtet
sit verdensbillede gjorde det klart for Jørgen
Bæk Simonsen, at han ville læse historie."
Så kan det vel næsten ikke blive mere overfladisk
og forsimplet.
At de arabiske lande gentagne gange angreb
Israel med det formål at udslette den jødiske
stat, er et faktum. De var de primære
aggressorer. At nogle (måske endda mange) israelske
arabere dengang blev uretfærdigt behandlet (hvilket
er ganske sandsynligt), ændrer ikke på det
historiske faktum.
Det er utroligt pinligt - og totalt uakademisk
- at basere sit verdenssyn på en så subjektiv
oplevelse og på så ringe et datagrundlag.
Men okay, Jørgen Bæk Simonsen var jo heller
ikke akademiker på det tidspunkt.
Kontekst er key
I artiklen
i Uniavisen" fremhæver Jørgen
Bæk Simonsen, at kontekst er "key."
Og det har han jo ret i. Desværre efterlever lektoren
langt fra selv den dyd at se tingene i en kontekst -
i hvert fald ikke, når det er Israels ageren,
der skal forklares.
I artiklen er hans citeret for følgende
absurditet:
"'Centrale politikere har fastholdt
Israels ret til at forsvare sig, hvilket de har ret
i. Men jeg savner, at de samtidig forklarer, hvad
der kan kontekstualisere et sådant [mega-terror]angreb.
Desværre er det tydeligt for mig, at danske
politikere mangler elementær viden om konflikten.'
Han læner sig frem i stolen
og får et intenst blik i øjnene:
'Den israelske stat, som blev angrebet
7. oktober, har siden 2007 opretholdt en permanent
blokade af Gaza.'"
Den "kontekstualisering,"
som Jørgen Bæk Simonsen efterlyser er tydeligvis,
at man må udvise forståelse for Hamas' bestialske
blodrus den 7. oktober 2023 på grund af Israels
blokade siden 2007.
Men her vælger lektoren jo netop
selv at udelade den helt afgørende kontekst,
nemlig at Israel trak samtlige tropper og bosættere
ud af Gaza i 2005 for at give palæstinenserne
der en chance for at opbygge et civiliceret, frit og
velstående samfund. Og de havde alle muligheder.
Et samlet verdenssamfund stod klar til at investere
i og hjælpe med projektet.
I stedet valgte palæstinenserne
med det samme at bruge deres nyvundne frihed til at
intensivere raketangrebene på israeske beboelsesområder.
Ved valget i 2006 stemte palæstinenserne så
terrororganisation Hamas til magten og støttede
dermed strategien om endeløs krig imod Israel.
Da selvstyret under Mahmoud Abbas' parti,
Fatah, nægtede at overlade mangten til valgets
sejrherre, Hamas, overtog sidstnævnte i 2007 under
et voldeligt opgør med Fatah magten i Gaza.
Først da indførte Israel
den nævnte blokade med det åbenlyse og helt
legitime formål at forhindre Hamas, som stod (og
står) på EU's terrorliste, i at importere
våben til brug imod Israel (det sidste mislykkedes,
primært fordi Egypten tilsyneladende har tilladt
våbenimport i massivt omfang, men det er en anden
sag).
Det er den kontekst, i hvilken Israels
blokade fremstår i et helt andet lys, og som den
dybt uredelige lektor emeritus aktivt vælger at
udelade, fordi han ønsker at fremme sin egen
anti-israelske agenda.
Intet "løfte" fra FN om en
palæstinensisk stat
Artiklen i Uniavisen indeholder også
en decideret usandhed, desværre en af dem, som
af Jørgen Bæk Simonsens ligesindede gentages
i det uendelige:
"[H]ovedbudskabet er, at debatten
alt for ofte mangler en forståelse for det løfte,
FN og det internationale samfund gav til palæstinenserne.
Nemlig, at der skulle oprettes en jødisk stat
og en arabisk-palæstinensisk stat."
Det er en helt igennem falsk fremstilling.
"FN og det internationale samfund"
har aldrig lovet palæstinenserne en stat. FN foreslog
i 1947 en delingsplan, som ville have skabt
en jødisk og en arabisk stat side om side i det
britiske mandatområde kaldet Palæstina.
De jødiske palæstinensere sagde ja tak
og dansede i gaderne, mens araberne, herunder de palæstinensiske,
blankt afviste forslaget. De ville have det hele selv,
så de valgte at føre krig i stedet.
Den evindelige løgn, som Jørgen
Bæk Simonsen her er eksponent for, har til formål
at skjule det faktum, at de palæstinensiske arabere
(i dag kaldet "palæstinenserne") adskillige
gange har afvist udmærkede forslag til en tostatsløsning
(i 1937,
1947,
2000
og 2008).
Det er altså palæstinenserne, der historisk
har forhindret en sådan løsning, ikke Israel.

Israels tidligere premierminister
Ehud Olmert fremviser det landkort, som beskriver det
fredsudspil, han fremsatte for det palæstinensiske
selvstyres leder, Mahmoud Abbas i 2008. Abbas besvarede
aldrig tilbuddet.
"Spørg hellere mig"
I artiklen
fortælles det, at nogle studerende til et møde,
arrangeret af en anti-israelsk forening kaldet "Studerende
mod Besættelsen" gav udtryk for, at de genre
ville vide mere om konflikten. Jørgen Bæk
Simonsen som deltog i den anti-israelske event fortæller:
"Der var nogle aktive studerende,
som savnede information om krigen. De spurgte, om
jeg kunne holde oplæg om den historiske baggrund
og hjælpe med at definere en række begreber.
Og det ville jeg selvfølgelig gerne."
Jørgen Bæk Simonsen ved ifølge
artiklen, "om nogen, hvor langstrakt og kompliceret
konflikten er. Han skoser den offentlige debat om konflikten
for at mangle nuancer."
For at få flere "nuancer"
ind, gav Jørgen Bæk Simonsen de studerende
følgende anbefaling:
"Spørg ikke Google, spørg
hellere mig".
Det var dog et uhyggeligt råd -
særligt fra en akademiker.
I stedet for at opfordre de studerende
til at krydstjekke en masse kilder, gerne med udgangspunkt
i forskellig politisk observans, hvilket jeg altid
anbefaler folk at gøre, hvis de vil vide mere
om konflikten, anbefaler Jørgen Bæk Simonsen
det stik modsatte: Man skal bare tro på ham!
Det er simpelthen rystende.
Pligt til at formidle viden
Endelig udtaler Jørgen Bæk
Simonsen til artiklen i Uniavisen, at forskere har pligt
at formidle deres viden til samfundet, når de
"nyder det privilegium at blive betalt for
at forske."
Det kan man kun være enig i.
Men det er ikke, hvad Jørgen Bæk
Simonsen og hans ligesindede
gør. De formidler misinformation.
Læs mere
om Jørgen Bæk Simonsen her.
Tilbage
|